Erhvervslivet og en række politiske partier presser på for at få forbruget og produktionen tilbage på samme niveau som før coronakrisen.

Det er nu, vi skal diskutere, hvordan samfundet skal prioritere på den anden side af coronakrisen. 
Knud Vilby, forfatter

Modsat peger en række partier, organisationer og enkeltpersoner på, at coronaepidemien har skabt en ny mulighed for at gennemføre radikale forandringer i den måde, vores samfund er indrettet på.

Debatten om, hvordan Danmark skal se ud efter coronaepidemien, er i fuld gang.

"Det er nu, vi skal diskutere, hvordan samfundet skal prioritere på den anden side af coronakrisen. Krisen har gjort det tydeligt, at dele af vores hidtidige udviklingskurs har været nærmest selvmorderisk", skriver for eksempel journalist og forfatter Knud Vilby i Altinget den 3. april.

Han understreger, at det ikke blot er en drøftelse for politiske partier, men skal gå langt videre.

"Pandemien sætter os i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund. Den viser, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde", skriver filosof Slavoj Žižek i et debatindlæg i Information tilbage i marts.

Sikandar Siddique er medlem af Frie Grønne Stemmer. Han har også blandet sig i debatten.

"Når regeringen genåbner Danmark, skal vi ikke tilbage til et samfund, hvor en syg kapitalisme hærger og ødelægger den planet, der holder os i live. Vi skal ikke tilbage til et samfund, hvor mennesker bliver syge af stress af at gå på arbejde", skriver han i en blog i Altinget den 9. april.

Livlig debat i Arbejderen

Også i Arbejderen har en række bloggere og andre debattører rejst diskussionen om, hvilket Danmark vi vil have efter cononakrisen.

Midt i den tragedie, der udfolder sig for øjnene af os, skaber coronakrisen dog også en historisk mulighed for at ændre vores levevis.
Morten Nielsen, Global Aktion

"Der vil komme en udbredt erkendelse af, at løsningen på pandemier, klimakrisen, velfærden, uligheden og samfundets andre store problemer kun kan ske i fællesskab. Og at løsningerne ikke bare kræver småjusteringer", skriver Frank Aaen fra Enhedslisten i en blog den 12. april.

>> LÆS OGSÅ: Tiden er til forandring

"Coronakrisen er et chok for status quo. Midt i den tragedie, der udfolder sig for øjnene af os, skaber den dog også en historisk mulighed for at ændre vores levevis – med bæredygtighed og globalt samfundssind som bærende principper", skriver Morten Nielsen, sekretariatsleder i Global Aktion i en blog den 11. april.

>> LÆS OGSÅ: Coronakrisen giver historisk mulighed for markant klimahandling og klimaretfærdighed

Arbejderen har fået en række af debattørerne til at uddybe deres holdninger og også talt med flere repræsentanter fra progressive partier og organisationer for at sætte fokus på, hvad det er for en ændret situation, coronakrisen har skabt, og hvad den betyder i forhold til den politiske kamp for samfundsforandringer.

De peger blandt andet på, at nedlukningen af samfundet skaber mulighed for at genoverveje, hvordan vi vil indrette vores produktion, samt at krisen har understreget nødvendigheden af en stærk offentlig sektor og øget opbakning til kollektive og fællesskabsbaserede løsninger.

– Når nærmest hele økonomien er gået i stå, som den er nu, giver det virkelig lejlighed til at gentænke et par ting. Måske skulle man bare lade flyene blive på jorden? Måske skulle vi begynde at værdsætte vores velfærdssamfund, der lige nu holder befolkningen i live og samfundet kørende, frem for at skære ned og privatisere, siger Gustav Nielsen fra Socialistisk Ungdomsfronts pressegruppe.

– Måske skulle man finde en måde at indrette økonomien på, der ikke er så skrøbelig? Måske skulle man droppe jagten på evig vækst og i stedet prøve at indrette et samfund og et system, der ikke smadrer klimaet? Hvis befolkningen tør, kan vi virkelig opbygge et bedre samfund på den anden side af denne her krise, tilføjer han.

Opgør med nedskæringspolitikken

I årtier har skiftende danske regeringer stået fast på at føre en nyliberalistisk nedskæringspolitik og valgt at melde Danmark ind i EU's finanspagt, der dikterer skrappe krav til den offentlige økonomi. Den offentlige sektor er i lang tid blevet fremstillet som en byrde, der konstant skal begrænses.

Det er blevet meget tydeligt under epidemien, hvor vigtigt det er, at vi har en stærk offentlig sektor.
Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

– Krisen har helt sikkert skabt en åbning i det politiske felt, fordi velfærdsstatens betydning er blevet tydelig for enhver, siger Henrik Skaaning, der er medlem af ledelsen i Socialistisk Ungdomsfront.

Den vurdering deler formanden for Kommunistisk Parti.

– Det er blevet meget tydeligt under epidemien, hvor vigtigt det er, at vi har en stærk offentlig sektor og et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle. I årtier er den offentlige sektor blevet lagt for had og fremstillet som tung, dyr og bureaukratisk, mens den private sektor er blevet fremhævet som effektiv og velfungerende. Den her krise har vist, at sådan er virkeligheden ikke, siger Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti.

>> LÆS OGSÅ: Solidariteten og fællesskabet vil hjælpe Danmark gennem coronakrisen

Coronakrisen har tvunget både EU og den danske regering til at sætte dele af nedskæringsregimet på pause. For eksempel har EU sat vækst- og stabilitetspagten ud af kraft i en periode, og det samme har den danske regering gjort med anlægsloftet.

Det sker i en erkendelse af, at det offentlige er nødt til at træde til med hjælpepakker og igangsættelse af aktiviteter for at redde landene bedst muligt gennem den økonomiske krise, der har været undervejs længe, og som nu er brudt ud i kølvandet på coronaepidemien.

Erfaringer fra finanskrisen

Befolkningen husker alt for godt forløbet under og efter den sidste finanskrise, der startede i 2008. Her blev der givet massive hjælpepakker til den finansielle sektor, mens den almindelige befolkning betalte regningen for krisen.

Vi skal ikke begå den samme fejl som i tiden efter krisen i 2008. Vi vil ikke få gang i hjulene igen ved at føre en besparelsespolitik.
Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer

– Mange kan huske, hvor let bankerne slap, og folk er trætte af gennem deres skattepenge at skulle betale, når det går dårligt for bankerne, siger Gustav Nielsen fra Socialistisk Ungdomsfront.

– Efter finanskrisen fortsatte storkapitalen bare som før. I stedet for at polstre sig selv økonomisk er der blevet udbetalt kæmpestore udbytter til aktionærerne, og direktørlønningerne er steget voldsomt. Det vil folk ikke længere acceptere, siger Jørgen Petersen fra Kommunistisk Parti.

Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke alene er venstrefløjen, der den her gang stiller krav om, at støtten til erhvervslivet skal være betinget af, at der for eksempel ikke bliver udbetalt udbytte til aktionærerne. Borgerlige partier som Venstre har også talt for den dagsorden. De har loddet stemningen i befolkningen.

Det er godt med krav til virksomhederne, men staten burde have fået mere end det til gengæld for hjælpepakkerne, mener Jørgen Petersen.

– Det offentlige burde have haft del i ejendomsretten i de virksomheder, der lige nu får hundredvis af milliarder i statsstøtte. Det kunne være sket ved, at staten fik aktieposter for sin støtte. Ellers er det jo i den sidste ende aktionærerne, der får gavn af statstilskuddet, understreger han.

Efter finanskrisen i 2008 betalte befolkningen regningen gennem en række reformer, der over en bred kam forringede det sociale sikkerhedsnet og sænkede ydelserne. Dertil kom voldsomme nedskæringer i velfærden.

Mange advarer nu mod en gentagelse af det scenarie.

"Der er brug for, at vi håndterer den økonomiske situation efter coronakrisen helt anderledes. Det drejer sig om at se den offentlige sektor som en nødvendig del af genopretningen af den samlede økonomi, beskæftigelse og velfærd. Det bliver helt sikkert den store nationale politiske debat på længere sigt", skriver Mona Striib, formand for fagforbundet FOA i en kommentar i Arbejderen den 8. april.

>> LÆS OGSÅ: FOA: Fællesskabet skal løfte Danmark efter coronakrisen

Lignende overvejelser har Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, i en blog i Arbejderen den 16. april.

"Vi skal ikke begå den samme fejl som i tiden efter krisen i 2008. Vi vil ikke få gang i hjulene igen ved at føre en besparelsespolitik, tværtimod. Vi vil uddybe krisen og få hjulene til at gå i stå, lige som de gjorde i flere år, efter den akutte krise var overstået på et tidspunkt efter 2008", skriver han.

>> LÆS OGSÅ: Velkommen hjem, John Maynard

Frank Aaen fra Enhedslisten peger på, at den øgede opmærksomhed på betydningen af en stærk offentlig sektor vil gøre det sværere at gennemføre en skrap sparepolitik.

– Det er ikke noget, folk glemmer i morgen. Jeg tror, at i virkelig lang tid fremover vil betydningen af et velfungerende velfærdssystem ikke være til debat. Der er nogle åbninger i den her situation, som vi skal bruge til at sætte noget nyt i gang, så vi ikke bare går tilbage til business as usual, siger han.

– Der kommer helt sikkert et slagsmål om regningen for hjælpepakkerne, hvor det afgørende er at sikre, at det er dem, der plejer at slippe for at betale, som betaler den her gang, tilføjer han.

Frank Aaen peger i øvrigt på, at hjælpepakkerne er betalt via lån, som skal tilbagebetales over rigtig mange år.

– Det burde ikke være en uoverkommelig opgave for samfundet, pointerer han.

Formanden for Kommunistisk Parti forventer efter coronakrisen et slagsmål om betalingen af regningen.

– Det vil blive en kamp, når der skal laves aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, der sikrer, at de har penge nok til at dække udgifterne til et stigende antal børn, ældre og mennesker med handicap, og samtidig dækker de mange ekstra udgifter som følge af coronakrisen. Og derefter bliver det en kamp at sikre, at de offentligt ansatte ikke kommer til at betale gennem en dårlig overenskomst i 2021, siger Jørgen Petersen.

Han mener, at regningen i stedet skal sendes til storkapitalen og de rigeste ved at afskaffe de mange skattelettelser, der er gennemført de seneste år.

Krav om forsyningssikkerhed

Coronakrisen har også rejst debat om salget af statens vaccineproduktion i 2016 til en udenlandsk kapitalfond og det problematiske i, at livsvigtig produktion af for eksempel værnemidler og medicinsk udstyr er flyttet ud til lavtlønslande. 

Situationen har vist os, hvor følsomt det er, at vi ikke selv producerer for eksempel værnemidler, medicin eller vacciner. 
Mona Striib, FOA

– Situationen har vist os, hvor følsomt det er, at vi ikke selv producerer for eksempel værnemidler, medicin eller vacciner. Sundhedskrisen har vist, hvor vigtigt det er, hvem der ejer hvad. Det er kortsigtet at tænke i at flytte opgaver til for eksempel Kina, bare fordi det er billigst, konstaterer Mona Striib.

Frank Aaen fra Enhedslisten og Jørgen Petersen fra Kommunistisk Parti peger også på betydningen af, at produktion af vacciner, medicin og sundhedsudstyr foregår i Danmark og varetages af enten staten eller fællesejede virksomheder.

>> LÆS OGSÅ: Professor i sundhedsret: Er vi trygge ved at vaccineproduktion er ude af vores hænder

– Den her situation har tydeligt vist problemerne ved, at vi ikke har en nationalt baseret produktion, der kan sikre forsyningssikkerheden under en sundhedskrise, siger Jørgen Petersen.

Fokus på klimakampen

Han er i øvrigt bekymret for, at fokus på klimadagsordenen forsvinder med coronakrise og økonomisk krise. En stærk folkelig bevægelse formåede op til folketingsvalget sidste år at sætte kravet om klimahandling øverst på den politiske dagsorden. Men lige nu er klimadebatten skubbet i baggrunden.

Klimakrisens kurve skal også udflades. Det handler også om liv. Det skal vi være skarpe til at få fortalt.
Nynne Juul, Extinction Rebellion

– Er der noget, storkapitalen ikke ønsker, er det at yde reelle ofre i klimatilpasningerne. De vil bruge økonomien som argument for, at der ikke kan tages radikale skridt nu, vurderer Jørgen Petersen.

Samme bekymring har Gustav Nielsen fra SUF.

– Man kan frygte, at udgifterne forbundet med krisen bliver brugt som undskyldning for ikke at investere i grøn omstilling, mener han.

Nynne Juul er aktivist i Extinction Rebellion og under normale omstændigheder yderst aktiv i klimakampen. Men coronakrisen har sat en brat stopper for aktioner og gadeaktiviteter. 

– Vi kan ikke lave demonstrationer, masseaktioner eller mødes i større forsamlinger i løbet af sommeren og måske heller ikke resten af året. Alligevel tror jeg, at vi som bevægelse kommer stærkere ud af den her krise, erklærer Nynne Juul.

Hun peger på, hvor hurtigt og effektivt politikerne har kunnet gennemføre vidtgående tiltag for at få landet bedst muligt igennem coronakrisen.

– Vi skal sidestille de handlinger med manglen på samme i forhold til klimakrisen. Klimakrisens kurve skal også udflades. Det handler også om liv. Det skal vi være skarpe til at få fortalt, tilføjer hun.

I marts kom regeringens klimapartnerskaber med deres anbefalinger til politikerne. 

– Politikerne reagerede med meldinger om, at det var helt utænkeligt at kunne gennemføre forslag, der kostede én procent af bruttonationalproduktet. Men kort efter investerer de udover alle grænser i hjælpepakker i forbindelse med coronaepidemien. Vi har altså set, at det er muligt at omstille sig hurtigt og finde penge til at investere. Problemet er, at mange ikke anerkender klimakrisen som en krise, der koster liv, siger Nynne Juul.

Hun peger på, at muligheden er der lige nu for at sikre en reel grøn genstart af produktionen, som ikke betyder støtte til brug af fossile brændstoffer.

Drøm om eksporteventyr

Lige nu taler selv store dele af erhvervslivet om nødvendigheden af grøn omstilling, når dansk økonomi skal i omdrejninger igen ovenpå coronakrisen. Dansk Industris formand Lars Sandahl Sørensen ser muligheden for, at klimatiltag kan blive et eksporteventyr for danske virksomheder.

Vi skal ikke producere vindmøller til Afrika i Brande, men hjælpe Nigeria og andre lande med selv at kunne bygge vindmøller. 
Morten Nielsen, Global Aktion

Et argument som Morten Nielsen fra Global Aktion vender sig skarpt imod. 

– Det, som udviklingslandene i blandt andet Afrika har brug for, er overførsel af teknologi fra de rige lande. Vi skal ikke producere vindmøller til Afrika i Brande, men hjælpe Nigeria og andre lande med selv at kunne bygge vindmøller. På den måde kan vi betale den klimagæld, vi har til de fattige lande, siger Morten Nielsen.

– Hvis vi ønsker at bekæmpe virus og flygtningestrømme, skal vi skabe udvikling der, hvor menneskerne bor, tilføjer han.

Det vil betyde, at Danmark taber arbejdspladser på nogle områder. Morten Nielsen mener, at der til gengæld kan skabes nye arbejdspladser, for eksempel i landbruget, der skal omlægges, så vi i langt højere grad selv producerer vores fødevarer i stedet for at importere dem, med al den transport det medfører på tværs af kloden.

Derudover mener han, at der blandt andet skal skabes flere arbejdspladser ved at udbygge det kollektive trafiksystem over hele landet og få bygget billige boliger. Kort sagt skal der produceres efter samfundets behov, ikke efter hvad der skaber de højeste profitter.

Morten Nielsen ser et behov for radikale forandringer af det danske samfund. 

– Der bliver snakket om, at vi skal spise mindre kød og flyve mindre, men der er brug for langt mere radikale ændringer. Det siger FN's klimapanel også, siger han.

– Den nuværende regering forsøger at redde kapitalismen, som den så ud før. Men vi kunne jo også bruge de mange skattemilliarder på at lave nogle til- og fravalg i forhold til, hvad vi ønsker. Der er brug for et opgør med den nyliberalistiske tankegang og en langt højere grad af statslig styring. Det er ikke socialisme, men en form for meget kontrolleret samfundsudvikling, tilføjer Morten Nielsen.

Debat om socialisme

SUF opfordrer direkte til, at vi bruger den aktuelle situation til også at diskutere det mere langsigtede mål om socialisme.

Vi skal være klarere i budskabet om, at kapitalismen er fortid, og det er tid til en demokratisering af økonomien – socialisme, kort sagt.
Henrik Skaaning, Socialistisk Ungdomsfront

– Vi har set, hvordan westernkapitalismen har fået lov til at drive gæk med økonomien de sidste 20 år. Vi skal handle på, at folk nu kan se konsekvenserne af nedskæringerne og effektiviseringsregimet. Så først og fremmest skal vi være klarere i budskabet om, at kapitalismen er fortid, og det er tid til en demokratisering af økonomien – socialisme, kort sagt, siger Henrik Skaaning, der er medlem af SUF's ledelse.

Formanden for Kommunistisk Parti peger også på, at den nyliberalistiske kapitalisme har spillet fallit og lige nu står i en dyb strukturel krise.

– Den øgede støtte til den offentlige sektor og til kollektive løsninger, som vi oplever lige nu, er jo dybest set det samme som en øget opbakning til de grundlæggende ideer, der skal være bærende for et socialistisk samfund. Det er vores udfordring at gribe den debat og gøre vores socialistiske vision mere konkret, siger Jørgen Petersen.

Kamp for arbejdernes krav

Men lige nu mener han, at den største udfordring ligger i at skabe en enighed i arbejderklassen og de aktive dele af fagbevægelsen om, hvad det er for krav, der kan være med til at samle og skabe aktivitet, når vi er ude af coronakrisen. 

Vi skal bruge det fællesskab, som krisen også har skabt, til at kræve massive investeringer i den offentlige velfærd, grøn omstilling og et gigantisk uddannelsesprojekt.
Jan Andreasen, Uddannelsesforbundet

– Der er brug for en bred diskussion, hvor alle kræfter bliver inddraget. Et særligt ansvar i at sikre enighed og aktivitet hviler på den aktive del af fagbevægelsen, siger Jørgen Petersen.

– Vi skal stå sammen om, at den her gang er det ikke arbejderklassen, der skal betale krisen. Bud på konkrete krav kan for eksempel være, at ingen arbejdsløse må miste deres forsørgelsesgrundlag i en situation, hvor det i lang tid fremover vil være meget svært at komme i arbejde. Det indebærer et løft af dagpengene og kontanthjælpen samt en afskaffelse af 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet, tilføjer han.

Derudover foreslår Kommunistisk Parti oprettelsen af en statsbank, der kan stille billige lån til rådighed, så de mange nye arbejdsløse ikke risikerer at blive sat ud af deres bolig. Ligeledes skal det forhindres, at folk smides ud af deres almene bolig på grund af ghettoloven. 

Frank Aaen peger også på, at partier, fagbevægelsen og andre bevægelser skal arbejde med at formulere de krav, der kan føre til forandringer.

"Der skal presses på politisk, men også udvikles flere kollektive løsninger. Lige fra at skabe alternativer til de nuværende banker til at opbygge flere kollektivt ejede virksomheder, så vi i mindre grad er afhængige af de private. Helt aktuelt er det åbenlyst at etablere fællesejede virksomheder inden for sundhed – vacciner og værnemidler, for at nævne et par eksempler", skriver han i sin blog.

Jan Andreasen er sektionsformand for ungdomsskolelærerne i Uddannelsesforbundet og helt med på, at fagbevægelsen skal være i offensiven.

"Det er nu, vi skal være modige og bruge det fællesskab og tro på sammenholdet, som krisen også har skabt, til at kræve massive investeringer i den offentlige velfærd, en grøn omstilling og et endnu uset gigantisk uddannelsesprojekt, hvor vi flytter tusindvis af ufaglærte til faglærte", skriver han i et debatindlæg i Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen og coronakrisen – hvad gør vi

"Det skal rejses krav om en forhøjelse af dagpengene, en forlængelse af perioden, og så skal den voksende gruppe af arbejdsløse uden dagpengeret sikres en ordentlig forsørgelse", tilføjer han og får også lige nævnt kravet om en fjernelse af budgetloven, der lægger snævre rammer for den offentlige sektor.

Mona Striib fra FOA efterlyser også et opgør med budgetloven, "der siden 2012 har forhindret langsigtede og nødvendige investeringer i den offentlige velfærd".

Derudover ønsker hun en hastebehandling af den velfærdslov, som regeringen gik til valg på, og som skal gøre det lovpligtigt for den siddende regering at afsætte så mange penge til velfærd, at det dækker udgifterne til flere børn og ældre.

Regeringen har lige meddelt, at både velfærdslov og revidering af budgetloven er udskudt til efteråret.

Banen er kridtet op til en kamp om nogle af de helt grundlæggende værdier i vores samfund.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her