I weekenden lykkedes det endelig. Da alle Folketingets partier lørdag vedtog en forlængelse af en lang række hjælpepakker, blev der tilføjet flere modkrav til erhvervslivet.

Jeg tror, det gik op for alle partier, at de simpelthen ikke kunne slippe udenom det her folkelige pres. 
Rune Lund, Enhedslisten

Fra den 9. juni vil virksomhederne kun kunne få statsstøtte til dækning af faste udgifter som for eksempel husleje, hvis de på tro og love erklærer, at virksomhederne ikke vil udbetale udbytte eller foretage aktietilbagekøb i 2020 og 2021.

Betingelsen omfatter dog kun virksomheder, der modtager mere end 60 millioner kroner i kompensation i 2020.

Dertil kommer en bestemmelse om, at virksomheder, der har base i skattely og står på EU's sorte liste, ikke kan modtage kompensation til faste udgifter eller løn.

Lang tids pres

Modkravene bliver stillet efter lang tids pres fra først og fremmest Enhedslisten.

– Jeg er stolt over, at det er lykkedes. Det viser, at det nytter noget at lægge et politisk pres, og at det kan lade sig gøre at rykke på nogle dagsordener, siger Rune Lund, finansordfører for Enhedslisten.

– Allerede i starten af marts orienterede vi regeringen om, at vi ville have modkrav til arbejdsgiverne i hjælpepakkerne. På de efterfølgende møder i Finansministeriet var vi det eneste parti, der rejste kravet og gjorde noget ud af det i den offentlige debat. Ingen af de andre partier sagde noget, når vi rejste det, tilføjer han.

Rune Lund understreger, at det for Enhedslisten var vigtigt at rejse debatten om modkrav meget tidligt i forløbet. Man ville undgå, at der kom en gentagelse af situationen under finanskrisen tilbage i 2008, hvor bankerne fik milliarder, uden at der blev stillet nogen modkrav. 

Folkeligt krav

Fra en situation i marts hvor kun et enkelt parti talte om modkrav til erhvervslivet, blev der i lørdags indgået en aftale, der indeholder modkrav, med støtte fra alle Folketingets partier.

Hvad er baggrunden for det skift?

– Jeg tror, at de andre partier er blevet overraskede over, hvor dybfølt holdningen er i befolkningen om, at vi selvfølgelig ikke bare skal sende penge fra fælleskassen uden at få noget til gengæld, siger Rune Lund.

– Når jeg har lavet opslag om det her emne på Facebook, er det hurtigt blevet delt af 1000 mennesker. Det samme har vores andre folketingsmedlemmer oplevet. Jeg tror, det gik op for alle partier, at de simpelthen ikke kunne slippe udenom det her folkelige pres. Det hjalp også til, at andre lande har stillet modkrav til gengæld for statsstøtte, tilføjer han.

Begrænsede krav

Finansordføreren erkender, at modkravene kunne være langt mere vidtgående, og at der er meget at kæmpe for endnu.

– For eksempel kan man spørge, hvorfor det kun er dem, der får mere end 60 millioner kroner, som ikke må udbetale aktieudbytte, eller hvorfor skattely skal vurderes ud fra EU's sorte liste, som langtfra omfatter alle selskaber i skattely. Vi skal helt klart fortsætte presset og for eksempel også kæmpe for, at man ikke kan give lønbonus til cheferne, samtidig med at man får statsstøtte, understreger Rune Lund.

– Vi skal også rejse mere systemoverskridende krav som for eksempel, at vi må ha' en statslig bank, der også vil låne penge ud til de små virksomheder i landområderne, siger han. 

SF og kommunister glæder sig

SF glæder sig også over, at der nu stilles modkrav til arbejdsgiverne.

– Det har været en torn i øjet på mange, at man har kunnet forgylde aktionærer og kanalisere overskud i skattely og samtidig få hjælp af statens hjælpepakker. Det sætter vi nu en stopper for, siger SF's formand Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

Også formanden for Kommunistisk Parti Jørgen Petersen hilser aftalen med tilfredshed.

– Det er positivt, at det er lykkedes for især Enhedslisten at få presset igennem, at der nu stilles nogle krav til arbejdsgiverne. Men det er jo stadig meget begrænset. Der burde også stilles krav om, at lønnen på direktørgangene skal fastfryses, når man får statsstøtte, siger Jørgen Petersen.

– Og staten burde også have del i ejendomsretten ved at få aktieposter i firmaerne, der modsvarer støtten. Ellers er det jo i sidste ende kun aktionærerne, der får gavn af statsstøtten, tilføjer han.

Kompensationsordningen for virksomhedernes faste udgifter er med weekendens aftale udvidet til at gælde en måned mere, fra den 9. juni til den 8. juli. Det samme er en lang række andre hjælpeordninger.