Til næste år skal de danske politikere tage endeligt stilling til hvilken ny type kampfly, der skal bruges mange milliarder på at indkøbe.

Tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech deltager på Folkemødet på Bornholm med en klar opfordring til politikerne om at vælge kampflyet Eurofighter, der produceres af Airbus.

Den tidligere minister arbejder i dag for det danske PR-bureau Advice.

Danske politikere skal vælge Eurofighter-flyet, fordi det bombede side om side med de danske F16-fly i Libyen.
Gitte Lillelund Bech

- Advice er et kommunikationsfirma - eller et lobbybureau vil nogen måske kalde det - som er hyret af Airbus, siger Gitte Lillelund Bech til Arbejderen.

Hun er ikke i tvivl om, at hun kan gøre god nytte som lobbyist for Eurofighter.

- Jeg kender mange af de danske politikere. Jeg kender deres overvejelser. Og som tidligere minister og tidligere politiker ved jeg, hvordan danske politikere tænker. Det er nyttig viden, hvis man gerne vil sælge kampfly til Danmark, siger Gitte Lillelund Bech og tilføjer:

- De danske politikere skal vælge Eurofighter-flyet, fordi det bombede side om side med de danske F16-fly i Libyen. Og så bliver det brugt af vores europæiske allierede.

Kampfly for milliarder

Advice har sat købet af kampfly på Folkemødets dagsorden ved at invitere kampfly-eksperten Andreas Krog til at komme og holde oplæg. Gitte Lillelund Bech er ordstyrer ved arrangementet.

Andreas Krog står bag bloggen nytkampfly.dk, der løbende bliver opdateret med nyheder og analyser om indkøbet af de nye krigsfly, der skal afløse de nuværende F16-fly.

I alt ventes de nye kampfly at komme til at koste det danske samfund mellem 60 og 90 milliarder kroner de næste 30 år.

- Beløbet dækker over købsprisen på flyene samt drifts- og vedligeholdelse af flyene, der som en tommerfingerregel cirka koster én tredejlig af købsprisen, fortæller Andreas Krog.

Politikerne har besluttet, at Danmark skal indkøbe mellem 24 og 30 nye kampfly. Til næste år skal de vælge en ud af de i alt fire konkurrenter - Boeing, Lockheed Martin, SAAB og Airbus - der lige nu kæmper om at vinde Danmarkshistoriens største våbenindkøb.

Når politikerne har taget stilling til, hvilket af de fire fly, de vil købe, begynder de endelige forhandlinger med producenten.

I år 2018-2019 vedtager et flertal i Folketinget formodentligt det aktstykke, der blåstempler handlen og udbetalingen af de mange milliarder kroner for kampflyene.

Regeringen har nedsat et kontor under Forsvarsministeriet, hvor man har samlet alle de folk, der er involveret i kampfly-indkøbet. Det er eksempelvis jurister, folk fra Flyvevåbnet, der er eksperter i hvilke tekniske krav, flyene skal leve op til, og repræsentanter fra den danske militærindustri, der skal sikres ordrer, i det land der skal levere flyene.

Schweizerne sagde nej

Det kan lade sig gøre at forhindre, at der bruges miliarder på kampfly.

Da politkerne og flyvevåbnet i Schweiz ville købe nye Gripen-kampfly, blev der udskrevet en folkeafstemning. Den blev afholdt 18. maj i år.

- Den schweiziske befolkning stemte nej til at bruge penge på kampfly. For første gang nogensinde gik schweizerne imod et sikkerhedspolitisk forslag fra deres egne politikere, fortæller Andreas Krog.

Men der er ikke lagt op til en folkeafstemning i Danmark.

Andreas Krog understeger, at afgørelsen om hvem der får ordren på de danske kampfly i høj grad handler om storpolitik.

-Hvem vil man gerne stå sammen sikkerhedspolitisk på den storpolitistiske scene? Der er enorm stor signalværdi i et kampfly-indkøb. Hvis vi vælger Eurofighter bliver den tyske kansler Merkel og resten af EU-landene glade. Men det vil samtidig være et markant skifte i danske udenrigspolitik, hvor Danmark orienterer sig mod USA, vurderer Andreas Krog.

USA vil ikke acceptere et nej

Han tror, at det bliver den amerikanske våbenproducent Lockheed Martin, der producerer Joint Strike Fighter-flyet, som løber med ordren.

Danmark har allerede forpligtet sig til at investere i udviklingen af Joint Strike Fighter.

- Tilbage i 1997 besluttede et flertal af de danske politikere - efter pres fra den danske forsvarsindustri - at Danmark skulle være såkaldt partnerland i det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter, siger Andreas Krog.

Det betyder, at danske skatteydere allerede har betalt op mod 2,8 milliarder kroner til udviklingen af Joint Strike Fighter-flyet.. 

Spørgsmålet er, om Danmark har råd til at købe Joint Stright Fighter.

- Problemet med flyet er, at det er højst usikkert, hvor meget det komme til at koste og hvor store driftsomkostningerne bliver. Det er faktisk værre end skandalen med de italienske IC4-tog, der kostede det danske samfund milliarder. Vi blev lovet Joint Strike Fighter-flyet til en stykpris på 75 millioner dollar. Men i øjeblikket koster flyet 110 millioner dollar. Et andet problem er, at hvert år peger den amerikanske rigsrevision på nye ting, der skal forbedres på flyet, forklarer Andreas Krog.

Alligevel er han ikke i tvivl om, at det vil være Joint Strike Fighter-fly, der lander på den militære flyvestation i Skrydstrup omkring år 2020. 

- Hvis de danske politikere afviser Joint Strike Fighter, vil de straks få en telefonopringning fra USA, som gør det klart at: "Det har været meget hyggeligt med lidt konkurrence og at I har kigget lidt på andre kampfly end vores. Men skal vi ikke blive enige om, at nu køber I Joint Strike Fighter."

- Hvis vi fortsat ønsker, at USA skal være vores nærmeste allierede, skal vi simpelthen købe deres fly.

Lobbyisme for millioner

På tilhørerpladserne bliver der lyttet med store ører til hvert et ord, der kommer ud af den unge flybloggers mund. Andreas Krog tæller blandt deltagerne omkring 20 lobbyister fra de fire store kampflyproducenter og deres PR-selskaber i Danmark. 

Om en uge er lobbyisterne at finde i Karup. Her viser dansk militær alt sit hardware frem på det årlige Danish Airshow. Her vil samtlige fire krigsfly-producenter være til stede for at vise deres produkter frem. Børn og deres forældre kan få lov til at sidde i cockpittet på et Joint Strike Fighter-fly og lege med missilaffyrings-knapperne. Og der vil rundhåndet blive uddelt spillekort, kuglepenne og kasketter med logoer fra de dødbringende firmaer.

Mindst tre ud af de fire producenter vil have deres egne fly med og lave airshows for de fremmødte. 

Ifølge Andreas Krog har de fire konkurrenter allerede brugt op mod 300 millioner kroner på den slags reklamefremstød og anden lobbyisme, der skal bearbejde beslutningstagerne.