Karakterer siger ikke noget præcist om, hvor vidt en ung er klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det synspunkt har både rektor på Roskilde Universitet og en professor på DPU – institut for Pædagogik og Uddannelse.

Det store fokus på karakterer skaber en usund konkurrencekultur.
Hanne Leth Andersen

Udmeldingen kommer i kølvandet på regeringens udspil til en gymnasiereform, der betyder, at elever skal have karakteren 4 i dansk og matematik, som forudsætning for at søge ind på gymnasiet. 

– Tidligere har optagelse på forskellige ungdomsuddannelser handlet om en egnethedserklæring, som principielt tager udgangspunkt i både de præstationer, eleven har leveret, og det potentiale, lærerne samlet set mener eleven har. Det kan karakterer alene ikke gøre, siger Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet (RUC), til Arbejderen.

Hun mener, at konsekvensen af karakterkravet bliver, at vi taber nogle unge med et stort fagligt potentiale, men som måske har nogle personlige eller sociale udfordringer.

Karakterer er upræcise

Peter Allerup, der er professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse – DPU, har været med til at undersøge folkeskolens afgangsprøves betydning for, hvordan de unge efterfølgende klarer sig i uddannelsessystemet.

Han er modstander af at bruge karakterer som mål for at afgøre unges uddannelsesfremtid.

Undersøgelsen viser nemlig, at 16 procent af en københavnsk årgang ikke kan leve op til et karaktergennemsnit på 2 i dansk eller matematik. Alligevel er 47 procent af dem enten i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse 4½ år efter folkeskolen.

– Hovedbudskabet fra den undersøgelse var, at mange af dem, der får en lav karakter i grundskolen, ender med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Når undervisningsminister Ellen Trane Nørby siger, at man ikke kan blive til noget, hvis man ikke har gode karakterer, er det simpelthen forkert, siger Peter Allerup.

Han forklarer samtidig, at karakterer er et upræcist måleværktøj.

– Målenøjagtigheden i forbindelse med karaktergivning er upræcis. To uafhængige censorer, der kigger på det samme stykke arbejde, kommer typisk frem til forskellige resultater. Man kan ikke måle en elevs kunnen på samme måde, som man måler noget med en tommestok.

Karakterræs på folkeskoleniveau

RUC rektoren er bekymret for, at karakterkrav for at komme ind på gymnasiet og andre ungdomsuddannelser vil føre den udprægede fokus på karakterer i gymnasierne ned på folkeskoleniveau.

– Hvis karakterer skal til at fylde så meget ved indgangen til ungdomsuddannelserne, så vil det smitte af på folkeskolen og medføre et øget fokus på karakterer og præstationer, der kan måles, siger Hanne Leth Andersen.

Fokus på karakterer og eksamener i gymnasiet er langt større i dag, end det var for 20 år siden.

Det viser blandt andet en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2014. Cirka hver tredje af de omkring 70.000 gymnasieelever, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at karaktererne har ”meget stor” betydning for dem.

– Når karakterer udråbes til at være det centrale i uddannelserne, risikerer det at blive vigtigere at finde ud af, hvad der skal til for at få høje karakterer, end at dyrke det faglige ud fra egen lyst og motivation og søge udfordringer, forklarer Hanne Leth Andersen.

Usund konkurrencekultur

Danske Gymnasiers Sammenslutning, DGS, har foretaget en rundspørge blandt gymnasieelever. Den viser, at karakterer for nogle gymnasieelever fylder så meget, at de holder sig fra at sige noget i undervisningen, af frygt for at det påvirker deres karakterer i en negativ retning. 

– Det store fokus på karaktergennemsnit ved indgangen til de videregående uddannelser gør gymnasieeleverne især i 3.G. præstationsorienterede, siger Hanne Leth Andersen.

Med skyhøje adgangskvotienter på 11,6 og 12,1 på udvalgte universitetsuddannelser, er der ikke noget at sige til, at de unge er nervøse for at træde forkert til eksamen.

Hanne Leth Andersen mener, at der bliver skabt en usund konkurrencekultur, hvor mange elever ikke tør søge nye udfordringer, men udelukkende fokuserer på, hvad der er brug for til eksamen, og hvordan de bliver dygtigere end de andre elever. Det modvirker muligheden for fordybelse og slår skår i læringsmiljøet. 

– Man lærer bedst, når man tør afprøve hypoteser, eksperimentere og udforske nye områder, siger hun.