Enhedslistens årsmøde vedtog i weekenden en tre sider lang kriseplan, der skal holde hånden under de tusindvis af mennesker, der allerede er blevet fyret eller er i fare for at blive fyret, og sikre, at Danmark kommer ud på den anden side med en "mere bæredygtig, demokratisk og solidarisk økonomi".

Krisen har vist de store huller, som mange års reformer har klippet i vores sociale sikkerhedsnet. Der er brug for en massiv genopbygning af den sociale tryghed.
Pelle Dragsted, Enhedslisten

Krisen og de tusindvis af fyringer har gjort det endnu mere presserende at få lappet de huller, som flere års nedskæringer har klippet i det sociale sikkerhedsnet, slår Enhedslisten fast i indledningen af sin kriseplan.

– Tusindvis har mistet deres arbejde. Bagagemedarbejderne i lufthavnen. Rengøringsfolk. Tjenere. Mange ufaglærte med lave lønninger. De har ikke en opsparing, de kan leve af, dagpengene er blevet mindre og mindre, og der er ikke bare et nyt arbejde at finde, forklarede Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

Bedre social sikring

Derfor foreslår Enhedslisten en række forbedringer af de sociale ydelser, så de tusindvis af mennesker der allerede er blevet fyret – eller er i fare for at blive arbejdsløse – er bedre sikret:

Dagpengedækningen skal sættes op. Ingen skal miste dagpengeretten uden at være blevet tilbudt et job eller uddannelse. Og optjeningskravet for dagpenge skal ned på tre måneder. Fattigdomsydelserne, den gensidige forsørgelsespligt og andre forringelser af forholdene for syge og arbejdsløse skal øjeblikkeligt afskaffes.

– Vi skal sikre, at alle kommer med ud af krisen. Krisen har vist de store huller, som mange års reformer har klippet i vores sociale sikkerhedsnet. Der er brug for en massiv genopbygning af den sociale tryghed. Væk med fattigdomsydelser. Bedre dagpengedækning. Opgør med den gensidige forsørgerpligt. Bare for at nævne nogle, lød det fra Pelle Dragsted, der fremlagde kriseudtalelsen på vegne af Enhedslistens hovedbestyrelse.

Mere offentlig produktion og forbrugereje

Enhedslistens kriseplan kommer også med flere forslag til, hvordan hele det offentlige og økonomiske system kan styrkes. 

Enhedslisten kræver produktionen af vacciner, medicin og værnemidler tilbage på offentlige hænder.

Herudover vil partiet give ansatte, forbrugere, lokalsamfund og kommuner mulighed for at overtage og drive virksomheder, der er truet af konkurs.

– Vi skal ikke tilbage til en økonomi, der er baseret på kulsort vækst, eller til en økonomi hvor velstand og magt koncentreres mere og mere. Vi skal i stedet udvikle en grøn, demokratisk og solidarisk økonomi, forklarede Pelle Dragsted.

Samarbejdet med regeringen 

Kriseplanen slår fast, at det skal være en "hovedopgave" for Enhedslisten at undgå, at Socialdemokratiet fører politik med højrefløjen?

Den formulering mødte kritik fra flere medlemmer.

– Vi skal ikke nøjes med at gøre samarbejdet med regeringen til vores hovedformål. Vi skal gøre det til et hovedformål at aktivere alle de bevægelser, der kan presse Socialdemokratiet, fordi Socialdemokratiet gennemgående fører en nyliberalistisk politik, lød det fra Lise Baastrup fra Enhedslisten i Randers.

En gruppe medlemmer stillede forslag om at stramme op på, hvornår Enhedslisten kan trække støtten til regeringen.

Et snævert flertal – 138 mod 135 – forkastede et forslag om, at Enhedslistens støtte til regeringen er betinget af, at den "ikke skærer i velfærden, forringer den sociale tryghed eller omfordeler til fordel for de rigeste".

Til gengæld skærpede Enhedslistens årsmøde retorikken overfor Socialdemokratiet i forhold til hovedbestyrelsens oprindelige udkast til kriseplanen.

Over halvdelen af hovedbestyrelsens afsnit om "Enhedslisten og regeringen" blev slettet og erstattet af et nyt afsnit, der kritiserer Socialdemokratiet for at sigte mod, at "grundpillerne i den økonomiske politik skal aftales med højrefløjen", og advarer om, at Socialdemokratiet ikke har "ambitioner om en genopretning af det velfærdstab, der har fundet sted de seneste 10-15 år". 

Kritik af forståelsespapir 

Flere medlemmer tog under debatten ordet for at kritisere forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten.

– I forståelsespapiret står der ordret, at den nye regering vil arbejde for, at kriminelle udlændinge udvises hurtigere end i dag, og at der skal indføres skærpede sanktioner ved udlændinges udeblivelse fra danskundervisning, sagde for eksempel Niklas Zenius Jespersen fra København Nordvest.

– Aktive i flygtningebevægelsen presser på for at få omstødt en række afgørelser om afviste asylansøgere. Men i forståelsespapiret står der, at regeringen står fast på, at afviste asylansøgere skal sendes hjem. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved hjemsendelsespolitikken i regeringspartiet. Tværtimod bliver hjemsendelsespolitikken fastlåst med papiret, tilføjede han.

Niklas Zenius Jespersen pegede også på, at der står i forståelsespapiret, at hvis antallet af asylansøgninger og familiesammenføringer stiger, er det "den til enhver tid siddende udlændinge- og integrationsministers bemyndigelse at tage en lavere kvote eller midlertidigt stoppe for modtagelsen af kvoteflygtninge".