Erhvervsskolerne kan igen i år se frem til store besparelser, hvis regeringen kommer igennem med sit finanslovsforslag.

Regeringen lægger nemlig op til at fastholde det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent, som blev indført sidste år.

Der er behov for investeringer i erhvervsuddannelserne, ikke besparelser
Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Det betyder, at erhvervsskolerne alene i 2018 får 400 millioner kroner mindre at drive skole for i forhold til 2017. I år 2021 vil erhvervsskolerne have 1,25 milliarder kroner mindre sammenlignet med 2015, altså før omprioteringsbidraget blev indført.

Erhvervsskolesektoren omfatter blandt andet 105 erhvervsuddanelser (eksempelvis mekanikere, smede, tømrere, butik og SOSU'er), handelssskoler og tekniske gymnasier samt hele AMU voksen- og efteruddanelsesområdet.

Ringere undervisning

Besparelserne vil få alvorlige konsekvenser på erhvervsskolerne, advarer Uddannelsesforbundet, der er den faglige organisation for lærere, ledere, vejledere og konsulenter på almene og erhvervsrettede uddannelser for unge og voksne.

– Enten må man skære i de tilbud, som skolerne tilbyder de unge i dag. Det betyder mere standardiseret undervisning og mindre specialisering indenfor de enkelte fag. Ellers må skolerne finde pengene ved at lærerne skal undervise mere. Og det vil gå ud over kvaliteten i undervisningen og mindre individualiseret undervisning, siger formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, til Arbejderen.

Erhvervsskolernes brancheorganisation er enig.

– Vi riskerer, at den nedadgående spiral med færere og færre elever fortsætter, hvis vi må skære i de lokale tilbud, vi har i dag. Det betyder, at de unge er nødt til at rejse et andet sted hen i landet, hvis de vil specialisere sig. Det er bestemt ikke noget,der gør erhvervsuddannelserne mere attraktive, siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier til Arbejderen.

I oktober 2013 meldte statsminister Lars Løkke Rasmussen ud, at "Der er brug for at opruste kvaliteten af vores erhvervsuddannelser, og der er brug for at få flere til at vælge dem, for ellers kommer vi simpelthen til at mangle faglært arbejdskraft i årene, der kommer".

Og den 28. marts i år efterlyste undervisningsminister Merete Riisager (LA) øget kvalitet på erhvervsuddannelserne: "Man kan ikke bare narre de unge med nogle glitrede brochurer. Der skal også være kvalitet i uddannelserne", lød det fra ministeren.

Uddannelsesforbundet undrer sig over regeringens udmeldinger om at opprioritere erhvervsuddannelser, mens man skærer ned.

– Regeringen siger et og gør noget andet. Den kan ikke på den ene side forlange øget kvalitet på erhvervsuddannelserne og på den anden side beskære skolernes budgetter. Det er dejligt, at politikerne har ambitioner for erhvervsuddannelserne. Men så skal de også betale for den vare, de efterspørger. Danmark står over for store udfordringer i form af mangel på faglært arbejdskraft i den nærmeste fremtid. Derfor er der behov for investeringer i erhvervsuddannelserne og ikke besparelser, påpeger Hanne Pontoppidan.

Fagforeninger i oprør

Også LO, Dansk Metal og 3F raser over regeringens planer om at skære i erhvervsuddannelserne.

– Regeringen siger, de vil hjælpe dem, der har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og hjælpe virksomhederne med at skaffe den faglærte arbejdskraft, de skriger efter. Men det gør man ikke med de besparelser, som finansloven lægger op til, siger Per Christensen, forbundsformand for 3F.

Han henviser til en analyse fra DI, der forudser, at Danmark kommer til at mangle 44.000 faglærte i 2025. AE-Rådet advarer om, at dette tal kan komme helt op på 70.000. 

Arbejdsgiverne i Dansk Erhvervs kritiserer også regeringens planer om at beskære erhvervsuddannelserne.