I denne weekend samles EU-modstandere fra hele landet i Aalborg til landsmøde i Folkebevægelsen mod EU.

Vi holder landsmøde i en situation, hvor Storbritannien melder sig ud af EU, og hvor EU er på vej til at tage et tigerspring fremad.
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EU

Her skal de vælge de kandidater, som modstanderbevægelsen stiller op på liste N til EU-parlamentsvalget i maj næste år. Og de skal vedtage det politiske grundlag, som bevægelsen skal gå til valg på.

Centralisering eller daxit

Og mere end nogensinde er der brug for en stærk Folkebevægelse, mener Lave Knud Broch, som er talsperson og suppleant til EU-parlamentet:

– Vi holder landsmøde i en situation, hvor Storbritannien melder sig ud af EU, og hvor EU er på vej til at tage et tigerspring fremad. EU-parlamentsvalget er et valg om, hvor vidt vi ønsker yderligere centralisering af EU, eller om vi ønsker, at Danmark skal frigøre sig fra EU, siger han til Arbejderen.

Han mener, at det kommende EU-parlamentsvalg måske er det vigtigste nogensinde.

– Tyskland og Frankrig gør alt, hvad de kan, for at styrke Unionen og centralisere mere magt hos EU, især på det militære og det økonomiske område. Men samtidig træder et af EU's største medlemslande, Storbritannien, ud af EU kort før parlamentsvalget. Det skal Folkebevægelsen gribe. Vi har gode kontakter i Storbritannien, og vi skal sammen oplyse om de muligheder, Storbritannien har udenfor EU.

Tag magten tilbage

Overskriften på det valggrundlag, som Folkebevægelsen mod EU ventes at vedtage på landsmødet, er "Tag magten tilbage". Her slår bevægelsen fast, at den bygger på et fælles fundament bestående af fire værdier: Et levende demokrati, et bæredygtigt miljø, den nordiske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel og et globalt verdenssyn.

I valggrundlaget gøres det klart, at målet for bevægelsens arbejde i EU-parlamentet først og fremmest er at sætte fokus på dansk udmeldelse af EU og forhindre EU i at få mere magt samt arbejde på at tage magten tilbage til borgerne.

– Især i en situation, hvor de store lande i EU gør alt for at styrke centraliseringen af magt i EU, må vi gøre alt for at trække i den anden retning og kæmpe for at tage demokratiet og magten tilbage, forklarer Lave Knud Broch.

– Folkebevægelsen styrke består i, at vi står sammen på tværs af politiske skel. Det, der samler os er kampen for demokrati og selvbestemmelse. 

1300 nye medlemmer

Landsmødet kan vælge blandt 22 medlemmer, der gerne vil være kandidater på liste N ved EU-parlamentsvalget. Heriblandt er Folkebevægelsens nuværende medlem af EU-parlamentet, 33-årige Rina Ronja Kari, som genopstiller. Det samme gør Lave Knud Broch.

EU-modstanden har haft fremgang siden sidste EU-Parlamentsvalg i 2014, hvor Folkebevægelsen mod EU fik 8,1 procent af stemmerne. Folkebevægelsen kan på landsmødet fejre, at 1300 nye medlemmer har meldt sig ind siden sidste parlamentsvalg. Bevægelsen har i dag 3400 medlemmer fordelt på omkring 100 lokale komiteer over hele landet.

På landsmødet skal Folkebevægelsen også vælge en ny landsledelse og vedtage en årsplan, der lægger linjen for det kommende års arbejde.

Udover at sikre et godt valg til Liste N, vil EU-modstanderne det kommende år arbejde for at gøre det tydeligt for danskerne, hvad det betyder at være med i EU, og hvor EU er på vej hen. 

Endelig skal bevægelsens Træskopris traditionen tro uddeles på landsmødet til en dansk og en international prismodtager, der har ydet en særlig indsats for EU-modstanden i det forgangne år.