Det var en proppet sal i Verdenskulturcentret på Nørrebro i København, der torsdag efter fyraften satte spot på PET og justitsministerens nye lovforslag om fremtidens kontrol med efterretningstjenesten.
I panelet sad tidligere PET-chef Ole Stig Andersen fra 1975 til 1984, forfatter Preben WIlhjelm, der har beskæftiget sig indgående med PET igennem tiderne og tidligere medlem af Folketinget for Venstresocialisterne og Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening og forsvarer i en række terrorsager og været medlem af Folketingets Kontroludvalg.
Ole Stig Andersen, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste fik det første ord. Han opfordrer til at der bliver oprettet en administrativ kontrol er forankret i Folketinget og rapporterer til et folketingsudvalg. Han køber ikke argumentet om at "politikere ikke er egnet" til at kontrollere PET. Selv i den såkaldte Tuneser-sag, der var så hemmelig, at ikke engang ombudsmanden måtte se den - men flere ministre og embedsmænd måtte gerne se på sagen.
Det samme gælder dem, der forsøger at snige sig uden om en politisk kontrol med PET af "hensyn til fremmede magter og fremmede efterretningstjenester":
- Det siger selv, at hvis CIA har oplysninger om et terrorangreb i Danmark, så vil de selvfølgelig videregive oplysningerne til den danske efterretningstjeneste - også selvom PET bliver kigget over skulderen af et kontroludvalg?
Den tidligere PET-chef mener at et udvalg bliver stærkere, hvis det er repræsenteret af de største partier i Folketinget. Herudover skal kontrollen så langt væk fra PET som muligt. frygter, at der opstår en symbiose mellem dem der skal kontrollere og dem der bliver kontrolleret.
Adokvat og formand for Retspolitisk Forening har to krav til han mener den fremtidige kontrol med efterretningstjenesten skal opfylde - ellers ender kontrollen med at blive en narresut:
- Vi skal have en politisk kontrolinstans med mere magt. Politikerne kan tage udganspunkt i Folketingets Kontroludvalg - men det skal ikke kun være Folketingets fem største partier, der - som i dag - skal sidde i udvalget. Samtlige Folketingets partier skal sidde i udvalget. Udvalget skal kunne offentliggøre rapporter, og hvis det får kendskab til magtmisbrug skal det op i Folketinget og udvalget skal have tænder til at sætte PET på plads, understreger Bjørn Elmquist.
Men politisk kontrol gør det ikke alene:
- Der skal også være et uvildigt tilsyn - men det skal selvfølgelig ikke udpeges af minister men af Folketinget. Og udvalget skal klart kunne sanktioner. Det skal have tænder.
Han har selv haft en sag, hvor en PET-agent - for PET's penge - købte kunstgødning og gav til de unge terrormistænkte, der blev dømt 12-13 års fængsel.
- Den slags skal for en domstole, og vi skal have offentlige møder, hvor den slags aktioner kommer til offentlighedens kendskab. Hvis ikke disse krav bliver opfyldt, er vi tilbage i muddergrøften igen, advarer advokaten.
Arrangørerne har sendt en invitation til PET og FE og bedt dem om at deltage i mødet. Men de har intet hørt fra de to tjenester.
Bred og uklar lov
Ifølge den nye lov kan lovlig politisk virksomhed som udgangspunkt ikke i sig selv føre til registrering.
Men hvordan defineres "lovligt politisk virksomhed"? Det giver det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg (som politikerne bygger deres lovgivning på) et bud på.
- Spørgsmålet om hvad der er lovlig politisk virksomhed vil blive afgjort konkret på grundlag af dansk lovgivning og andre mellemfolkelige institutioner, eksempelvis EU og EU-domstolen, forklarer Ole Stig Andersen, og uddyber:
- Som jurist må jeg bare sige: Sådan en formulering er ikke særlig vejledende. Jeg mener, at det skal være politikerne, som skal definere hvad der er lovlig politisk virksomhed. Det skal ikke afgøres af en administrativ myndighed eller af en minister, lyder forslaget fra den tidligere PET-chef Ole Stig Andersen.
Også Preben Wilhjelm der sad i Folketinget for Venstresocialisterne under den kolde krig, advarer mod at den kommende PET-lov er alt for bred og uklar.
- PET's arbejdsområde er jo nærmest blevet grænseløst. PET skal ikke længere blot overvåge personer, der er mistænkt for at true samfundsordenen. Nej, i dag skal PET også "bistå" det øvrige politi. Hvad der menes med dette er ikke nærmere defineret.
Hertil kommer at kriterierne for, hvornår PET må overvåge og registrere borgerne er blevet udstyret med elastik i metermål:
- Wendler Pedersen-udvalget foreslår blandt andet, at PET skal have lov til at registrere alle oplysninger, der "ikke på forhånd kan udelukkes at have betydning for PET's arbejde". Men man kan jo aldrig på forhånd udelukke, at en oplysning ikke på et tidspunkt vil få betydning for PET's virksomhed, forklarer Preben Wilhjelm.
Han beklager, at det nye kontrolorgan ikke skal have forelagt alle nyregistreringer. Fremtidens kontrol består blot af stikprøver på PET's personregistreringer.
- Der er i årevis i praksis sket en systematisk undergravning og udhuling af borgernes ret til ikke at blive registreret alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed. Nu bliver PET's politiske overvågning den den gældende retstilstand.
Wendler Pedersen-udvalgets lovudkast lægger også op til, at PET fremover - fuldt lovligt - skal kunne registrere ledende medlemmer af politiske organisationer - selvom man ingen det eneste man har på dem er at de aktive - også selvom man ikke har andre kriminelle mistanker.
Stort set enhver form for registrering bliver nemlig med den nye PET-lov legaliseret:
- Det vil altså i fremtiden være svært at finde eksempler på uberettigede registreringer, forudser Preben Wilhjelm.
Han beklager, at der ikke bliver lagt op til, at borgerne kan få at vide, om de står registreret eller har været registreret i PET's arkiver.
- Den forurettede må ikke få at vide, om han har været registreret. Han må heller ikke få at vide på hvilket grundlag han har været registreret. Det kunne der ellers være noget forebyggende i.
Han har i sin bog "Demokratiets Vogtere" gennemgået 50 års forsøg på at kontrollere PET i perioden 1948-1998.
- Det stod hurtigt klart, at der cirka hvert 10. år kommer en skandale. Så lover PET og politikerne, at "det må vi rettet på". Men på trods af garantierne fortsætter skandalerne. Og vi skal ikke forvente for meget af den nye lovgivning. Mit bud er, at der igen om ti år vil komme en ny skandale. Det vil den nye lov ikke ændre på, forudser Preben Wilhjelm.
Bjørn har mundkurv på
Bjørn Elmquist har som advokat oplevet PET's hemmelighedskræmmeri på tætteste hold. Han er formand for Retspolitisk Forening og har selv siddet i Folketingets Kontroludvalg siden udvalgets fødsel i 1988. Først for Venstre i tre år og derefter i fire år for de Radikale.
- Jeg er stadig bundet af den tavshedspligt. Selv i dag må jeg ikke fortælle nogen, noget om, hvad jeg oplevede i udvalget. Jeg måtte ikke rejse eventuelle problemer i folketingssalen. Jeg måtte ikke engang drøfte med mine partifæller, om jeg oplevede noget ulovligt. Jeg kunne gå ud i skoven og råbe - hvis der ikke var andre - eller hviske mine oplevelser til et træ. Det er til grin, mener Bjørn Elmquist.
Politisk overvågning i dag…
Foregår der politisk overvågning i dag, og vil den nye lovgivning ændre på det?
- Der foregår formentlig fortsat politisk overvågning. Den nye PET-lov legitimerer den politiske overvågning. Den indeholder en masse huller, der betyder, at PET fortsat kan registrere politisk virksomhed. Blandt andet kan PET registrere ledende medlemmer af politiske organisationer uden anden grund end at de er aktive i et politisk parti.
Den tidligere PET-chef forklarer, hvordan den politiske overvågning foregik dengang han var chef for den tidligere tjeneste:
- Hvad ligger der i ordet overvågning? Vi definerede, hvad der var ulovlig politisk virksomhed. Hvis en person var i den gruppe, blev man registreret. Vi måtte eksempelvis vide, hvorfor KGB interesserede sig for Ole Espersen - heraf også - nemlig Ole's politiske baggrund.
Indsigt i mapperne…
Men hvad med alle de oplysninger, som allerede er blevet registreret - og som har ligget i PET's arkiver i årevis? Og skal borgere i dag kunne henvende sig til tilsynet og få at vide, om de står registreret?
Med de nye regler får en borger ret til at henvende sig til hensynet for at bede om at få undersøgt om han står registreret. Og så kan tilsynet undersøge sagen. Men det eneste borgeren må få at vide er "Nej, du står ikke i registret".
- Du kan ikke få at vide, om du har stået i registret. Det eneste mulighed der kunne forebygge misbrug af registreringer, er altså lukket. Det ville give en hvis form for sikkerhed mod misbrug, forklarer Preben Wilhjelm.
Det er stik imod kulturen i Norge: Her fik en tidligere overvåget hele sin mappe udleveret samt en erstatning på 80.000 kroner, fordi han var blevet uretsmæssigt overvåget. Det er beskæmmende at se den store forskel.
Bjørn Elmquist er blevet kontaktet af flere, der gerne vil have have hjælp til at få indsigt i deres mapper hos PET - herunder forfatteren Arne Herløv, der ikke engang kan få sin egen dagbog retur.
- Vi overvejer at gå videre til den europæiske menneskeretsdomstol. Jeg er bange for at den nye lov ikke ændrer på adgangen til mapperne.
Den tidligere PET-chef vil gerne gå med til, at der bliver åbnet op for de cirka 1500 gamle sager, som PET stadig ligger inde med - men der skal ikke være adgang til de aktuelle:
- Min holdning er at der skal åbnes op for det historiske materiale. Der kan være undtagelser. Jeg tror ikke på adgang til løbende sager. Den inddirekte indsigt er det maksimale, jeg tror man vil gå med til.
Forsvarer eller forhindrer PET demokratiet…
En af tilhørerne ville vide, om PET ikke er med til at undergrave demokratiet frem for at bevare det:
- Hvis man er aktiv i det danske demokrati via græsrodsorganisationer som teenager bliver overvåget af PET - riskerer man ikke at PET er med til at ødelægge demokratiet i stedet for at støtte det?, spurgte hun panelet.
Advokat Bjørn Elmquist tog ordet:
- Vi er stolte af Forenings-Danmark. Vi stolte af personer, der er aktive i det danske folkestyre. Og det er et optagelseskriterium, om du er medlem af en forening. Skal PET til at fylde deres register og bruge al deres tid på det. Det er en uskik at overvåge foreninger.
Preben Wilhjelm kender selv til de demokratiske konsekvenser af PET's overvågning af lovlig politisk virksomhed:
- Jeg har indsamlet underskrifter til SF og VS op til diverse folketingsvalg. Her mødte jeg da indimellem folk, der fortalte, at ikke ville skrive under, fordi de ikke ville risikere at blive registreret. Senere viste det sig da også, at alle der stod som stillere for lovlige partier blev registret. Det er dæmpende for folks ønske om at deltage i den offentlige debat, så længe PET kørte så voldsom en registrering, fortalte Preben Wilhjelm.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278