Fagbevægelsens Hovedorganisation kaster sig nu ind i debatten om den bebudede ændring af hele kontanthjælpssystemet. 

De sidste 10-15 år har der været meget stor fokus på pligt, samtidig med at retssikkerheden er blevet forringet for de her mennesker. 
Majbrit Berlau, FH

Det skal sikres, at kontanthjælpssystemet igen kommer til at fungere som et socialt sikkerhedsnet for dem, der rammes af livets uforudsigelige hændelser, fastslår Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som det første af otte forslag til principper for et nyt kontanthjælpssystem.

– Ydelsen skal sikre et rimeligt levegrundlag uden de basale afsavn, som er blevet virkeligheden for mange kontanthjælpsmodtagere i dag. Især er børnefattigdommen vokset, og det er dybt beskæmmende i et rigt samfund som vores, siger Majbrit Berlau, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

>> LÆS OGSÅ: 20 organisationer kræver løsning for fattige børn

Hun peger på kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse som eksempler på de senere års udhuling af kontanthjælpen. 

Kan ikke reagere på pisk

De økonomiske pisk rammer i stor udstrækning mennesker, der ikke er i stand til at gå ud og få sig et arbejde, viser en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

I de første seks måneder af 2018 var i gennemsnit 36.000 mennesker ramt af enten kontanthjælpsloft, 225-timersreglen eller af begge dele. 

Hele 84 procent af dem, der fik beskåret deres ydelse på grund af kontanthjælpsloftet, var såkaldt aktivitetsparate. Det betyder, at de har andre problemer end arbejdsløshed og ikke har umiddelbar udsigt til at kunne komme i arbejde. Det samme gjaldt for knap halvdelen af dem, der fik skåret i kontanthjælpen på grund af 225-timersreglen.

>> LÆS OGSÅ: Kontanthjælpsloft er vold i praksis

De her tal viser, at de senere års politiske kurs med at udhule kontanthjælpen er fuldstændig forfejlet, når det gælder om at få flere personer i arbejde, mener Majbrit Berlau.

De aktivitetsparate, som rammes af kontanthjælpsloftet, har som regel langt mere komplekse problemer end kun at være arbejdsløse, påpeger hun.

– Vi snakker om mennesker, hvor livet på kontanthjælp ikke er et frivilligt valg, som de bare lige kan ændre, hvis ydelsen bliver tilpas lille. Denne her blinde tro på økonomisk incitamenter svarer til at tro, at en mand med et brækket ben er i stand til at løbe en halvmaraton, hvis han bare får penge nok for at gøre det. Verden er mere kompleks. Alle sociale problemer kan ikke løses ved at skrue på to eller tre knapper i et Excelark, siger Majbrit Berlau.

Hun ser et stærkt behov for at ændre hele kontanthjælpssystemet. Udover at sikre et ordentligt leveniveau skal der også tages hånd om, at kontanthjælp ikke skal være en langvarig ydelse. Alle skal have hurtig afklaring og den rigtige hjælp til at komme videre, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.

– I dag ser vi, at mennesker, der har brug for hjælp, cykler rundt i systemet i årevis i stedet for at få den relevante hjælp. De bliver samtidig udsat for økonomiske incitamenter, som de ikke har en jordisk chance for at reagere på. Det efterlader mange i en værre situation. I stedet for har de brug for en solid, håndholdt indsats, der samtænker det sociale, beskæftigelse, uddannelse og sundhed, understreger Majbrit Berlau.

Ret og pligt

Blandt FH's forslag til principper er også, at "ret og pligt" fortsat skal være udgangspunkt for et nyt kontanthjælpssystem, men at der skal sikres en rimelig balance mellem de to begreber.

– De sidste 10-15 år har der været meget stor fokus på pligt, samtidig med at retssikkerheden er blevet forringet for de her mennesker. Vi oplever en hullet retssikkerhed, som det er nødvendigt at gøre noget ved, siger Majbrit Berlau.

Et af FH's principper er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Hvorfor siger fagbevægelsen det samme, som den borgerlige regering sagde i mange år?

– Det gør vi heller ikke. Vi siger, at det fortsat skal kunne betale sig at arbejde. Det kan det allerede i dag, og det kunne det også, før kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev indført. Nogle politiske partier har forsøgt at skabe et indtryk af, at kontanthjælpen er så luksuriøs, at det ikke kan betale sig at arbejde. Det er grundlæggende forkert. Det betyder en forskel på i hvert fald flere tusinder kroner om måneden, om du er i arbejde eller på kontanthjælp. Dertil kommer den menneskelige betydning af at blive en del af arbejdsmarkedet. Jeg har mødt mange kontanthjælpsmodtagere, og altid har de drømmen om at få et job og leve et liv som alle andre.

Nyt system i 2021

Et af jeres andre principper er, at det skal være attraktivt at være medlem af en A-kasse. Hvad mener I med det?

– Vi mener, at der skal være en rimelig balance mellem ydelserne for dem, der er forsikret i en A-kasse, og dem, der er på kontanthjælp, lyder den afsluttende bemærkning fra Majbrit Berlau.

Regeringen vil inden årsskiftet nedsætte en Ydelseskommission, der skal give anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, som skal træde i kraft i midten af 2021.