Sociolog og forsker ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen, sætter spørgsmålstegn ved hele grundlaget for regeringens nye boligpakke, som blev præsenteret midt i marts.

Mange af de mennesker, der bliver beskyldt for at udgøre et "parallelsamfund", ønsker bare at dyrke deres religion og fastholde nogle kulturelle værdier fra deres hjemlande.
Brian Arly Jacobsen, sociolog og forsker

Udspillet blev lanceret som "næste skridt i kampen mod parallelsamfund":

– Vi har i alt for mange år lukket øjnene for den udvikling, der var undervejs, og først handlet når integrationsproblemerne blev for store. Nu vil vi sørge for, at vi ikke én gang til stikker hovedet i busken, mens nye parallelsamfund vokser frem, lød argumentet fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad ved fremlæggelsen.

Men Brian Arly Jacobsen mener, at påstanden om parallelsamfundet ikke holder. 

– Parallelsamfund er et politisk opfundet begreb, der bliver brugt til at udskille nogle særlige grupper i samfundet. Regeringen og boligministeren forsøger at forklare sociale udfordringer som arbejdsløshed og fattigdom i et boligområde med beboernes religion, etniske eller kulturelle baggrund, siger han til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Parallelsamfund er et problematisk begreb

Forebyggelsesområder

Ifølge udspillet "Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund" vil regeringen gennemføre en række nye stramme regler overfor 58 udvalgte almene boligområder.

Regeringens centrale argument er, at de 58 boligområder med 110.000 beboere risikerer at udvikle sig til såkaldte "parallelsamfund".

Derfor vil regeringen indføre en ny kategori af boligområder med "behov for en forebyggende indsats – såkaldte forebyggelsesområder".

Den forebyggende indsats vil først og fremmest bestå i, at der stilles strenge krav til, hvem der må flytte ind i disse områder.

"Når mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere bosætter sig i bestemte boligområder, øger det risikoen for, at religiøse og kulturelle parallelsamfund vokser frem. Derfor vil regeringen nu arbejde for at skabe blandede boligområder og hermed også for, at beboere med ikke-vestlig baggrund om ti år højst udgør 30 procent i alle boligområder i Danmark", skriver regeringen blandt andet i sit udspil. 

>> LÆS OGSÅ: Boligministerens nye "ghettopakke" betyder færre boliger til socialt udsatte

Syndebukke for sociale udfordringer

Brian Arly Jacobsen mener, at regeringen forsøger at reducere komplicerede socioøkonomiske problemstillinger til at være et spørgsmål om kulturel baggrund, religiøsitet og etnisk oprindelse.

– Hidtil har velfærdssamfundet forsøgt at forstå, beskrive og løse de sociale udfordringer i eksempelvis boligområder ud fra socioøkonomiske forklaringer og hjælpe arbejdsløse i arbejde og folk uden uddannelse med at få en uddannelse. Man har forsøgt at sætte ind med politiske løsninger og investeringer, der skal hjælpe de her mennesker med at blive selvhjulpne. 

– Politikernes forsøg på at udpege beboere med anden etnisk baggrund og arbejdsløse og fattige beboere som syndebukke for de sociale udfordringer, der er i nogle boligområder, er et forsøg på at fralægge sig ansvaret og gøre beboerne i de almene boligområder ansvarlige for selv at løse de sociale udfordringer, der findes, i stedet for at finde politiske, kollektive løsninger, siger Brian Arly Jacobsen.

>> LÆS OGSÅ: Ghettorapport mangler faglig viden

Føler sig som en del af det danske samfund

Forskeren påpeger, at hele ideen om parallelsamfund bygger på en ide om, at en gruppe mennesker adskiller sig fra resten af samfundet.

– Men det gør de her mennesker ikke. Størstedelen af beboerne i de her områder er i gang med at tage en uddannelse eller arbejder som buschauffør eller social- og sundhedshjælper. 

– Mange af de mennesker, der bliver beskyldt for at udgøre et "parallelsamfund", ønsker bare at dyrke deres religion og fastholde nogle kulturelle værdier og praksisser fra deres hjemlande, som de mener er værdifulde. Nogle beder fem gange om dagen eller lærer deres børn modersmålet fra deres hjemlande.

Spørger man de "ikke-vestlige" borgere i Danmark, så føler de sig ikke som en del af et "parallelsamfund". Tværtimod. De føler sig som en del af Danmark.

Den seneste Medborgerskabsundersøgelse viser således, at ni ud af ti nydanskere føler sig knyttet til Danmark. 

– Dermed smuldrer endnu en af præmisserne for "parallelsamfundet". De her mennesker vælger jo ikke det danske samfund fra – de vælger det til og ser sig som en del af det. De her medborgerskabsundersøgelser viser år efter år, at påstanden om parallelsamfundet ikke holder, understreger Brian Arly Jacobsen.