Hvis ikke man inddrager de muslimske imamer i at forebygge radikalisering, risikerer man at få den modsatte effekt.

Sådan lyder advarslen fra Christian Suhr, der er antropolog på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Han har i en årrække udført studier blandt danske muslimer i Aarhus.

Ekstremisme lever og vokser netop gennem eksklusion.
Christian Suhr

Samtlige partier i Folketinget minus Enhedslisten fremlagde tirsdag en ny aftale, der sætter ind med mere overvågning og forebyggelse i kampen mod radikalisering og ekstremisme. Der er initiativer for i alt 60,9 millioner kroner.

Regeringen måtte under forhandlingerne - efter krav fra Dansk Folkeparti - droppe et forslag om at lade Politiets Efterretningstjeneste (PET) inddrage imamer i indsatsen mod ekstremisme. Det skuffer Christian Suhr.

- Vejen frem er mere - ikke mindre - dialog. Erfaringerne fra Aarhus viser, at netop imamer og andre muslimske repræsentanter kan spille en vigtig rolle i forhold til at dæmme op for voldelig ekstremisme. Vi ved fra Politiet, at det har skabt konkrete resultater at inddrage imamerne i dialogen, siger Christian Suhr til Arbejderen.

Han henviser til, at samarbejdet med den udskældte Grimhøjmoske i Aarhus faktisk har nedbragt antallet af århusianske unge, der drager i krig i Irak og Syrien, fra 22 i 2013 til så godt som ingen i 2014.

- Hvis ikke vi inddrager imamerne, risikerer vi yderligere marginalisering af de muslimske miljøer. Ekstremisme lever og vokser netop gennem eksklusion. Imamerne er en del af løsningen. Det at gå i dialog er på ingen måde det samme som at acceptere, undskylde eller legitimere voldelig ekstremisme.

Ifølge forskeren er der flere grunde til, at imamerne spiller en vigtig rolle:

- Imamerne er ældre end de unge. Nogle er selv flygtet fra de lande, krige og konflikter, som de unge overvejer at drage til. Det gør dem troværdige hos de unge. Og så har imamerne en teologisk, religiøs viden, som betyder, at de kan nuancere eksempelvis de Youtube-videoer fra Islamisk Stat, som de unge kigger på og måske kunne blive forført af.

Stikkerlinje?

Til gengæld vedtog politikerne at oprette en national hotline, hvor forældre og andre kan henvende sig anonymt, hvis de kender til unge, der er i risiko for at blive radikaliserede. Telefonerne skal besvares af SSP-arbejdere og politifolk i de såkaldte lokale Infohuse, som blev oprettet i 2008 for at forebygge ekstremisme lokalt. Hvis SSP-arbejderen eller politibetjenten på hotlinen vurderer, at der er tale om en ung, der udgør en sikkerhedsrisiko, skal de videregive informationerne til PET.

Og netop dette er omdiskuteret. Flere kritikere har påpeget, at det vil afholde familie og venner fra at bruge hotlinen, fordi den vil blive set som en stikkerlinje, og potentielle brugere har ingen ønsker om at stikke deres børn eller venner til politiet.

I Holland har man netop oprettet en privat drevet hotline for at få fat i forældre og pårørende til unge, der rejser til Syrien og Irak. Ifølge Jyllands-Posten er årsagen til, at man har oprettet en privat hotline, at forældrene ikke skal føle sig som stikkere, og at de ikke skal frygte, at politiet anholder deres søn.

Penge tages fra syge og arbejdsløse

De i alt 60,9 millioner kroner til de forskellige initiativer bliver taget fra den såkaldte satspulje, der normalt bliver brugt til initiativer indenfor det sociale område, psykiatri eller sundhedsvæsen. Pengene stammer fra overførselsindkomster som pensioner og understøttelse, som ikke stiger i samme tempo som resten af udgifterne i samfundet.

Den største enkelte post i aftalen er på 14,1 millioner kroner, som skal gå til en "styrket exit-indsats". Det dækker over flere penge til Kriminalforsorgen og PET, ligesom der skal oprettes et egentligt exit-center.

Og så skal fagfolk med daglig kontakt til unge uddannes til at spotte unge, der viser tegn på radikalisering.