Regeringens sundhedsreform kan betyde lukning af de sidste højt specialiserede institutioner for mennesker med handicap, psykisk sygdom eller sociale problemer, advarer organisationer med nært kendskab til området.

Det vil betyde en dårligere hjælp til mennesker med de mest omfattende handicap.
Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer

Som led i reformen vil regeringen giver kommunerne ansvaret for de cirka 60 tilbud og institutioner, som regionerne står for i dag.

– Jeg frygter, at vi mister velfungerende tilbud, at den sidste rest af specialiserede institutioner forsvinder. Det vil betyde en dårligere hjælp til mennesker med de mest omfattende handicap, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han henviser til de dårlige erfaringer med strukturreformen fra 2007, hvor kommunerne overtog ansvaret for det specialiserede socialområde, der blandt andet omfatter tilbud til mennesker med handicap.

Får ingen hjælp

Siden er en lang række institutioner lukket, mens andre er blevet udhulet, så de ikke er i stand til at levere specialiseret hjælp. 

– I forhold til for eksempel blinde og svagtseende er der lukket to steder i henholdsvis Bov og Vejle, mens andre tilbud i dag er skyggen af sig selv. Årsagen er, at økonomisk pressede kommuner ikke vil betale for pladser. De påstår, at de selv kan sikre den rigtige hjælp. Men resultatet er, at der i dag er kommuner, hvor blinde og svagtseende stort ikke får nogen hjælp, forklarer Thorkild Olesen.

Konsekvensen af dårligere hjælp er, at færre blinde og svagtseende får en uddannelse, der kan være med til at give dem en plads på arbejdsmarkedet. Fra 2012 til 2017 faldt uddannelsesgraden for denne gruppe fra 51 procent til 38 procent, oplyser Thorkild Olesen.

Han mener, at de store forringelser, handicapområdet har oplevet efter strukturreformen, hænger sammen med, at kommunerne dengang ikke fik tilstrækkeligt med ekstra penge til at varetage de nye opgaver, som de overtog som led i reformen. 

– Og nu står kommunerne til at skulle overtage store dele af sundhedsområdet med regeringens sundhedsreform. Igen uden at få penge nok til opgaven. Det vil presse andre områder som for eksempel handicapområdet, siger Thorkild Olesen. 

Psykisk syge rammes

En kommunalisering af de regionale institutioner og tilbud vil også få store konsekvenser for mennesker med psykisk sygdom, frygter Knud Aarup, formand for organisationen Bedre Psykiatri.

– Når selv ret store kommuner har valgt ikke at tage de specialiserede institutioner hjem, er det jo, fordi de mener, at de ikke kan klare det. Det kræver en høj grad af specialiseret faglig viden at klare den opgave, siger Knud Aarup.

Han er dybt bekymret for den generelle afspecialisering på psykiatriområdet, hvor der også er lukket specialiserede tilbud, og kommunerne i stedet gør brug af det, han kalder "vi kan det hele"-institutioner.

– Der er typisk tale om private institutioner, der slår sig op på, at de kan klare det hele, både udadreagerende og indadregerende, mennesker med autisme, personlighedsforstyrrelser og alt muligt andet. Der er eksempler på institutioner med 26 pladser, der er godkendt til 13 forskellige målgrupper, forklarer Knud Aarup.

– Et sådant sted er det ikke muligt at sikre den tilstrækkelige faglige kompetence, så det enkelte menneske kan blive helbredt eller få et bedre liv, tilføjer han.

Regeringen vil nu forhandle sit forslag til sundhedsreform med de andre partier.