Det har alvorlige konsekvenser, når de sociale rettigheder for dem på bunden af samfundet bliver sat ud af kraft. Det ved 43-årige Jacob Nellesø.

Jacobs historie er et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, når udsatte medborgere ikke sikres adgang til deres rettigheder.
Nanna W. Gotfredsen, Gadejuristen

Han har mistet sit ene ben på grund af misbrug og har været hjemløs siden 2015. I næsten fire måneder – fra april til juli i år – lå han i sin egen urin og afføring på en madras på herberget Sundholm i København.

>> LÆS OGSÅ: Fattige og udsatte får ikke retshjælp

Her var der kun bad og toilet på fællestoilettet. Men hans kørestol kunne ikke komme igennem toiletdøren, så han måtte besørge i spande og poser. Personalet fik forbud mod at komme på hans værelse, også ved behov for førstehjælp eller brand, på grund af farlige hygiejniske forhold.

Ingen hjælp

Heldigvis havde Jacob kontakt til den udgående retshjælp Gadejuristen. Nanna W. Gotfredsen fik et chok, da hun i slutningen af juni besøgte Jacob på Sundholm for at se, hvordan det gik med ham.

– Jacob siger direkte til mig, at han har givet op. Og det er jo det, der sker. Jacob – og mange andre udsatte – løber panden mod en mur. De oplever, at de ikke bliver hørt og ikke er synlige overfor dem, der er sat i verden for at hjælpe dem, forklarer Nanna W. Gotfredsen, der er leder af Gadejuristen.

– Noget af det mest skræmmende er, at da jeg første gang gik ind i hans sag kendte i alt 22 kommunale socialarbejdere til Jacob og hans problemer uden at have handlet på hans behov. Det er et skræmmende klart eksempel på, hvor galt det kan gå for vores mest udsatte medborgere, når de ikke sikres adgang til deres rettigheder.

>> LÆS OGSÅ: Retshjælp må ikke målrettes socialt udsatte

– Mange socialarbejdere og sagsbehandlere arbejder ikke rettighedsbaseret og er ikke nok bevidste om mulighederne og retsgarantierne i lovgivningen. Derfor er der behov for en specialiseret retshjælp til de mange grupper, der falder uden for de nuværende systemer: De sindslidende, hjemløse, stofbrugere, gadesexarbejdere, udenlandske gadebørn, grønlændere og mange andre, siger Nanna W. Gotfredsen.

Tilbageholder førtidspension

Første gang Nanna W. Gotfredsen møder Jacob Nellesø er i forsommeren 2015. Jacob er hjemløs og bor på gaden, fordi hans bolig er brændt ned. Alle de andre i lejlighedskomplekset bliver genhuset. Jacob får at vide, at han kan lade sig indlægge i psykiatrien. Det har han ikke lyst til, så han bliver hjemløs.

I sommeren 2015 er der valg til Folketinget. Organisationerne på Vesterbro holder et valgmøde, hvor de udsatte kan møde politikerne. Jacob griber mikrofonen og spørger politikerne: Hvor længe skal jeg bo på mine siddesår i den her kørestol? Hvorfor får jeg kun udbetalt halvdelen af min førtidspension? Hvad med min medicin?

– Jacob opridser en masse problemer, der ikke bliver taget hånd om. Bagefter snakker jeg med ham. Og da vi er færdige, har jeg fået ni samtykke-erklæringer på problemstillinger om økonomi, sundhed, bolig og så videre, som jeg skal prøve at hjælpe ham med, fortæller Nanna W. Gotfredsen.

Hun går straks i gang. Og finder hurtigt ud af at årsagen til, at Jacob ikke får udbetalt hele sin førtidspension, er, at kommunen hver måned tilbageholder husleje for den lejlighed, som Jacob for længst er flyttet ud af på grund af brand.

– Det er stik imod reglerne at tilbageholde husleje til et lejemål, der er gået til ved fx brand. I løbet af tre dage får Jacob knap 30.000 kroner, som kommunen ulovligt har tilbageholdt af hans førtidspension, fortæller hun.

Heldigvis for Jacob Nellesø er både Gadejuristen og medierne gået ind hans sag. I dag skal han flytte ind i et botilbud på Amager med tilknyttede pædagoger og plejepersonale og eget værelse med bad og toilet.