De nuværende tilskudsregler forhindrer, at lokale retshjælpskontorer kan målrette deres arbejde til socialt udsatte.

Det har retshjælpen Gadejuristen i København fået at mærke. Gadejuristen opsøger hver dag hjemløse, narkomaner, prostituerede og andre af de mest udsatte mennesker på bundet af samfundet for at lytte til deres historier og problemer med kommunen og oplyse om deres rettigheder og kæmpe deres sag. Fordi Gadejuristen målretter sit arbejde mod samfundets mest udsatte grupper kan den ikke bliver anerkendt som tilskudsberettiget retshjælp.

Hvis vi vil hjælpe de her mennesker, og mener at retshjælp skal være for alle, kræver det en særlig indsats. 
Nanna W. Gotfredsen, Gadejuristen

Problemstillingen med, at retshjælp ikke må målrettes de allermest udsatte grupper, kom frem på en konference om retshjælpens vilkår, som den retspolitiske tænketank Justita afholdt i sidste uge på Christiansborg.

>> LÆS OGSÅ: Fattige og udsatte får ikke retshjælp

Det er Civilstyrelsen under Justitsministeriet, der bestemmer, hvem der skal godkendes som retshjælpskontor og dermed få del i de 21 millioner kroner, som staten hvert år uddeler for at leve op til retsplejelovens bestemmelser om, at alle i Danmark har ret til retshjælp.

Nej til opsøgende arbejde

Gadejuristen søgte i 2007 om at blive godkendt som retshjælp og få tilskud til sit arbejde, men fik afslag:

"Civilstyrelsen finder ikke, at Gadejuristen er åben for alle... Civilstyrelsen har navnlig lagt vægt på, at formålet med Gadejuristen primært er, at yde støtte, herunder juridisk rådgivning til socialt udsatte gruppe i samfundet, f.eks. prostituerede, narkomaner og hjemløse, og at Gadejuristen således ikke har til formål at yde rådgivning til alle uanset socialt baggrund", hedder det blandt andet i Civilstyrelsens afslag.

Styrelsen henviser i sit afslag til retsplejeloven, der slår fast at retshjælp skal være åben for alle.

Civilstyrelsen indrømmer i sit afslag, at Gadejuristen ikke afviser personer fra andre sociale lag. Men fastholder alligevel sit afslag:

"Civilstyrelsen finder, at Gadejuristen reelt alene henvender sig til en snæver målgruppe".

Gadejuristen har i over femten år, dag og nat, opsøgt hovedstadens udsatte fra en ladcykel. Gadejuristen rådgiver især hjemløse, psykisk syge og stofbrugere om deres rettigheder og forsøger at hjælpe juridisk her og nu, hvor der er brug for det.

– De her mennesker opsøger ikke selv råd og vejledning og retfærdighed. De trækker ikke et nummer og sætter sig ind på et advokatkontor. Hvis vi vil hjælpe de her mennesker, kræver det, at vi er opsøgende, fortæller Nanna W. Gotfredsen til Arbejderen.

Siden 1999 har hun stået i spidsen for Gadejuristen, som hun stiftede for at sikre opsøgende retshjælp til menneskerne på bunden af samfundet. 

– Der er brug for at skræddersy et særligt tilbud til dem, der er helt på bunden af samfundet. Det kræver en budcykel, og det kræver, at vi opsøger dem på bænken og vækker dem, når de skal til møde, og at vi dækker deres transportudgifter. Hvis vi vil hjælpe de her mennesker og mener, at retshjælp skal være for alle, så kræver det en særlig indsats. Den særlige indsats er den nuværende støtteordning desværre ikke klar til støtte, uddyber Nanna W. Gotfredsen.

>> LÆS OGSÅ: Jacob fik lov at sejle sin egen sø – fyldt med afføring

Alene sidste år havde Gadejuristen omkring 1463 sager fordelt på omkring 700 mennesker. Sagerne handler især om forsørgelsesgrundlag og adgang til medicinsk behandling. Hertil kommer de hundredevis af socialt udsatte, som Gadejuristen hjælper på gaden med et hurtigt råd her og nu.

Reglerne må ændres

Selvom Justitsministeriet ikke vil godkende Gadejuristen som en tilskudsberettiget retshjælp – og dermed sikre Gadejuristens eksistensgrundlag, er det alligevel lykkedes for Gadejuristen af overleve – især ved hjælp af fonde og frivillighed og politisk pres. I 2012 kom Gadejuristen på finansloven og fik halvdelen af sine driftsudgifter dækket. Og sidste år fik Gadejuristen del i Satspuljen.

Men ingen ved om støtten fortsætter. Hvért år er Gadejuristen i fare for at lukke, fordi de ikke er sikret en kontinuerlig støtte via Civilstyrelsen.

– Reglerne for at få støtte skal ændres, så det er muligt at målrette hjælpen til social udsatte. I dag er det jo reelt sådan, at dem der har allermest brug for hjælp, ikke får hjælp, siger Nanna W. Gotfredsen.