– Her ser I Amina. Hun er bonde i Somalia. Billedet er taget i 2017, kort efter hun havde mistet halvdelen af hendes kvæg efter tre års tørke i Somalia. Naturen kunne simpelthen ikke brødføde hendes kvæg længere ...

Kan man eksempelvis lave en ikke-spredningstraktat for fossile brændsler, der forpligter stater til ikke at handle med og besidde brændsler?
Anine Hagemann, Forskningscenter for løsning af internationale konflikter

Klimapolitisk rådgiver i nødhjælps- og ulandsorganisationen CARE John Nordbo peger op på det store billede, han har taget med på Enhedslistens konference om klimaforandringer og konflikt.

Enhedslisten inviterede torsdag i sidste uge en række ngo'er og fredsforskere til konference på Christiansborg for at få deres bud på, hvordan klimaforandringerne vil påvirke verdens konflikter i fremtiden.

>> LÆS OGSÅ: EU-parlamentet vedtager støtte til fossile gasprojekter

Tusindvis af mennesker er allerede på flugt fra tørke, vandmangel, oversvømmelser og storme og andre klimaforandringer, der udgør en trussel mod stabiliteten og freden i lande, regioner og i verden.

– I den landsby, Amina bor i, er der tre gange så mange indbyggere end normalt, fordi de mennesker, der har boet i de øde områder, er søgt ind mod landsbyen på grund af tørken. Amina ved ikke, om hun skal blive i landsbyen eller søge mod en større by for at finde føde og vand til hendes kvæg. Amina er bare en af mange i Somalia, der blev hårdt ramt af tørken. Halvdelen af landets befolkning led under tørken og kunne ikke brødføde sig selv. Det er et eksempel på sammenhængen mellem klima og risikoen for potentielle konflikter, fortæller John Nordbo.

Han henviser til FN's Sikkerhedsråd, der i 2018 vedtog en erklæring, der slår fast, at klimaforandringer skaber ustabilitet i Vestafrika og Sahel, og der er behov for at hjælpe landene. Også FN's Klimapanel advarer om, at klimaproblemer kan føre til konflikter.

– Faktisk er antallet af mennesker på flugt fra ekstremt vejr som orkaner og oversvømmelser lige så stort som antallet af mennesker på flugt fra krige og menneskeskabte konflikter.

Både tørke og regn truer 

Stigende temperaturer, ændrede nedbørsmønstre og mere intens tørke er blot nogle af de klimaforandringer, der allerede i dag påvirker landbrugsproduktionen og presser lande og lokalsamfund, især på det afrikanske kontinent.

Ngo'erne på Christiansborg i sidste uge var enige om, at omfanget af disse konsekvenser sandsynligvis vil eskalere og påvirke både mennesker og adgangen til mad, hvilket kan føre til klimaflygtninge og konflikter, i takt med at områder bliver ubeboelige.

John Nordbo har lavet en liste over klimaforandringer, der potentielt kan føre til konflikter.

>> LÆS OGSÅ: Fagforeninger og miljøorganisationer går sammen for at finde klimaløsninger

Faktisk er et af de helt store klimaproblemer i Afrika ikke tørke, men derimod for meget og for ustabil nedbør og vandstigninger.

– Når vandstanden stiger, bliver der mindre dyrkbar landbrugsjord. Især Bangladesh, der ligger lavt og er et tæt befolket område, er hårdt ramt. Der er behov for at finde nyt land og fordele det land, der er, til at sikre levesteder til dyr og mennesker.

Det er ikke kun tørke og massiv regn, der udfordrer befolkningerne i især Afrika.

– Det bliver sværere og sværere at forudsige, hvornår nedbøren kommer. Nedbøren bliver endnu mere ustabil. Især i store dele af Afrika bliver der endnu længere mellem perioderne med nedbør, og det bliver sværere at forudsige, hvornår der kommer nedbør. Og når nedbøren kommer, så er den meget kraftig. De befolkningsgrupper, der i forvejen har svært ved at leve med deres dyr i harmoni med naturen, vil få det endnu sværere. Og de må i endnu højere grad vandre for at finde vand, konstaterer John Nordbo.

>> SE FILMEN: Debatmøde om klimabevægelsens fremtid

Også fiskebestandene ændrer sig konstant og kan hurtigt flytte. Især fattige lande i Afrika er dybt afhængige af fiskeri. Hvis fisken forsvinder, så har de behov for at få adgang til de områder, hvor fisken har bevæget sig hen.

– Der er vandmangel flere steder, især i Mellemøsten, hvor der er akut vandmangel. Det giver et potentiale for konflikter, hvis ikke landene samarbejder om at fordele det vand, der er.

FN's Klimapanel advarer om, at klimaforandringerne kan føre til økonomisk chok, fattigdom – og dermed også konflikt.

– Der er især risiko for, at fødevarepriser rundt omkring i verden stiger og gør det vanskeligt for befolkningerne at få enderne til at mødes. Det kan føre til oprør og så videre.

Men også den måde, vi håndterer klimaproblemerne på, kan føre til konflikter. Eksempelvis kan bioenergi – som mange politikere ser som en grøn løsning – udgøre en trussel mod den dyrkbare jord.

– Hvis vi begynder at plante større arealer til med skov, der skal fældes for at sikre eksempelvis træpiller, så er der frugtbar jord, der bliver taget ud af drift. Der er en grænse for, hvor meget vi kan satse på bioenergi, advarer John Nordbo.

Han har taget et verdenskort med, der viser, hvor klimaforandringerne vil slå hårdest igennem.

– Oversvømmelser, tørke, fattigdom og skrøbelige statsapparater betyder, at især Afrika risikerer at blive hårdt ramt af klimaforandringerne, forklarer John Nordbo. 

Han uddyber:

– Der er en grænse for, hvor meget befolkningerne i de fattige lande kan tilpasse sig klimaforandringerne. Derfor vil de i øget grad begynde at finde andre steder at slå sig ned. Og det kan føre til øgede spændinger.

Klimaforandringer skal "sikkerhedsliggøres"

Forskningscenter for løsning af internationale konflikter (CRIC) mener, at det er tid til at "sikkerhedsliggøre" klimaet.

– Klimaforandringerne er en af de største trusler mod vores planet og menneskeheden. Derfor bør vi begynde at italesætte klimaforandringerne som en eksistentiel trussel. Hvis vi "sikkerhedsliggør" klimaforandringerne, åbner vi op for, at vi kan tage ekstraordinære midler i brug, siger forsker hos CRIC Anine Hagemann.

Hun uddyber:

– Vi bør presse mere på for, at FN's Sikkerhedsråd handler. Kan man eksempelvis lave en ikke-spredningstraktat for fossile brændsler, der forpligter stater til ikke at handle med og besidde brændsler? Og oprette internationale organer der overvåger, om staterne lever op til deres forpligtelser?

Kommende konflikter: vand og jord

Adgangen til vand og adgangen til dyrkbar jord.

Mange vandressourcer – eksempelvis floder og søer – er delt mellem lande. Det giver anledning til spændinger mellem nabostater.

– Oppe fra Himalaya-bjerget strømmer der vand ned i form af seks store floder, der går ind i Pakistan og ender i den store Indusflod. Før vandet når til Pakistan, går det henover den indisk-kontrollerede del af Kashmir. Det betyder, at Indien kan afspærre eller markant reducere de vandmængder, der kommer ned til pakistanerne. Det ville være en kæmpe katastrofe for Pakistan. Det vil ramme fødevareproduktion, økonomien og hele landets stabilitet. Faktisk vurderer flere eksperter, at konsekvenserne ved, at Indien lukker for vandet, vil svare til at smide en atombombe, forklarer miljø- og klimaredaktør på Globalnyt Thomas Jazrawi.

>> LÆS OGSÅ: Verdens fattige skal finansiere Danmarks klimabistand

Heldigvis er der en aftale om Kashmirs vand, der slår fast, at Indien kan udnytte tre af de seks floder, der løber fra Himalaya-bjerget, og lade de tre andre floder passere videre til Pakistan. 

Et andet eksempel er Tyrkiet, der har travlt med at bygge dæmninger i den sydvestlige del af landet. Det rammer vandmængderne i de to store floder Tigris og Eufrat. Det giver gnidninger mellem Irak og Syrien, fordi de to floder går igennem de to lande.