Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen gør det sværere at gennemføre en effektiv behandling af psykisk syge, oplever både psykologer og socialrådgivere i Region Hovedstadens Psykiatri.

Faren for at ryge ud af boligen fylder ofte så meget, at det spærrer for behandlingen.
Helle Andersen, socialrådgiver

– Rigtig mange borgere føler sig så pressede økonomisk, at en god behandling med en i udgangspunktet god prognose bliver sat tilbage. Der er i konkrete sager en tydelig sammenhæng mellem stramninger i ydelser og tilbagefald, siger Simon Heide Petersen, der er fællestillidsrepræsentant for psykologerne i hovedstadens psykiatri.

Samme problemstilling oplever socialrådgiverne.

– Ubetalte regninger og faren for at ryge ud af boligen fylder ofte så meget, at det spærrer for behandlingen, fortæller Helle Andersen, der er fællestillidsrepræsentant for de omkring 140 socialrådgiverne i psykiatrien.

Socialrådgivernes opgave er at rydde den slags problemer af vejen og skabe rum til, at patienten kan modtage behandling. Samtidig fungerer socialrådgiverne som bindeled mellem de psykiatriske afdelinger og kommunerne.

Men det bliver sværere og sværere at sikre en god socialrådgivning. Ikke alene på grund af stramninger i kontanthjælpssystemet, men også fordi der er blevet færre socialrådgivere og arbejdspresset er stort, oplever Helle Andersen.

– Socialrådgiverne bliver ikke beskåret på budget 2017, men vi er blevet hårdt ramt tidligere. Før i tiden havde en socialrådgiver en eller højest to afdelinger at tage sig af. I dag har alle to afdelinger, og nogle er oppe på tre. På Rigshospitalet har en socialrådgiver hele fem afdelinger. Det fører til lappeløsninger i stedet for socialrådgivning og kan forhale behandlingsprocessen, siger hun.