Der skal spares 51 millioner kroner i 2017 på det psykiatriske område i Region Hovedstaden. Spareplanen betyder, at der bliver 86 færre fuldtidsansatte til at tage sig af det stigende antal patienter.

Vi har meget travlt efter mange års massive besparelser.
Helle Thorhus, sygeplejerske

Siden 2009 er antallet af patienter, der modtager psykiatriske behandling i Region Hovedstaden, steget med 24 procent, og udviklingen ser ud til at fortsætte, konstaterer fællestillidsrepræsentanterne for de forskellige faggrupper indenfor psykiatrien. 

En af de grupper, der bliver hårdt ramt af nedskæringerne, er lægesekretærerne. I 2015 og 2016 er 44 fuldtids sekretærstillinger sparet væk, og der er lagt op til at skære yderligere 20 i 2017 og det samme i 2018, fortæller Annie Lykke, der er tillidsrepræsentant for lægesekretærerne i Region Hovedstadens Psykiatri.

Det svarer til en nedskæring på mellem 20 og 25 procent. 

Mange andre opgaver

Hospitalsledelsen begrunder de store nedskæringer på sekretærgruppen med, at en del af deres arbejde forsvinder med indførelsen af den nye elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen, der skal indføres i psykiatrien fra 20. maj næste år.

Skriveopgaver forsvinder, fordi læger og sygeplejersker selv skal taste oplysningerne ind i journalerne. Sekretæropgaver vil belaste især læger, som i forvejen har travlt og lønmæssigt er dyrere.

– Det er også en misforståelse, at lægesekretærerne mest laver skrivearbejde i forbindelse med journalerne. Vi har mange andre opgaver, som det er nødvendigt at synliggøre. Vi indkalder for eksempel patienterne og tager imod dem, vi svarer på spørgsmål, koordinerer forløb, bestiller blodprøver, passer telefonerne, laver henvisninger, bestiller kørsel og tolke samt registrerer alle ydelser, forklarer Annie Lykke.

Lægesekretærerne ser frem til til Sundhedsplatformen, der skal erstatte 30 forskellige it-systemer, der ikke har kunnet tale sammen.

– Men vores beskårne faggruppe får masser af ekstra arbejde det næste halve år med at scanne alle journaler ind og få alle data konverteret til det nye system. Det er bekymrende, at man reducerer faggruppen, inden man ser hvordan, det kommer til at gå. Vi frygter for patientsikkerheden, når lægesekretæren ikke har mulighed for at være tovholder, siger Annie Lykke. 

Simon Heide Petersen, der er fællestillidsrepræsentant for psykologerne i Region Hovedstadens Psykiatri, deler den bekymring.

– Jeg tror, at vi overser nogle af alle de andre ting, sekretærerne laver. Jeg er bekymret for, hvordan det kommer til at gå. Og det er jeg ikke den eneste, der er, siger han.

En presset hverdag

Læger, psykologer og plejepersonale går stort set fri i forhold til nedskæringer i antallet af ansatte i 2017. Men arbejdspresset er allerede meget stort.

– Vi har meget travlt. Men det er ikke noget nyt. Vi mærker mange års massive besparelser, siger Helle Thorhus, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i psykiatrien.

Hun understreger, at trods det store arbejdspres sker der også positive ting i psykiatrien, som for eksempel forsøg med at skabe åbne miljøer på lukkede afdelinger og arbejde med at nedbringe brugen af tvang. 

Udover sekretærerne er det øvrig administration, forskning og udvikling, der bliver hårdest ramt af personalenedskæringerne.