Hvis Folketinget skal tage stilling til CETA-aftalen på et oplyst grundlag, er det helt centralt, at regeringens svar til Folketinget om aftalens konsekvenser for Danmark er saglige, præcise og fyldestgørende.

Når folketingsmedlemmerne spørger, er det fordi, de har brug for at blive klogere. Det kan de i hvert fald ikke regne med.
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory

Det mener researchgruppen Corporate Europe Observatory, CEO, der har gennemgået de svar, som regeringen har givet til Folketinget om handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada, CETA, som Folketinget er i gang med at vedtage.

>> LÆS OGSÅ: Regeringen vildleder om CETA-aftale

Og resultatet er ikke opløftende. Ifølge CEO er ikke mindre end 15 af svarene vildledende eller ufuldstændige.

– Det er et virkeligt dårligt tegn, at man ret hurtigt kan finde mange svar fra regeringen på spørgsmål om CETA, som er misvisende, siger Kenneth Haar fra CEO til Arbejderen.

Sammen med Anah Maskell har han gennemgået en række svar til Folketinget fra udenrigsministeren og erhvervs- og vækstministeren om CETA-aftalens konsekvenser.

– Når folketingsmedlemmerne spørger, er det fordi, de har brug for at blive klogere. Det kan de i hvert fald ikke regne med. Luften er tyk af myter, og mange af dem har fundet vej til regeringens svar.

– Med en aftale på over 2000 sider er det klart, at ikke alle folketingsmedlemmer har mulighed for at læse og tolke teksten fra A til Z. De har brug for hjælp fra ministerierne. Når de så får en gang sniksnak eller måske ligefrem bliver stukket en plade, så er den gal. Så er der et led i behandlingen af CETA, som knækker, advarer Kenneth Haar.

– Mange af svarene ligner kække læserbreve. Der er ikke noget galt i, at regeringen gør sin holdning klar, men spørgsmål til ministeren handler jo om at få tingene på bordet – om at få tingene afklaret, ikke tildækket.

Udenrigsministeren ønsker ikke at svare på kritikken af kvaliteten af de svar, han har givet til Folketinget.