Regeringen afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige svar til Folketinget om handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftale, som er ved at blive vedtaget i Folketinget

Det er altså ikke sådan, at når blot Folketing eller regering opfatter noget som legitimt, så er der ingen fare for et søgsmål fra en virksomhed.
Corporate Europe Observatory

Det påpeger researchgruppen Corporate Europe Observatory (CEO), der har nærlæst de 71 svar, som udenrigsministeren og erhvervs- og vækstministeren hidtil har givet til Folketinget. Ifølge den 42 sider lange analyse fra CEO er ikke mindre end 15 af svarene vildledende eller ufuldstændige.

Regeringens problematiske svar omhandler aftalens mest omtålelige emner – eksempelvis oprettelsen af en overnational investordomstol og vidtgående rettigheder til investorer og firmaer.

>> LÆS OGSÅ: Kræver klare svar om CETA

Vidtgående rettigheder

Eksempelvis forsikrer udenrigsministeren i flere svar, at formålet med CETA's investor-domstol ikke er at forhindre politisk regulering.

Domstolen skal derimod blot "beskytte udenlandske investorer mod usaglig diskrimination, unfair og ulige behandling og ulovlig ekspropriation", skriver udenrigsministeren blandt andet i et svar fra oktober sidste år.

Men ministeren forklarer ikke, hvad begreberne "unfair og ulige behandling" og "ekspropriation" dækker over, påpeger CEO-researchgruppen.

Det er et problem. For i virkeligheden bliver lignede bestemmelser, der skal sikre, at investorer og virksomheder ikke bliver behandlet "unfair" og "ulige", fortolket meget vidtgående af investor-domstole i lignende handelsaftaler, hvor de bliver brugt til at dømme stater til at betale store erstatninger.

Også CETA-aftalens bestemmelser om ekspropriation kan få konsekvenser for politikernes muligheder for at regulere.

"Indirekte ekspropriation kan dække over al regulering, der resulterer i, at en investor taber kontrol over en investering, eller at investeringen taber væsentlig værdi", advarer CEO.

Videre påpeger CEO, at der er "mange eksempler på tidligere sager, hvor regeringer har taget beslutninger for at beskytte legitime offentlige formål, såsom miljø, forbrugerinteresser eller arbejdstagerrettigheder, og derefter er blevet dømt til at betale erstatninger til virksomheder efter bestemmelserne om indirekte ekspropriation".

Ret til at regulere?

CETA-aftalen giver firmaer og investorer med aktiviteter i Canada ret til at lægge sag an mod Danmark og andre lande i EU, hvis en regering vedtager eksempelvis miljø,- forbruer,- eller arbejdsmiljølovgivning, som strider mod de bredt formulerede rettigheder, som CETA sikrer investorer og firmaer.

Udenrigsministeren slår i flere svar fast, at de folkevalgte politikere i nationalstaternes parlamenter ikke behøver frygte retssager fra virksomheder, hvis bare de fører en "legitim" politik.

"… tvistløsningsmekanismen (også kaldet investor-domstolen, red.) er ikke til hinder for staters ret til at vedtage lovgivning på baggrund af staters legitime politiske mål", skriver ministeren.

Det svar er vildledende, mener CEO. Det er nemlig ikke den danske regering, men CETA's investor-domstol, der beslutter, hvad der er "legitime politiske mål".

"Det er altså ikke sådan, at når blot Folketing eller regering opfatter noget som legitimt, så er der ingen fare for et søgsmål fra en virksomhed. Det er i sidste ende et tribunal, som vil afgøre, om eksempelvis en ny lov strider mod reglerne for investeringsbeskyttelse", skriver CEO blandt andet.

Der er altså intet i CETA, der sikrer, at Danmark frit kan regulere ud fra politiske mål, uden risikere at skulle betale store erstatninger til firmaer og investorer. En ny lov kan godt være motiveret med et legitimt, politisk formål og stadig blive dømt i strid med CETA, advarer CEO.