En gruppe hjemløse krigsveteraner forsøger nu at råbe politikerne op.
Der findes ingen statistik over, hvor mange hjemløse veteraner, der er i Danmark. Men cirka 100 over hele landet, lyder det forsigtige bud fra den hjemløse veteran, Benjamin Yeh.
Alene i København er der en overbelægning på 150 procent. Der er fem værelser på veteranhjemmet, og vi bor 14 veteraner.
Benjamin Yes, hjemløs krigsveteran
Overbelægning på 150 procent
Der findes tre veterancentre i Danmark, der har i alt 13 sovepladser.
- Alene i København er der en overbelægning på 150 procent. Der er fem værelser på veteranhjemmet, og vi bor 14 veteraner. Det betyder, at veteranerne bor på sofaen, i stuen og i medierummet, fortæller veteranen Benjam Yeh, der er blandt initiativtagerne til det nye hjemløseinitiativ.
Derfor sov veteranerne i sovepose på Rådhuspladsen i København fra onsdag til torsdag i sidste uge. De hjemløse veteraner vil nu tage rundt fra kommune til kommune og lave sove i sovepose for at forsøge at få lokalpolitikerne til at oprette flere sovepladser.
- Vi gør det af ren og skær nød og af solidaritet med de af vores kammerater, som lige nu sover på gaderne. Der mangler sovepladser til hjemløse veteraner og vi får ingen hjælp til at klare dagligdagen, fortæller den 34-årige Bosnien-veteran Benjamin Yeh til Arbejderen.
Benjamin Yeh var udstationeret seks måneder i Bosnien i 1998-99. Han var sund og rask, da han tog af sted. Da han kom hjem, havde han det ikke godt. I dag er han hjemløs og hører til den store gruppe af veteraner, som må tage nervemedicin for at komme igennem hverdagen.
Veteranerne kræver blandt andet hjælp til at få åbnet deres rudekuverter og få styr på deres økonomi. De har nu indkaldt politikere og eksperter til en veterankonference på næste fredag den 30. august. Her vil de fremføre deres krav til partiernes ordførere.
Regeringen må tage affære
En af dem der kommer til konferencen, er Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Jørgen Arbo-Bæhr. Han besøgte de protesterende krigsveteraner, da de i sidste uge havde slået lejr på Rådhuspladsen i København for at kræve hjælpe til de hjemløse og traumatiserede krigsveteraner.
- Jeg har besøgt de krigsveteraner, som har overnattet på Københavns Rådhusplads. De har nu prøvet at råbe de politikere op, som har sendt dem ud i krig, uden at sikre dem en fremtid efter de er kommet hjem. En del af dem er hjemløse, og mange af dem har ar på krop og sjæl. Det er for dårligt, når den danske regering ikke sikrer veteranerne en ordentlig fremtid. Den hidtidige indsats er slet ikke god nok, siger Jørgen Arbo-Bæhr.
Han mener, at regeringen sammen med kommunerne bør give alle veteraner sikkerhed for, at de får et hjem og får hjælp til at komme ud af deres problemer efter deres udsendelse.
- Der er i det hele taget brug for en ny helhedsindsats overfor den voksende gruppe danske krigsveteraner og det vil jeg tage op med forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren, når jeg mødes med dem i næste måned.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278