Torsdag den 25. marts starter ankesagen mod den kommunale whistleblower Bitten Vivi Jensen i Østre Landsret.

Hvis dommen bliver stadfæstet, er det virkelig problematisk for offentligt ansattes ytringsfrihed i Danmark.
Mads Pramming, advokat

Bitten Vivi Jensen blev den 5. februar sidste år idømt 10 dagsbøder på hver 500 kroner af byretten på Frederiksberg. Efterfølgende ankede hun dommen.

De tre dommere i byretten var enige om, at Bitten Vivi Jensen overtrådte sin tavshedspligt, da hun tilbage i 2016 tog 90 sager om meget syge borgere med hjem og viste dem til en journalist fra Information.

>> LÆS OGSÅ: Advokat: En dårlig dag for offentligt ansattes ytringsfrihed

Formålet var at dokumentere ulovlig og umenneskelig sagsbehandling i Frederiksberg Kommune, hvor Bitten Vivi Jensen havde arbejdet som medlem af kommunens rehabiliteringsteam, der blandt andet behandler ansøgninger om førtidspension og fleksjob.

Bitten Vivi Jensen fastholder, at hun ikke har gjort noget ulovligt. Hun mener, at det er Frederiksberg Kommune, der burde sidde på anklagebænken på grund af ulovlig sagsbehandling.

– Det kan ikke være rigtigt, at man som offentligt ansat skal kriminaliseres, når man afslører så dårlig og visse steder direkte ulovlig sagsbehandling, siger Bitten Vivi Jensen.

Rystet over barske sager

I perioden november 2015 til marts 2016 var hun en del af rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune.

Hun blev rystet over at opleve teamets behandling af mennesker, der for eksempel søgte om førtidspension eller fleksjob. Hun oplevede, at alvorligt syge mennesker blev nægtet førtidspension eller anden nødvendig hjælp og i stedet sendt i ressourceforløb eller arbejdsprøvning.

Et konkret eksempel er en 50-årig kvinde, der var enlig mor og havde uhelbredelig kræft samt en række andre sygdomme.

Midt i en operationsrække blev hun taget af den såkaldte standby-ordning, der ellers skal give alvorligt syge lidt fred, mens de kæmper mod sygdommen. Kvinden blev sat i ressourceforløb. Hun brød sammen og blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

Efter pres fra kræftafdelingen på Rigshospitalet fik hun i 2017 efter seks år i systemet endelig tilkendt en førtidspension. Året efter døde hun af kræft.

Den slags eksempler mødte Bitten Vivi Jensen mange af i sin tid i Frederiksberg Kommune. Hun forsøgte først at rejse sin kritik internt i systemet. Da det ikke gav resultat, tog hun det drastiske skridt at kopiere de 90 sager og tage dem med hjem.

– En enkelt eller to sager kan afvises som enkeltsager. Ved at have 90 sager kunne jeg dokumentere, at der er tale om systematisk sagsmishandling, siger Bitten Vivi Jensen.

Undtagelser fra tavshedspligt

Anklager og dommere i byretten så det som et brud på straffelovens paragraf 152 stk. 1, hvor der står:

"Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder."

Men Bitten Vivi Jensens forsvarer, advokat Mads Pramming, fremhæver, at der også er undtagelser fra paragraf 152 stk. 1. Han henviser til bestemmelse 152 e i straffeloven, hvor der står, at tavshedspligten ikke gælder, hvis den pågældende "handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv."

– Mig bekendt er der endnu ingen, der har haft held med at bruge paragraf 152 e. Alle whistleblowere er blevet dømt. Men hvis den paragraf ikke kan bruges i Bittens sag, må man spørge, hvor den så vil kunne bruges, erklærer Mads Pramming.

– Bitten rejste først kritikken internt i systemet, i så høj grad at hun blev fyret. Da der ikke blev lyttet til kritikken, tog hun sagerne med hjem for at kunne dokumentere, at kommunen ikke overholdt loven. Men der er ingen, der har lidt skade ved, at hun gjorde det. Hun lagde ikke oplysningerne offentligt ud, men gik til en seriøs cavlingvindende journalist og viste dem med en klar aftale om anonymisering og fortrolighed, tilføjer han.

Mads Pramming understreger, at Bitten Vivi Jensen ikke har været drevet af personlig vinding eller hævntørst men af et ønske om, at problemerne i kommunens sagsbehandling kom frem i lyset.

En sag om ytringsfrihed

For ham handler sagen om offentligt ansattes ret til at ytre sig, når de oplever uacceptable eller ulovlige forhold.

– Jeg er bekymret på andre whistlebloweres vegne, hvis Bitten bliver dømt i landsretten. Hvis hun bliver dømt, hvad så med den person der sidder ude i en kommune og ved, at der sker fejlbedømmelser i mange børnesager? Hvad skal vedkommende gøre? Hvis dommen bliver stadfæstet, er det virkelig problematisk for offentligt ansattes ytringsfrihed i Danmark, erklærer Mads Pramming.

Han ser sagen som yderst principiel og af samfundsmæssig interesse. Det samme gør Procesbevillingsnævnet, der har sagt god for, at dommen i byretten kan ankes til landsretten.

Ifølge reglerne i retsplejeloven kræver en ankesag i landsretten, at straffen er større end 20 dagbøder eller en samlet bøde på 6000 kroner. Bitten Vivi Jensens bøder lød samlet på 5000 kroner og dermed for lidt til en ankesag. Men Procesbevillingsnævnet har besluttet, at sagen alligevel kan ankes på grund af sin principielle karakter.

Sag har tæret på helbredet

Personligt har Bitten Vivi Jensen været i tvivl om, hvorvidt hun skulle anke byrettens dom. Lige efter at den var blevet afsagt, var hun parat til at anke, men i ugerne efter dommen kom hun i tvivl, om hun havde helbred og energi til at klare endnu en opslidende retssag.

Men da Procesbevillingsnævnet sagde ja til en ankesag, fandt hun alligevel energien og besluttede sig for at anke.

– Jeg tror, at jeg ville komme til at fortryde det, hvis jeg ikke havde anket. Mine børn og børnebørn skal ikke senere kunne spørge mig, hvorfor jeg ikke gik hele vejen. Jeg ville også føle, at jeg svigtede dém, jeg forsøger at hjælpe, ved ikke at gøre det, siger Bitten Vivi Jensen.

Hun lægger ikke skjul på, at der har været tale om et hårdt forløb, siden sagen startede for fem år siden.

– Især var det hårdt at vente i tre år på dommen fra byretten og i al den tid ikke at vide, om jeg skulle i fængsel. Nu endte jeg jo med at få den mildest mulige dom, men de sidste fem år har da været belastende. Der har været mange søvnløse nætter. Men jeg har det godt med, at jeg kan se mig selv i øjnene, erklærer Bitten Vivi Jensen.

Efter afskedigelsen fra Frederiksberg Kommune har hun arbejdet som bisidder for syge mennesker, der er kommet i klemme i jobcentersystemet, og har hjulpet mange med at få bevilget førtidspension eller fleksjob.

– Det værste er, at jeg ikke oplever, at der sker nogen bedring, trods al den kritik der har været af kommunernes sagsbehandling af syge mennesker. Det ser ud som om, det bliver værre og værre. Det er dybt fortvivlende, erklærer Bitten Vivi Jensen.

For at sætte fokus på problemerne i jobcentrene og på socialområdet har hun nu besluttet sig for at stille op til kommunalvalget på Frederiksberg.

– Jeg vil være den sociale stemme, der vil retssikkerhed, åbenhed samt gennemsigtighed i forvaltningen, siger Bitten Vivi Jensen.

En stærk støttebevægelse

Retssagen starter klokken 9.30 torsdag i Østre Landsret. Der er sat tid af til, at den kan fortsætte fredag, men måske falder der allerede dom torsdag eftermiddag. Anklager i sagen er statsadvokat Nanna Grønning.

Bitten Vivi Jensen har en stor skare af støtter i de sociale modstandsbevægelser. På grund af corona gennemfører de ikke en støttedemonstration, men laver i stedet en onlinedemonstration på Facebook.

>> LÆS OGSÅ: Massiv støtte til Bitten Vivi Jensen

Den store støtte manifesterede sig meget kontant, da det sidste år kun tog et døgn at samle 70.000 kroner ind til at dække de dagbøder og sagsomkostninger, som Bitten Vivi Jensen var dømt til at betale.

>> LÆS OGSÅ: Syge og fattige betaler whistleblowers bøder

Endnu er pengene ikke blevet opkrævet. Det afventer denne uges dom i landsretten.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her