Regeringen har endnu ikke indfriet sit løfte om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal evaluere terrorlovene.
Det blev ellers skrevet ind i regeringsgrundlaget allerede i 2011, at regeringen ville sikre en evaluering af de danske terrorlove. Og så sent som i august lovede De Radikales leder, Morten Østergaard, at kommissionen ville blive nedsat i efteråret 2014.
Der er mere end nogensinde brug for, at vi tager den retspolitiske diskussion om terrorlovene.
Claus Juul, Amnesty
Men nu skriver Justitsministeriet i en mail til Arbejderen, at man stadig er i gang med at forberede udvalget.
Ministeriet ønsker ikke at uddybe, hvorfor det trækker ud med at få nedsat udvalget.
Det vækker vrede hos både Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder, at regeringen nøler med at få evalueret de vidtgående terrorlove.
Stærkt bekymrende
Amnesty kalder det "stærkt bekymrende", at den nuværende regering gør lige så lidt som den forrige for at gennemføre ordentligt eftersyn af terrorlovene.
- En stor del af de terrorlove, der blev vedtaget fra 2002 og frem, var præget af hastværk og manglende eftertanke. Nu hvor vi kan se, at de tekniske muligheder for masseovervågning er ubegrænsede, er der mere end nogensinde brug for, at vi tager den retspolitiske diskussion om terrorlovene - om hvilket samfund vi vil have, siger chefjurist hos Amnesty, Claus Juul, til Arbejderen.
Han uddyber:
- Efter de tragiske begivenheder i Paris kappes politikerne igen-igen om at vise handlekraft. Det viser, at der er brug for eftertænksomhed og nogen, som vil stå op for retsstaten og domstolenes kontrol med politiet og efterretningstjenesterne.
Hensyn til frihedsrettigheder
Også Institut for Menneskerettigheder er skuffede:
- Det er vigtigt, at vi får en evaluering af terrorlovene. Den måde, terrorlovene bliver anvendt på, kan være i strid med menneskerettighederne. Derfor er det vigtig at få et overblik over, hvordan de terrorlove, vi har indført de senere år, virker, siger Peter Vedel Kessing, jurist og seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder.
- Regeringen har i meget lang tid sagt, at man ville nedsætte en kommission. Nu må der ske noget. For hver dag der går uden en evaluering, har vi en bred lovgivning, hvor vi ikke aner, om den er i strid med menneskerettighederne eller om den virker. Meget af terrorlovgivningen er indført i mindre bidder, lidt ad gangen. Og den er indført i kølvandet på terrorangreb - i situationer hvor politikerne ikke sætter de store spørgsmålstegn ved, om lovgivningen lever op til borgernes ret til at ytre sig, have et privatliv og bevæge sig frit, påpeger Peter Vedel Kessing.
Justitsministeriet foretog i efteråret 2010 en evaluering af de to terrorpakker, som blev indført i 2002 og 2006. Men ministeriet bad kun PET, Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at komme med input. De konkluderede alle, at der kun var positive erfaringer med lovgivningen, at politikerne konkluderede på den baggrund, at der ikke var grund til at ændre i lovgivningen.
Det fik adskillige jurister, NGO'er og flere politikere til at kræve en ny og tilbundsgående undersøgelse af lovgivningen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278