Da det søndag aften stod klart, at Folkebevægelsen mod EU mistede sit mandat i EU-parlament, havde mange travlt med at erklære EU-modstanden for færdig. 

Et slag er tabt, men et nyt skal vindes. Der er fortsat behov for en folkebevægelse, selvom det måske bliver under en anden form.
Mette Langdal, Sønderjylland

Men selvom skuffelsen er stor i Folkebevægelsen ovenpå det dårlige valgresultat, vil EU-modstanden leve videre under nye omstændigheder, fastslår en række repræsentanter fra forskellige af bevægelsens lokalkomiteer, som Arbejderen har talt med.

– Det her er selvfølgelig et tilbageskridt. Men det betyder på ingen måde, at Folkebevægelsen stopper. Vi er nødt til at omstrukturere bevægelsen og sikre, at økonomien kan hænge sammen, men der er ingen tvivl om, at bevægelsen fortsætter, siger Karen Sunds, formand for Folkebevægelsen Djursland.

>> LÆS OGSÅ: Katastrofevalg for EU-modstanden

– Efter min mening står vi med en bevægelsen med et stort sammenhold og en klar forståelse af sin rolle som en tværpolitisk, bred bevægelse. En af de kommende vigtige opgaver bliver kampen for forbeholdene. Med det her valgresultat tror jeg, at den kamp snart kan blive aktuel. Derfor skal vi op på hesten med det samme og i omdrejninger, tilføjer hun.

Mette Langdal, der har været kandidat ved valget og kommer fra den sønderjyske komite, er enig i, at der nu er behov for at se fremad.

– Et slag er tabt, men et nyt skal vindes. Jeg er ikke i tvivl om, at der fortsat er behov for Folkebevægelsen, selvom det måske bliver under en anden form. Vi skal have diskuteret internt i bevægelsen, hvad vi skal gøre nu, siger Mette Langdal.

Evaluering og afklaring

Jakob Lindblom fra Aarhus-komiteen peger også på nødvendigheden af evaluering og afklaring i bevægelsen.

– Vi skal kigge hinanden dybt i øjnene og få sagt, at det her kan vi godt. Og så skal vi have en lang, grundig diskussion i Folkebevægelsen om, hvad vi gør nu, siger han.

– Vi skal selvfølgelig se fremad, men vi er også nødt til at se tilbage og vurdere, hvorfor det gik så galt. På landsmødet til efteråret skal vi grave et stik dybere og se på, om der var noget, vi kunne have gjort bedre, erklærer Lis Jensen, talsmand for Jammerbugt Komiteen.

Svend Erik Christensen fra Roskilde-komiteen, der også dækker Lejre Kommune, peger også på nødvendigheden af en selvkritisk evaluering af valgkampen.

– Vi skal se på, om det er den rigtige måde, vi har ført valgkamp på. Vi har lavet meget husstandsomdeling. Er det det, som giver noget, spørger han og peger samtidig på betydningen af, at Folkebevægelsen fortsætter med at være synlig, blandt andet på de sociale medier, på gaden og ved at skrive læserbrev.

Flere unge med

Både fra Aarhus og Christianshavn efterlyses større fokus fremover på at få flere unge med i Folkebevægelsen.

– Personligt mener jeg, at en af de helt store udfordringer er at have fokus på ungdomsarbejdet. Ungdom mod EU er dannet, men vi skal have flere unge med, siger Jakob Lindblom.

– Vi skal helt sikkert satse mere på de unge, mener også Birte Uhre Pedersen fra Christianshavn/Indre By-komiteen i København.

– Og lige her og nu i valgkampen op til folketingsvalget kan vi være aktive i forhold til debatten om finanspagtens og budgetlovens betydning for velfærden, foreslår hun.

Lis Jensen har været medlem af Folkebevægelsen i 46 år og har i en periode også repræsenteret bevægelsen i EU-parlamentet. Hun er dybt berørt og bekymret over den store tilbagegang for bevægelsen. 

– Jeg mener, at det er nu, vi skal ud og samle underskrifter for at kunne stille op igen ved næste parlamentsvalg om fem år. Vi skal ud og tale med de over 100.000 mennesker, der har stemt på os, og få dem til at skrive under. Jeg tror, at det vil give os lidt rygstød, at vi kan sige, at vi er opstillingsberettigede ved næste valg, erklærer Lis Jensen.

Flere af de andre lokale aktivister peger også på indsamling af underskrifter som en vigtig opgave at gribe fat i.

Flot valgkamp

På trods af det utilfredsstillende valgresultat melder alle de seks lokale folkebevægelsesfolk om en aktiv og vellykket valgkamp i deres lokalområde.

– I Aarhus har vi sat flere plakater op end nogensinde før. Vi har husstandsomdelt 62.000 valgaviser og været synlige på gader og stræder. Aktivisterne har gjort det super godt. Der er ikke en finger at sætte på valgkampen, erklærer Jakob Lindblom. 

– Vi har husstandsomdelt op mod 20.000 valgaviser og flyere, sat 800 plakater op og gennemført mange gadefremstød, fortæller Birte Uhre Pedersen. 

Svend Erik Christensen melder også om den mest intensive valgkamp nogensinde.

– Vi har husstandsomdelt 25.000 valgaviser og 6000 kandidatfoldere i Roskilde og Lejre, sat en masse plakater op, været på gaden mange gange, ført valgkamp på de sociale medier, skrevet læserbreve og indrykket annoncer, fortæller han.

Også på Djursland er der god tilfredshed med valgkampen.

– Efter min mening har Folkebevægelsen ikke lavet nogen store fejl i valgkampen. Der er ingen grund til, at vi skal ud i en stor selvransagelse. Det er faktorer, som vi ikke har indflydelse på, der er årsag til vores store tilbagegang, mener Karen Sunds.

>> LÆS OGSÅ: Folkebevægelsen mod EU mister mandat

102.101 danskere satte søndag deres kryds ved Folkebevægelsen mod EU. Det er 3,7 procent, af dem, der stemte. Ved sidste valg i 2014 fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne, hvilket svarede til, at 183.724 stemte på bevægelsen.

Årsager til dårligt valg

Som årsager til det dårlige resultat peger Karen Sunds på den kaotiske situation omkring brexit i Storbritannien, der har skræmt mange vælgere, på Enhedslistens selvstændige opstilling til valget, der har trukket stemmer fra Folkebevægelsen, og på problemet med et folketingsvalg oveni en EU-valgkamp. Det har betydet mindre fokus på EU-valget og ekstra taletid til alle de andre partier, der også er opstillet til Folketinget.

– Dertil kommer en hel masse nye, unge vælgere, der har haft fokus på klimadagsordenen, og som har sikret en meget høj valgdeltagelse. De har ikke så meget politisk erfaring og stemmer efter de partier, der fortæller om alt det, de vil gøre for klimaet i EU-parlamentet, selvom Parlamentet i virkeligheden ikke har den store indflydelse på det, siger hun.

– Det er godt, at de unge er blevet mobiliseret af klimabevægelsen. Jeg tror, at man kun kan snyde dem én gang. Det kan komme til at gå stærkt med at ændre mening om EU, når de ser, hvordan tingene hænger sammen, tilføjer hun.

>> LÆS OGSÅ: EU er en del af klimaproblemet

De andre lokale aktivister er stort set enige i, at de nævnte faktorer er de afgørende årsager til Folkebevægelsens tilbagegang, selvom der er forskellige holdninger til, hvad der har betydet mest.

– Vi har mødt mange, der siger, at de er glade for, at vi er der, men som på grund af brexit tænker, at det ikke kan lade sig gøre at komme ud af EU, fortæller Lis Jensen fra Nordjylland.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten vil støtte Folkebevægelsen mod EU

Jakob Lindblom mener, at den mest afgørende negative faktor har været, at Folkebevægelsen har fået mindre taletid på tv på grund af folketingsvalget, mens Mette Langdal peger på Enhedslistens selvstændige opstilling som den primære årsag til det dårlige valgresultat for Folkebevægelsen.

Mange nye medlemmer

Folkebevægelsen mod EU's ledelse forbereder nu en diskussion af bevægelsens fremtid.

– Vi vil bruge sommeren på at snakke sammen om, hvordan vi omorganiserer EU-modstanden. Fokus vil oplagt være på at styrke lokale aktiviteter og kritik af forskellige EU-tiltag, som for eksempel budgetloven. Og så skal vi have opbygget en organisation, som er klar til slaget om vores forsvarsforbehold, siger Rina Ronja Kari, tidligere medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen.

Hun glæder sig over, at Folkebevægelsen i løbet af de første to døgn efter offentliggørelsen af valgresultatet søndag aften har fået over 100 nye medlemmer.

– Jeg håber, at endnu flere vil melde sig ind og deltage i den kommende tids debat om omorganiseringen af den tværpolitiske modstand imod EU, siger Rina Ronja Kari på Folkebevægelsens hjemmeside.