I kølvandet på ghettoloven står almene boligorganisationer overfor at skulle nedrive boliger i massevis. Faktisk står ikke mindre end 3745 almene boliger til at blive revet ned som en direkte konsekvens af ghettopakken.

Regeringens ghettopolitik hænger ikke sammen med den grønne profil og klimapolitik, regeringen gerne vil være kendt for.
Søren Nielsen, Tegnestuen Vandkunsten

Og nedrivningerne er ikke kun dårligt nyt for beboerne – de er også skidt nyt for klimaet:

– Regeringens ghettopolitik hænger ikke sammen med den grønne profil og klimapolitik, som regeringen gerne vil være kendt for. Regeringen bør genoverveje sin ghettolov, især den del der åbner op for, at de almene boligorganisationer skal rive gode boliger ned, siger Søren Nielsen til Arbejderen.

Han er arkitekt hos arkitektfirmaet Tegnestuen Vandkunsten og har brugt en såkaldt livscyklusanalyse til at regne på de klimamæssige konsekvenser af at rive boliger ned og bygge nyt fremfor at renovere. En livscyklusanalyse ser på CO2-belastningen fra materialer, transport og energi igennem en bygnings levetid.

Op til 300 procent mere klimabelastende

Det samlede regnestykke viser, at det er 300 procent mere balastende for klimaet at rive ned og bygge nyt – i forhold til hvis man i stedet renoverede de eksisterende boliger.

– Nedrivninger giver et kæmpe tab for samfundet og for klimaet. Man har jo allerede brugt en masse ressourcer på at opføre de her boliger. Man har brugt fossile brændsler på at producere cement og betonelementer og andre byggematerialer. De ressourcer går nu tabt, hvis boligerne rives ned – på trods af at mange af dem har op til 100 års levetid tilbage. Alligevel står de til at blive revet ned. Det er spild af ressourcer. Ud over krig så er nedrivninger noget af det mest klimabelastende, man kan forestille sig, siger Søren Nielsen.

>> LÆS OGSÅ: Minister godkender nedrivninger af almene boliger

Til at erstatte de nedrevne boliger er det jo planen, at der skal opføres nye, påpeger arkitekten:

– De skal sandsynligvis også bygges med cement, mursten og tegl, der er meget energitunge byggematerialer. Og de nye elementer skal hejses på plads. Der vil blive brugt en masse energi på at erstatte de boliger, man har bygget en gang og nu vil rive ned. 

Hvis regeringen og boligselskaberne i stedet for at rive boliger ned besluttede at renovere boligerne – så ville det være langt bedre for klimaet, mener Søren Nielsen. Hans tegnestue har renoveret to boligblokke i Gellerupparken i Aarhus.

– Derfor ved vi ret præcist, hvor meget det koster klimaet – og hvor meget klimaet får igen i den anden ende, når man eksempelvis sætter nye vinduer i, efterisolerer og så videre. 

Han håber på, at regnestykket vil få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang.

– Politikerne har besluttet ghettoloven i blinde. De har ikke overvejet hverken de sociale eller klimamæssige konsekvenser. Man vil jo rive velfungerende, sunde lejligheder ned bare for at rive ned, siger Søren Nielsen og uddyber:

– Heldigvis er boligerne ikke revet ned endnu, så det er stadig muligt at stoppe nedrivningerne og i stedet bruge ressourcerne på at renovere bygningerne. Så undgår man at skade klimaet og tvangsudsætte beboerne.

Byggeriet står for 40 procent af CO2-forbruget

Samlet set står byggeriet for cirka 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Ikke mindre end 11 procent af verdens samlede CO2-udledning kommer fra produktionen af byggematerialer.

Hos Statens Byggeforskningsinstitut arbejder Freja Nygaard Rasmussen med byggeriets klimabelastninger.

– Byggeriet er en af de store klimabelastende sektorer. Der bruges en masse energi – både til at fremstille byggematerialer, til selve byggeprocessen og til opvarmning. De danske politiske målsætninger om en 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 skal bidrage til, at den globale temperatur maksimalt stiger 1,5 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen. Og byggeriet skal selvfølgelig gøre deres for, at det kan opnås, siger Freja Nygaard Rasmussen til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Det kræver blandt andet, at vi bruger de bygninger, vi har, bedre i stedet for at bygge nyt. Renoveringer af den eksisterende boligmasse er en fremragende mulighed for reducere energibehovet. Især i ældre bygninger kan der vindes meget ved eksempelvis efterisolering og nye vinduer, der kan nedsætte varmeforbruget.

>> LÆS OGSÅ: Klimaet på dagsordenen ved 3F-kongres

Hun har endnu ikke set eksempler på, at det kan betale sig CO2-mæssigt at bygge nyt fremfor at renovere.

– Man undgår en masse CO2-udledning fra fremstilling af materialer, hvis man renoverer, i forhold til hvis du bygger nyt. Byggematerialer er en klimatung post: Udvinding, fremstilling og transport af byggematerialer koster dyrt på CO2-kontoen, forklarer Freja Rasmussen. 

– FN's Klimapanel har slået fast, at vi har et begrænset CO2-budget til rådighed, hvis vi vil holde verdens temperatur på under halvanden grad og dermed undgå de værste klimaforandringer. Derfor kan det være en god strategi, at vi bruger CO2 på at opgradere den bygningsmasse, vi allerede har, fremfor at bygge mere nyt.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her