Erhvervsminister Rasmus Jarlov har tænkt sig at stemme for EU-kommissionens forslag om at give sig selv mere direkte magt over kommuner og regioner.

Det sagde ministeren på et samråd i Europaudvalget i torsdags.

Essensen i forslaget er, at myndighederne forud for vedtagelser skal retfærdiggøre, at et nyt krav er proportionalt, ikke-diskrimierende og nødvendigt.
Rasmus Jarlov, erhvervsminister

EU-kommissionen vil indføre en såkaldt "notifikationsprocedure", der betyder, at kommuner og regioner fremover skal spørge EU om lov, hvis de vil træffe beslutninger, der griber ind i EU's frie bevægelighed for serviceydelser.

Vedtages "notifikationsproceduren" skal de lokale politikere i kommuner og regioner fremover orientere EU-kommissionen om alle forslag, som regulerer serviceydelser, tre måneder før de gennemføres. Det kan eksempelvis være forslag, som handler om nybyggeri af et storcenter, regulering af hjemmeplejen eller regulering af private udlejningsboliger i kommunen.

– Medlemsstaterne skal overholde spillereglerne på EU's indre marked og afholde sig fra at indføre nationale særregler, der bremser udveksling af varer og tjenesteydelser. Det er i det lys, forslaget om notifikationsproceduren skal ses, sagde Rasmus Jarlov på samrådet.

– Direktivforslaget flytter tidspunktet for indberetningen til før vedtagelse. Det nye er altså, at myndigheder skal indrapportere udkast til regler før vedtagelse, forklarede han.

Hvis EU-kommissionen mener, at forslaget er i strid med EU's servicedirektiv og griber for hårdt ind overfor private virksomheder, sender Kommissionen en "advarsel" til byrådet. Hvis byrådet alligevel vedtager forslaget, kan EU-kommissionen kræve, at beslutningen bliver ændret eller annulleret.

Skal sikre velfungerende marked

Den danske erhvervsminister er glad for forslaget, der skal sikre en mere effektiv håndhævelse af EU's servicedirektiv.

– Essensen i forslaget er, at myndighederne forud for vedtagelser skal retfærdiggøre, at et nyt krav er proportionalt, ikke-diskrimierende og nødvendigt. De krav, politikerne stiller, skal være i overenstemmelse med EU's regler. Det er essentielt, at vi har et velfungerende indre marked uden uretsmæssige handelshindringer, hvis vi skal opretholde vækst og beskæftigelse, lød det fra Rasmus Jarlov.

Direktivet er blevet kritiseret af parlamenterne i Tyskland, Frankrig, Italien og Østrig, der vurderer, at direktivforslaget kan være i strid med EU's såkaldte nærhedsprincip.

Direktivet er da også blevet døbt "intimiderings-direkivet" af en lang række ngo'er og fagforeninger, der er imod forslaget. De henviser til, at EU-kommissionen og store virksomheder får mulighed for at blande sig direkte i den politiske procs og forsøge at afskrække folkevalgte politikere fra at træffe demokratiske beslutninger om eksempelvis milljø eller sundhed.

– Et groft indgreb

Samrådet var indkaldt af Enhedslistens Finn Sørensen. Han mener, at det er "et groft indgreb i det kommunale og regionale selvstyre", at EU nu vil pålægge de folkevalgte, at de tre måneder inden de vil vedtage et forslag, skal forelægge det for EU-kommissionen.

– Det er at vende tingene på hovedet. I dag er der allerede en pligt til at underrette EU-kommissionen, når man har vedtaget et forslag. Men nu risikerer de folkevalgte at få et brev fra EU-kommissionen med en hilsen om, at de ikke bør vedtage det forslag, de er igang med at beslutte, allerede inden det er vedtaget og imens den politiske debat foregår, sagde Finn Sørensen.

– EU-kommissionens rolle er at holde øje med, hvad der bliver vedtaget rundt om i landene. Men hvis det her direktivforslag bliver vedtaget, tildeles EU-kommissionen en helt anden rolle som en slags dømmende myndighed.

Det er ikke kun EU-kommissionen, der skal kunne se og kommentere på kommende kommunale og regionale beslutninger. Samtlige virksomheder i EU skal også kunne se forslag, som folketing, kommuner og regioner er igang med at vedtage – og kommentere og stille juridiske spørgsmål til, om de folkevalgtes forslag er i overenstemmelse med servicedirektivets regler, forklarede erhvervsministeren.

Forslaget skal nu forhandles med EU-parlamentet.

Samtidig vokser modstanden dog rundt omkring i landene. Mere end 160 ngo'er, fagforeninger og borgmestre har sendt et åbent brev til det rumænske EU-formandskab, hvor de advarer mod at give EU-kommissionen magt til at blande sig direkte i det lokale demokrati.