Et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik har taget en stor del af rampelyset i debatten om regerings udspil til en gymnasiereform.

Det handler rigtig meget om den enkeltes eget entreprenørskab og om at kunne gøre sig lækker og salgbar for et arbejdsmarked, 
Dion Rüsselbæk Hansen, lektor

Men udspillet indeholder mere end bare karakterkrav.

Den nye reform vil nemlig gøre gymnasiet langt mere markeds- og erhvervsorienteret. Det mener Dion Rüsselbæk Hansen, lektor, ph.d. i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.

– Der ligger i reformudspillet helt klart en markedsgørelse af gymnasiet. Det handler rigtig meget om den enkeltes eget entreprenørskab og om at kunne gøre sig lækker og salgbar for et arbejdsmarked, siger han til Arbejderen.

Kompetencer versus dannelse

Regeringen opstiller i udspillet til gymnasiereformen fire kompetencemål, som skal "modernisere gymnasiets tilgang til almendannelse".

Regeringen foreslår derfor, at gymnasierne skal have målrettet fokus på at styrke elevernes "digitale kompetencer", "karrierekompetencer", "innovative kompetencer" og "globale kompetencer".

Gymnasiets faglighed og kravene til elevernes almendannelse skal "opdateres", således at eleverne kan leve op til den hastige udvikling på arbejdsmarkedet.

Men Dion Rüsselbæk Hansen mener, at når regeringen så entydigt sætter fokus på kompetencer, bliver det ødelæggende for gymnasiets rolle som dannende institution, der skal udklække reflekterede, livsduelige borgere, som er aktive medvirkende i et demokratisk samfund.

– Regeringen taler om, at man gerne vil styrke almendannelsen, men udspillet vidner, om at regeringen har misforstået, hvad almendannelse er, siger Dion Rüsselbæk Hansen.

– Regeringen sætter lighedstegn mellem kompetencemål og dannelsesmål, og det kan man ikke.

Han uddyber:

– Kompetencemål har ikke noget med dannelse at gøre. Kompetence refererer til en måde, du kan håndtere en given opgave på. Men uddannelse handler jo ikke kun om, at vi skal uddanne problemløsende unge, siger han.

Designet til arbejdsmarkedet

Ifølge udspillet skal der i fagene arbejdes med karrierelæring for bedre at kunne vurdere og reflektere over kommende muligheder for uddannelse og job. 

– Det virker jo absurd, at vi skal til at have karriereforløb som en del af et ungdomsuddannelses-system, siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Han forklarer, at karriereforløb hører sig til på mellemlange- og videregående uddannelser.

– Der kan være mange gode grunde til, at man laver karriereforløb på videregående uddannelser og på mellemlange uddannelser, for at de unge kan tilnærme sig arbejdsmarkedet og omvendt, siger han.

Også gymnasieeleverne tilslutter sig kritikken om, at reformudspillet handler for meget om at gøre karriere.

– Vi er enormt bekymret for, at regeringen sætter de her kompetencemål, påpeger gymnasieelevernes forkvinde Veronika Ahrensbøll Schultz og uddybder:

– Og når regeringen samtidig skærer så voldsomt i studieretningengerne og tvinger folk til at have matematik og mere naturvidenskab, så får man et gymnasium, hvor hovedfokuset ligger på, hvor skal du hen på arbejdsmarkedet.

Liberal detailstyring

De fire kompetencemål skal både tænkes ind i de enkelte fag, i det faglige samspil og i selve gymnasiernes prøver, fremgår det af udspillet.

Veronika Ahrensbøll Schultz kan godt se fidusen i at opstille kompetencemål, men er bekymret for den store politiske detailregulering, der resulterer i, at underviserne skal bruge alt for meget tid på at forfølge politisk bestemte mål.

 – Mål som "digital dannelse" og "global medborgerskab" er jo nogle kompetencer, vi synes er vigtige, men når man sætter det op på den måde, som regeringen gør i udspillet, så risikerer man, at målene bliver enormt kontrollerende i undervisningen, og at det bliver en meget snæver tilgang til, hvad det vil sige at danne folk, siger hun til Arbejderen.

Endvidere skal det statslige tilsyn med skolerne målrettes og styrkes. Det skal være med til at sikre, at ledelserne og bestyrelserne bliver i stand til at realisere de nationale mål, fremgår det af udspillet.

– Når man samtidig fra regeringens side nu vil måle kompetence-målene, så er der overhovedet ikke plads til at tænke nyt og anderledes, påpeger Dion Rüsselbæk Hansen.

– Og hvis der er noget, uddannelse gerne skulle sætte os til – i hvert fald traditionelt set, så er det jo netop at kunne forstå tingene på nye og anderledes måder, måske endda klogere måder end vi ellers ville være i stand til, lyder det fra lektoren i uddannelsesvidenskab.