Handicaporganisationerne LEV og Spastikerforeningen har i et brev til socialminister Manu Sareen foreslået, at regeringen afskaffer muligheden for, at kommunerne kan opkræve betaling fra forældre, der har deres handicappede barn på døgninstitution. 

>> LÆS HANDICAP-ORGANISATIONER KRÆVER STOP FOR FORÆLDREBETALING

Det sker på baggrund af sagen fra Aarhus, hvor 72 procent af forældrene skal betale op til 4300 kroner om måneden. For nogle forældre er konsekvensen, at de må sælge deres hus eller tage andre drastiske skridt.

Det kan virke betænkeligt at skelne mellem børn, som kan udvikle sig, og børn, som ikke kan.
Manu Sareen, socialminister

På baggrund af kritikken i kølvandet på sagen fra Aarhus har socialministeren nu bedt Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes praksis omkring forældrebetalingen og sat sine embedsmænd til at vurdere de nugældende regler.

- Jeg forvente at få resultaterne inden årets udgang. Derefter vil jeg tage stilling til, om der er behov for at ændre på området, siger Manu Saren til Arbejderen.

- Udgangspunktet er, at man som forældre bidrager til udgifterne til sit barn, uanset om det har et handicap eller ej. Det er et naturligt og rimeligt udgangspunkt, tilføjer ministeren i en kommentar til forslaget fra de to organisationer.

Forældre har stadig udgifter

Men det gør forældrene også, understreger LEV's formand, Sytter Kristensen.

- De her forældre har jo ikke skippet deres barn. De er bare ikke i stand til at give barnet den behandling, som er nødvendig, for at det kan trives. Forældrene køber stadig tøj og gaver til barnet, og betaler for oplevelser, ferier og særligt udstyr i hjemmet, siger Sytter Kristensen.

Hun understreger, at forældrene når barnet anbringes på en døgninstitution mister børnechecken og de særlige tilskud, som gives til børn med handicap. Men at de alligevel stadig har særlige omkostninger i forhold til at indrette hjemmet, så barnet kan komme på besøg, ved ferierejser med barnet og meget andet. 

I dag er reglen, at forældre som udgangspunkt skal betale for deres barns ophold på en døgninstitution. Betalingen er afhængig af indtægt og frafalder helt ved en årsindkomst under 104.800 kroner.

Kommunerne kan undlade betaling, når anbringelsen sker for at sikre en nødvendig behandling, og der er udsigt til "en udvikling af ikke ubetydeligt omfang", står der i en principafgørelse fra Ankestyrelsen i 2012. 

Indtil videre har den udbredte praksis i kommunerne været, at alle børn med handicap har behov for behandling og mulighed for at udvikle sig, og derfor har det kun været få forældre, der er blevet afkrævet betaling. 

Men Aarhus Kommune har på baggrund af afgørelsen i Ankestyrelsen gennemgået anbringelserne af alle børn med handicap og sagsbehandlerne har nu vurderet, at et overvældende flertal af børnene ikke har de tilstrækkelige udviklingsmuligheder, så her skal forældrene betale. 

Frygt for spareøvelse

Sytter Kristensen frygter, at en sådan opdeling af handicappede børn i hvem, der kan udvikle sig, og hvem, der ikke kan, vil blive taget op af andre kommuner og brugt som en spareøvelse. 

Derfor foreslår LEV og Spastikerforeningen helt at afskaffe muligheden for, at kommunerne kan opkræve forældrebetaling.

"Vi har den opfattelse, at døgnanbringelse af et barn med svære funktionsnedsættelser altid sker for at sikre barnets fortsatte udvikling og behandling, hvad enten den behandling er af træningsmæssig eller pædagogisk karakter", hedder det i brevet fra de to organisationer.

Manu Sareen erklærer i sit svar til Arbejderen, at "det kan virke betænkeligt at skelne mellem børn, som kan udvikle sig, og børn, som ikke kan."