Der er lagt op til kamp omkring lærernes arbejdstidsaftale. Regeringen og Kommunernes Landsforening har kørt kanonerne i stilling for at få vredet armene om på lærerne. Det fremstilles som en nødvendighed for at få gennemført regeringens stort anlagte folkeskolereform.

- Som ingen anden faggruppe har lærerne en helt special aftale, hvor tilrettelæggelsen af arbejdstiden er aftalt med lærernes fagforening, og hvor arbejdstiden er låst fast i kasser af tid. Det hindrer selvsagt udvikling og fleksibilitet, siger Erik Nielsen, formand for Kommunernes Landsforening, som repræsenterer lærernes arbejdsgivere.

Lignende toner lyder fra regeringen, som vil have lærerne til at undervise i en større del af arbejdstiden på bekostning af tiden til forberedelse.

Helt anderledes ser arbejdstidsaftalen ud fra lærernes side af bordet.

- Vi har en meget fleksibel arbejdstidsaftale, som sikrer tid til det væsentlige, nemlig undervisningen, og som gør det muligt, at at lærernes arbejdstid er placeret lige netop der, hvor behovet er. Somme tider arbejder vi 25 timer om ugen, andre gange 40 eller 60 timer. Ind imellem arbejder vi også om aftenen, siger Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Kommunelærerforening. 

Danmarks Lærerforening og Kommunernes Lærerforening blev enige om en ny og mere enkel arbejdstidsaftale i 2008. Den afløste tidligere ret buraukratiske aftaler, som krævede en masse optælling af timer.

Grundprincippet i den gældende aftale er, at en fuldtidsansat lærer, som ikke udfører andre opgaver, skal undervise i cirka 25 lektioner om ugen i gennemsnit.

Den resterende arbejdstid bruger lærerne til blandt andet forberedelse, opgaveretning, evaluering, møder med forældre og andre fagpersoner.