11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Studerende og lærere går i sort mod nedskæringer

Mobiliserer til uddannelses-demo'er 5. oktober

Studerende og lærere går i sort mod nedskæringer

Alle midler tages i brug for at mobilisere til demonstrationerne den 5. oktober i landets fire største byer. Aktive lærlinge, elever og studerende sænker skibe, leger klodsmajor og "går i sort".

I fredags begravede lærere på Øregård Gymnasium "den gode undervisning".
FOTO: Øregård Gymnasium
1 af 1

Elever og studerende over hele landet, som er samlet i Uddannelsesalliancen, er i fuld gang med at mobilisere lokale kræfter til demonstrationer i de fire største byer den 5. oktober mod regeringens forslag til nedskæringer på uddannelserne.

I torsdags gik elever, studerende og lærere "i sort"  for at markere, at fremtidens ser sort ud for det danske uddannelsessystem, hvis regeringen kommer igennem med sit finanslovsforsalg.

Vi bliver mødt med stor opbakning af almindelige danskere, når vi laver vores aktioner på gaden. De fleste kan godt se, at det er tåbeligt at skære ned på uddannelserne.
Philip Yazdani, Uddannelsesalliancen

På Hvidovre Gymnasium var skolens elever, lærere og ledere alle iklædt sort tøj, og nogle af eleverne bar et banner med teksten: Fremtiden ser sort ud.

– De massive nedskæringer betyder kvalitetsforringelser. Vores lærere får for eksempel mindre forberedelsestid, ligesom der er mindre tid til den enkelte elev, og på den måde bliver kvaliteten af vores undervisning forværret, siger Malte Sauerland-Paulsen, elev på Hvidovre Gymnasium.

Hvis regeringens kommer igennem med sine nedskæringer, vil der ifølge Uddannelsesalliancen være 14,7 milliarder kroner mindre at gøre godt med i 2021 set i forhold til 2015, hvor kravet om årlige to-procent besparelser på uddannelsesområdet blev indført.

Leger klodsmajor og sænker skibe

Aktionen er blot den seneste af en række aktiviteter, der skal mobilisere lærlinge, elever og studerende til at bakke op om fire demonstrationer i landets største byer mod regeringens planer om at skære yderligere i uddannelserne.

– Vi har blandt andet leget "kvalitets-klodsmajor" i København og Aalborg for at sætte fokus på, at hvis der år efter år skal skæres to procent, så vælter det hele til sidst. Vi bliver mødt med stor opbakning af almindelige danskere, når vi laver vores aktioner på gaden. De fleste kan godt se, at det er tåbeligt at skære ned på uddannelserne, fortæller talsperson for Uddannelsesalliancen, Philip Yazdani til Arbejderen.

Han uddyber:

– Vi har været rundt på en lang række uddannelsessteder og fortalt om konsekvenserne af de planlagte nedskæringer: Mindre forberedelsestid, mindre tid til vejledning og evaluering og fortsat nedslidte maskiner at arbejde med.

Gang i lokale aktiviteter

I Nordjylland har de aktive oprettet et sekretariat i Aalborg, der skal koordinere aktiviteterne. Der er trykt plakater og klistermærker, som nu bliver spredt i hele Nordjylland.

I mandags holdt de aktive en "lappeløsninger sælges" aktion. Der er oprettet en læserbrevsworkshop, der skal skrive om nedskæringerne til de lokale aviser. Og sidste weekend blev der afholdt en aktion foran Socialdemokraternes Kongres i Aalborg.

Også på Fyn er elever og studerende i gang. Den 7. september demonstrerede de i Kongens Have i Odense, og aktivister har søsat uddannelses-skibe, der sank i Odense Å, fordi de blev læsset med for mange krav om nedskæringer. I weekenden satte unge telte op i Odense og et banner med teksten: "Hvor skal vi bo, når I ta'r vor' SU?".

Lærerne er også med

Det er ikke kun de studerende, der er aktive. I fredags begravede lærere på Øregård Gymnasium "den gode undervisning".

Til dyster orgelmusik blev eleverne kaldt til samling på gymnasiet. Sortklædte lærerne gik på række ind i aulaen og stillede sig mellem en "prædikestol" og nogle store lysestager De sortklædte lærere bar på en sort kiste med påskriften "Den gode undervisning" og "4 millioner lærertimer" for at sætte fokus på konsekvenserne af de planlagte nedskæringer.

– Formålet med aktionen var at gøre opmærksom på, at der igen er planlagt nedskæringer på gymnasierne og de andre ungdomsuddannelser. Der er desværre en forestilling om, at gymnasierne får så mange penge, at de sagtens kan spare, uden at det går ud over kvaliteten af undervisningen. Men gymnasierne er i forvejen pressede. Lærerne løber allerede stærkere end nogensinde før. Nedskæringerne betyder, at der er mindre tid til den enkelte elev. Der er mindre tid til at hjælpe den elev, der har svært ved faget, og der er mindre tid til at udfordre den stærke elev, siger tillidsmand på Øregård Gymnasium, Nikolaj Melander, til Arbejderen.

– De planlagte besparelser på to procent om året skærer helt ind til benet af vores uddannelse. På grund af disse nedskæringer er vi i øjeblikket ved at forringe kvaliteten af gymnasiet og de andre ungdomsuddannelser. Vi bliver tvunget til at uddanne unge mennesker dårligere end tidligere. Er det virkelig det, vi ønsker?

Den 5. oktober klokken 16 går elever og studerende på gaden i landets fire største byer i protest mod regeringens finanslovsforslag. De fire landsdækkende demonstrationer løber af stablen på: Rådhuspladsen i Aarhus, Rådhuspladsen i Odense, Gammeltorv i Aalborg, Nytorv i København.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2017 - 12:56   27. sep. 2017 - 12:24

Finanslov 2018

ml@arbejderen.dk
Finanslov 2018 og uddannelserne

Regeringen lægger i sit udkast til finanslov for 2018 op til en række besparelser på uddannelserne. Det sker blandt andet ved at fastholde det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent, som blev indført i 2015.

I alt skæres mere end én milliard af uddannelserne i 2018 sammenlignet med 2017.

  • Erhvervsuddannelserne skal spare 400 millioner kroner
  • De gymnasiale uddannelser skal spare 250 millioner kroner
  • Universiteterne skal spare 500 millioner kroner

Ifølge Uddannelsesalliancen vil der i 2021 være 14,7 milliarder kroner mindre at gøre godt med i uddannelsessektoren set i forhold til 2015, hvor kravet om de årlige to-procent besparelser blev indført.