Eksperter satte spørgsmålstegn ved økonomien i regeringens sundhedsreform, da den blev fremlagt i sidste uge. 

Det er svært at tro på, at antallet af indlæggelser kan reduceres med 40.000.
Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom

En række sundhedsøkonomer erklærede blandt andet: "Dele af finansieringen minder om tænk et tal." "Det hænger ikke sammen." Der er tale om "kreativ regning."

Kritikken fik finansminister Kristian Jensen til at offentliggøre et notat dagen efter fremlæggelsen af reformen. Her redegør han for, hvor de seks milliarder kroner i den såkaldte Nærhedsfond skal komme fra, men der er stadig ikke offentliggjort et samlet regnestykke over hele økonomien i reformen.

De seks milliarder i Nærhedsfonden skal bruges til at opbygge det nære sundhedsvæsen i kommunerne, som er et bærende element i reformen. Tre milliarder skal gå til at etablere 25 nye sundhedshuse rundt omkring i landet, mens andre tre milliarder skal bruges til blandt andet at sikre flere sundhedsansatte i kommunerne og løfte deres kompetencer.

>> LÆS OGSÅ: Fagbevægelse efterlyser penge til de lovede ekstra hænder

– Halvdelen af pengene går altså til "mursten", mens der "kun er tre milliarder til nye driftsomkostninger. Med de få detaljer, vi kender til nu, er der ikke nogen, der kan vurdere, om det er nok, eller om det er for lidt. Økonomien i reformen er usikker og ikke helt gennemskuelig i forhold til det, vi ved nu, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Nærhedsfonden

Halvanden milliard af Nærhedsfondens penge findes gennem direkte besparelser i regionerne i perioden 2021 til 2025. Regeringen vurderer, at der kan spares 340 millioner kroner på blandt andet vederlag og partistøtte ved at nedlægge regionsrådene. Dertil kommer en besparelse på 1,15 milliarder kroner på administrationen af regionale opgaver udover sundhed og miljø. Det vil blandt andet sige kollektiv trafik.

De øvrige 4,5 milliarder til fonden stammer fra bevillinger på i alt 1,5 milliard kroner på finanslovene for 2018 og 2019, en finanslovspulje til sundhedshuse på 0,4 milliarder, inddragelse af formuen i Danske Regioner på 0,3 milliarder og 2,3 milliarder fra den samlede ramme til offentlige investeringer i 2025-planen.

Derudover kan der komme ekstra bevillinger på finansloven, oplyser finansministeren. 

Det fremgår ikke af sundhedsreformen, hvorvidt det vil betyde ekstra omkostninger at oprette de 21 nye sundhedsfællesskaber rundt omkring i landet.

– Vi kender ikke så mange detaljer endnu, så det er svært at afgøre, om der samlet set vil blive merudgifter ved oprettelsen af sundhedsfællesskaberne. Men jeg ville tro det, siger Kjeld Møller Pedersen.

Overoptimisme

Regeringen fremhæver i udspillet til reform, at der kan frigøres to milliarder kroner årligt fra 2025 ved at sænke antallet af indlæggelser med 40.000 og antallet af ambulante behandlinger med 500.000 om året. Men her er tale om en overoptimistisk vurdering, mener Kjeld Møller Pedersen.

>> LÆS OGSÅ: Sundhedsudspil løser ikke problemerne

– Det er svært at tro på, at antallet af indlæggelser kan reduceres med 40.000. Der er gjort ganske mange forsøg i den retning i de sidste 10 år, uden at vi har set, at det er lykkedes. Derfor er jeg skeptisk, siger Kjeld Møller Pedersen.

Et konkret tiltag i sundhedsreformen peger i øvrigt direkte i retning af flere årlige indlæggelser. Fremover vil alle de omkring 30.000 årlige førstegangsfødende få lovkrav på at være indlagt i to døgn efter fødslen.

Men selv om det skulle lykkes at nå målet i forhold til færre indlæggelser, vil det ikke frigøre to milliarder, konstaterer Kjeld Møller Pedersen. 

– Regeringen baserer sin beregning på en gennemsnitsomkostning ved en indlæggelse og går så ud fra, at hver gang en indlæggelse falder væk, sparer man det beløb. Men sådan er sygehusøkonomien ikke skruet sammen. Hvis antallet af årlige indlæggelser på en enkelt afdeling reduceres med 10, reducerer man jo ikke personalet af den grund. Den her måde at regne på, giver et alt, alt for højt beløb, forklarer han.

Regeringen har også regnet sig frem til, at der i perioden 2021-2025 vil kunne frigøres 2,3 milliarder kroner ved at spare på administrationen. 1,5 milliarder af det beløb er de direkte besparelser på tidligere regionale opgaver. Det beløb ender i Nærhedsfonden. De resterende 0,8 milliard skal findes ved år for år at spare yderligere på administrationen af sygehusvæsenet. De sparede penge bliver på sygehusområdet.