Alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige har indgået aftale om den såkaldte socialreserve. Reserven indeholder de resterende penge fra den nu nedlagte satspulje.

Bevillingerne er stadig usikre, og næste år står endnu flere til at miste pengene. 
Pernille Skipper, Enhedslisten

Aftalen sikrer overlevelsen for en række sociale indsatser, der ellers var i fare for at lukke ned. 

Det gælder for eksempel Ombold, der arrangerer fodboldtræning og stævner for hjemløse, KVINFO's mentornetværk, der hjælper indvandrer- og flygtningekvinder ind på arbejdsmarkedet, og initiativet med ungekrisecentre, der blev besluttet i sidste års satspuljeaftale, men som den socialdemokratiske regering havde lagt op til at droppe igen.

Kamp for overlevelse

De lukningstruede initiativer har de sidste måneder brugt mange ressourcer i kampen for deres overlevelse. 

– I snart et år har en lang række projekter og indsatser levet i usikkerhed, uden at vide om de skulle dreje nøglen om til nytår. De er reddet her på målstregen, for eksempel kan Ombold og hjemløselandsholdet ånde lettet op. De små og livsvigtige projekter har været Enhedslistens store fokus, siger Pernille Skipper, Enhedslistens socialordfører i en pressemeddelelse.

Hun understreger, at kampen for socialområdet ikke er slut.

– Bevillingerne er stadig usikre, og næste år står endnu flere til at miste pengene. Det gælder vigtige indsatser for hjemløse, LGBT-personer og mennesker i misbrug eller prostitution. De bør alle have faste og varige bevillinger på finansloven, og det er derfor et vigtigt krav for Enhedslisten i den centrale finanslovsforhandling, som jo ikke er slut endnu, tilføjer Pernille Skipper.

Skal ind på finansloven

Med aftalen om socialreserven er der fordelt samlet set 849 millioner kroner over de næste fire år til initiativer på socialområdet, sundhed og ældre samt beskæftigelsesområdet. Godt halvdelen af pengene bruges på socialområdet.

De 849 millioner en langt mindre end det beløb, der tidligere er blevet uddelt via satspuljen. De sidste to år er der blevet uddelt godt tre milliarder kroner over fire år til initiativer på socialområdet samt sundhed, ældre og beskæftigelse. Det vil altså sige næsten fire gange mere end i år.

Det er en konsekvens af nedlæggelsen af satspuljen, der er blevet kritiseret af mange i den socialpolitiske verden, fordi dens mange milliarder var fremskaffet ved, at alle på overførselsindkomst hvert år fik reguleret deres indtægt med 0,3 procent mindre end lønudviklingen.

Det er altså de fattigste i samfundet, der i årevis har betalt ind til satspuljen, der har haft som erklæret formål at hjælpe samfundets mest udsatte grupper.

På grund af den asociale finansiering har Enhedslisten gennem alle årene stået udenfor fordelingen af satspuljepengene. Men i år har partiet valgt at gå med, fordi satspuljen nu er afskaffet, og kampen står om at få de socialpolitiske og sundhedspolitiske initiativer, der tidligere har fået støtte fra satspuljen, ind på finansloven.

Uden kamp lykkes det ikke. Med regeringens udspil til finanslov er der lagt op til færre ekstra penge til socialområdet end tidligere år. 

Udover de 847 millioner kroner over de næste fire år i socialreserven har regeringen afsat omkring 740 millioner kroner i finanslovsudspillet til socialpolitiske initiativer. Så der er langt op til de godt tre milliarder kroner, der tidligere var i satspuljen.

– Det er på mange måder en god aftale, der er lavet om socialreserven. Den sikrer mange af de initiativer, der er sat i gang. Nu handler det om, at socialpolitikken fremover skal finansieres over finansloven. Jeg har en forventning om, at det afspejler sig i den kommende finanslov, at vi har en regering og et politisk flertal, der mener, at velfærd også handler om socialt udsatte, siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne.

Natcafé mangler penge

Kirkens Korshær er også blandt dem, der håber på flere penge til socialpolitikken på finansloven. Konkret efterlyser organisationen 1,7 millioner kroner til at redde natcaféen i Stengade i København.

I dag får Kirkens Korshær to millioner kroner om året til at drive natcaféen, men det dækker kun godt halvdelen af udgifterne. De resterende 1,7 millioner kroner er hidtil blevet dækket af EU-midler, men de udløber nu.

– Vi er glade for, at staten støtter vores arbejde for de mest udsatte mennesker, men desværre flugter støtten ikke med behovet. Vi mangler akut godt halvdelen af finansieringen. I natcaféen udfører Kirkens Korshær en kæmpe samfundsopgave, når vi tager hånd om de mennesker, som bliver udskrevet til ingenting. En opgave der desværre kun bliver større hele tiden, siger chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen.

Ellers fremhæver Kirkens Korshær en række positive elementer i aftalen om socialreserven som for eksempel penge til ungekrisecentre og at støtte til julehjælp, sommerferiehjælp og nødovernatningstilbud bliver gjort permanent.