Under komponist og dirigent Phillip Fabers ledelse synger danskerne i øjeblikket sammen på afstand rundt i de små hjem og får os til at føle et fællesskab og håb i den svære tid.

I 1920 hærgede den spanske syge stadig Danmark og Europa, men sygdommen var på retur. I den situation skrev Thøger Larsen digtet "Den store Vaar".

Digtet blev skrevet i anledningen af genforeningsafstemningen, som netop var blevet afholdt, men påvirkningen fra den spanske syge fornemmes bag ordene.

Baggrunden for digtet var nogle frygtelige år, som Europa og verden havde gennemlevet og først i dette forår var ved at ryste af sig. Første Verdenskrig havde hærget og med den en økonomisk depression til følge.

Krigen dræbte op mod 20 millioner, men den bragte også med sig en frygtelig sygdom, som den sårbare og krigsafkræftede befolkning var fuldstændig uforberedt på. Det var influenzapandemien "den spanske syge".

Igennem mere end et år gik døden igennem Europa og verden. 50 millioner liv tog den med sig. Danmark slap nådigt med omkring 14.000 døde, men sygdommen havde også længe sit tag her – hele familier blev fundet døde i deres senge, hele byer blev lagt ned. Man forsøgte ligesom nu at begrænse smitten ved blandt andet at lukke for større forsamlinger, men havde slet ikke de midler og den viden, som vi har i dag.

Den spanske syge i Danmark

Den 10. december 1918 kunne Dansk Fiskeritidende berette fra den lille by Harboøre Sogn:

"Den spanske Syge har i hele November Maaned raset og raser fremdeles her i Sognet i ganske uhyggelig Grad. Smitten kom fra Thyborøn, hvortil den var bragt af en Mand, der kom fra København (…) Her paa Harboøre er antagelig nu Hundrede, der har overstaaet Sygdommen, men over to Hundrede, der ligger syge, ligesom Sotten endnu er i Vækst. Der er allerede indtruffet 6 Dødsfald, og da i desværre mange Tilfælde omtrent hele Familier er angrebne samtidig, volder de syges Pasning mange Vanskeligheder, især da Sognets to Sygeplejersker ret snart blev angrebne og endnu ikke har overstaaet Sygdommen."

I slutningen af januar 1919 skriver digteren Thøger Larsen fra sin bopæl i Lemvig til veninden Ellen Sawyer:

"Den Spanske Syge har ogsaa været ret udbredt her paa Egnen, men er for Øjeblikket paa Retur - hvis bare ikke saa Folks Letsindighed begynder for tidligt og den blusser op igen. Saaledes er det jo gaaet mange Steder. Vi maa haabe det bedste."

Og en måned efter kan han berette:

"Den spanske Syge er en ond Sot. For Tiden ligger vistnok det halve Lemvig af den, og alt offentligt Liv staar stille."

Ellen Sawyer (i midten) sammen med maleren Johannes Larsen, som var gift med Ellen Sawyers søster Alhed (tv.).

Lemvig Museum

Thøger Larsen og Jeppe Aakjær

Thøger Larsen – digteren, der elskede sommeren, og som skrev to af vores mest elskede sommersange, stred sig gennem den frygtelige vinter. Men med foråret og lyset kom optimismen, og den 26. maj kunne han igen skrive til Elle, som han kaldte hende.

"Kære Elle!
Tak for dit skønne Foraarsbrev.
Ja, du har ret. Foraaret er kommet overvældende i Aar, en grel modsætning til den evige Vinter, man knapt har faaet helt ud af Blodet endnu.
Ogsaa herovre har vi gaaet i en halvbevidst Nyden af det pludselige Paradis, som det behagede den sludfulde, spansksyge, af Ulykker hærgede Jord at vælte af sig og lade, som om det hele var en ond Drøm og som om det var saaledes som nu, den (red. Jorden) var i Virkeligheden.
En Slange i Paradiset har vi dog haft, nemlig en ganske forbandet hovedrengøring, som knapt er til Ende endnu, navnlig for mit Kontors Vedkommende, hvor meget er ganske ændret, og hvor jeg har faaet en ekstra Reol og en med en Mængde smaa Rum, saa jeg kunde faa Gemmesteder til alle mine Papirer og selv faa Plads ved Bordet igen."

Når man i dag ser hans arbejdsværelse, der efter hans død i 1928 blev købt og senere opstillet på Lemvig Museum, så forstår man, at hovedrengøring kunne være et problem. Men renlighed var et af tidens få virkemidler mod den frygtelige sygdom.

Men sygdommen slap dog ikke sit tag i Danmark, og i februar 1920 kan Thøger Larsen i et nyt brev til Ellen Sawyer fortælle om hans nære ven og forfatterkollega: "Jeppe Aakjær ligger for Tiden alvorlig syg af den (spanske syge) i København."

Digt til Genforeningen 1920

Men et nyt forår var på vej, og det gav Thøger Larsen energi og optimisme. I Lemvig Dagblad, som han var lokalredaktør for, bragte han den 24. marts digtet "Den store Vaar". Digtet blev skrevet i anledningen af genforeningsafstemningen ( Sønderjylland, red.), som netop var blevet afholdt, men påvirkningen fra den spanske syges fornemmes også bag ordene.

Alt ofte vandt den grønne Vaar
sin Krans om Danmarks Hjertesaar,
og Søer blaa
mod Solen saa’
halvt som med Sorg i Sinde,
halvt som af Lykke blinde.

Og lød fra Engen Leg og Skæmt,
den onde Drøm blev aldrig glemt
om Aag, der tvang
den danske’ Sang
i danske Hjerter inde —
den laa i Søndenvinde.

Mens Verden bløder vildt af Saar,
for Danmark vaagner Glædens Vaar.
Nu fandt vor Sag
sin store Dag —
saa langt vort Sprog kan klinge
skal alle Kilder springe.

Nu søger vi for fælles Savn
vor Lægedom i Danmarks Navn.
Mod Himlen straal,
vort Modersmaal,
fra Bakker og fra Dale,
i Toner og i Tale!

Den spanske syge slap sit tag i Danmark og verden. Jeppe Aakjær kom sig og skrev mange fine digte, noveller og romaner siden. Ellen Sawyers søster Johannes Christine Larsen, der også havde været ramt, kom igennem sygdommen med livet i behold, og den 10. juni 1921 skriver Thøger Larsen for sidste gang til Ellen om sygdommen: "Det er da godt, I snart fik Bugt med Eders sidste Spanskhed."

"Den Store Vaar" er sat i musik af Niels Larsen. Her bringes tekst og noder: