22 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Amerikansk band udgiver sang til støtte for George Floyd og Black Lives Matter

Opgør med racisme og undertrykkelse

Amerikansk band udgiver sang til støtte for George Floyd og Black Lives Matter

The Last Internationale hedder bandet, der donerer sin sang Master til Black Lives Matter og opfordrer til at støtte bevægelsen, der lige nu står i front for protesterne over drabet på George Floyd.

The Last Internationale består af guitarist Edgey Pires og sangerinden Delila Paz.
FOTO: The Last Internationale
1 af 1

Det amerikanske band The Last Internationale har skrevet sangen Master til George Floyd og bevægelsen Black Lives Matter. Bevægelsen står for mange af protestdemonstrationerne mod en politibetjents drab på afroamerikaneren George Floyd i Minneapolis, USA, den 25. maj.

The Last Internationale er stolte af at være med i bevægelsen Black Lives Matter, der står i front nu.

Sangen Master er både en protest og et opgør med slavetidens racisme i USA, en racisme, der lever videre i nutidens USA, lyder det i sangen. Titlen Master, som betyder "Herre", var det ord en slave skulle tiltale sin ejer med.

The Last Internationale består af guitarist Edgey Pires og sangerinden Delila Paz og er kendt for sange til tidens sociale bevægelser og kampe samt sange til arbejdere som Workers of The World – Unite.
 
>>LÆS OGSÅ: Fagligt aktive er med i oprøret i USA

Ikke med et reb, bare med et knæ

Forsanger Delila Paz synger i Master henvendt til datidens slaveejerne og de, der i dag synes, at de er herrer over sorte menneskers liv: You ain’t the master no more – I’ve had enough. (på dansk: Du er ikke herren længere – jeg har fået nok.)

Master har en stærk tekst, der beskriver drabet på Floyd som en lynchning i gaden, og at "No rope needed, just a knee", et reb var ikke nødvendigt, bare et knæ. 

Mod racisme og undertrykkelse 

The Last Internationale skriver på YouTube under deres sang, at de er stolte af at være med i bevægelsen Black Lives Matter, der står i front nu:

"Kære venner, vi ønsker at dele denne sang med jer for at vise vores solidaritet med alle brødre og søstre, der kæmper imod racisme og undertrykkelse."

"Vi tilbyder vores sang gratis via nyhedsbrevet på vores hjemmeside, og alt hvad vi ber om til gengæld, er en donation. Lige nu gælder det om ikke at være tavs!"

En donation ønsker The Last International givet til Minnesota Freedom Fund.

Lyt til sangen her med engelske undertekster:

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jun. 2020 - 10:05   12. jun. 2020 - 09:11

Musik

Af Karin Busk