Kvarteret hedder Pigneto og er et traditionelt folkeligt kvarter og samtidig et kvarter, som Pasolini fik et tæt forhold til. Her blev han en slags protektor for adskillige børn, og her optog han væsentlige dele af sin første film "Accattone". De to personer er Paolo Pilati Tarzanetto (PPT), og Irene Klara Dini (IKD). 

Tarzanetto mødte Pasolini i kvarteret som dreng og holder nu foredrag og medvirker i film om oplevelserne med forfatteren. Irene hjælper ham med disse aktiviteter; blandt andet har de nyligt fået udgivet bogen "Pasolini e la terza generazione" (Pasolini og den 3. generation), hvor Irene har hjulpet Tarzanetto med at få nedskrevet en række små erindringsskitser.

Mens Pasolini levede, blev han på grund af sine klare og for mange mennesker provokerende standpunkter forfulgt af presse og domstole. Tarzanetto, som er 70 år, har gjort det til en slags livsopgave her i sin "tredje alder" at oplyse om, hvordan Pasolini i virkeligheden var. 

Interviewet fandt sted i Pigneto-kvarteret i baren British Corner, som for tiden har stillet et lokale til rådighed for Paolo og Irene som Pasolini-læsesal.

FL: Tarzanetto, hvordan mødte du Pasolini?

PPT: Det var i 1951, jeg var 6 år. Jeg og tre kammerater løb og legede her i Pigneto, og Pasolini spadserede hver dag igennem vores kvarter for at komme på arbejde. Han var endnu ikke særlig kendt på dette tidspunkt og havde arbejde som lærer. En dag begyndte han at snakke med os, og han begyndte at bringe os ting, tøj, en fodbold osv. Han kunne jo se, hvor fattige vi var. Men samtidig sagde han til os, at vi skulle gå i skole, og at vi skulle afholde os fra at stjæle. 

Jeg kan fortælle jer en historie. En dag havde vi knægte opdaget, at der var en masse tøj i en togvogn, som stod under en bro. Vi skyndte os at snuppe noget til vores familie, da der imidlertid pludselig blev råbt, at der kom nogen. Vi smuttede lynhurtigt ud med en del tøj i favnen og styrtede op ad skråningen ved broen – men kun for at få os noget af en overraskelse. På toppen af skråningen stod nemlig Pasolini: ”Hvor har I det tøj fra?” ”Vi har fået det foræret,” svarede en af drengene. ”Nej,” sagde Pasolini, ”det her er tyvekoster.” Hvorpå han holdt en lang formanende tale om, at vi skulle holde op med at stjæle, og at vi skulle gå i skole og siden arbejde. Og vi skulle sige til ham, hvis der var noget, vi manglede. – Disse møder med Pasolini var en lære for livet: Han lavede os om fra tyveknægte til skoleelever og arbejdere. Og tak for det, Pierpà!

FL: Hvordan vil du beskrive Pasolini som person?

PPT: Pasolini var venligheden selv. Han blev simpelthen en ekstra far for nogle af os. Men han var venlig mod alle. Jeg kan slet ikke genkende de historier, som var i omløb, om at han skulle have været voldelig over for unge. Han blev bagtalt, var udsat for falske anklager, fordi han provokerede folk ved at kalde tingene ved deres rette navn.

Han sørgede som sagt for, at jeg kom i skole, men sørgede også for, at jeg senere blev udlært smed, samt at jeg fik diverse jobs inden for filmbranchen. Jeg fik en lille birolle i Accattone, hvor jeg bl.a. fik lov at råbe en lille replik nede ved Tiberen; siden kom jeg som håndværker til at hjælpe med at lave rekvisitter i mange film, både for ham selv og for andre instruktører, fx Huston, Fellini og Sergio Leone.

Og det var ikke tomme ord, det med at han havde sagt til os, at han ville hjælpe, hvis vi havde brug for det – og han var endda ikke særlig rig i 1950’erne. Jeg har som barn oplevet at komme i forretninger, for at betale vores regning, hvor det blev sagt, at den allerede VAR betalt, for det havde Pasolini ordnet. Engang, da begge mine forældre var indlagt på hospitalet, sørgede han for at skaffe en barnepige til os.

Men det var ikke kun mig, han hjalp. Engang sad vi og kiggede på optagelserne til "Accattone", da vi hørte skrig og skrål fra to personer, som blev taget med af politiet. Det var Brunettas forældre, som drak meget; faderen blev af samme grund kaldt "mezzo litro" (en halv liter). Brunetta græd og græd, og vi prøvede at trøste hende. Pasolini kom til og spurgte, hvad der foregik. Bagefter aftalte han med en kvinde, Rosa, at hun skulle sørge for at tage sig af Brunetta, så ville han dække alle udgifter.

FL: Hvad var hans holdning til politik?

PPT: Pasolini var kommunist – (smilende:) ligesom mig. Jeg var aktiv, delte materialer ud, gik med kommunisternes dagblad L’Unità og så videre. Men partiet behandlede ham dårligt. Det var ikke velset at være homoseksuel på det tidspunkt. Når jeg mødte mine partikammerater, kunne de finde på at spørge mig: Render du stadig rundt med ham jeres bøsseven? Det kunne jeg kun sige ja til, han var blevet som en reservefar for mig. Min egen far kunne ikke læse og skrive, men her havde jeg været heldig at møde en belæst mand, som hjalp mig på alle mulige måder. Han var også en sten i skoen for nogle partikammerater, fordi han var så uhyre veltalende og sagde tingene uden at pakke dem ind. Der var i partiet nok en vis angst for, at det skræmte folk væk.

EA: Pasolini var altså trods alt dette kommunist, og det lyder, som om han ikke kun var det i ord?

PPT: Helt rigtigt, han var det i høj grad i handling. Han var helt konsekvent altid på de fattiges side.

FL: Mordet på Pasolini er aldrig blevet fuldt opklaret. Har du en idé om, hvad der faktisk er sket.

PPT: Ja, det har jeg. Pino Pelosi har i hvert fald intet med det at gøre. Det hele var meget arrangeret. Vi oplevede underlige ting ude i Ostia, hvor han blev fundet, efter at vi var blevet adviseret om, at der lå en mand derude, der måske var Pasolini.

EA: Hvem gav jer beskeden?

PPT: Det gjorde vores ven, Capogna?

EA: Og hvordan havde han fået det at vide?

PPT: Han boede lige i nærheden. Vi kom derud cirka kvart over 7 om morgenen den 2. november. Af politiet blev vi senere tvunget til at sige at vi først var kommet derud på et senere tidspunkt. Pasolini lå på en affaldsbunke. Sergio og Franco Citti var med. Sergio gik og filmede, men politiet tog hans ting og destruerede det filmede. Sergio var rasende. Vi havde konstateret, at det var Pasolini, men vi blev smidt væk fra stedet.

Note: De to brødre stod Pasolini nær: Sergio var hans ekspert i romanesco og var selv instruktør; Franco spillede hovedrollen i "Accattone" og var med i mange af hans følgende film.

Siden kom vi tilbage, og nu lå han under en bil, som viste sig at være hans egen bil. Den havde ikke været der tidligere; tidligere havde der været en anden bil på stedet, men nu var den blevet udskiftet. [Ifølge den officielle forklaring var Pasolini blevet kørt over allerede om natten, FL/EA].

Det hele har været én stor iscenesættelse. Jeg mener, at han var blevet dræbt allerede dagen før og siden bragt ud til Ostia. Formentlig stod CIA bag drabet, som hans veninde, skuespilleren Laura Betti, hele tiden har sagt. Men alle mente, hun var tosset.

Jeg er overbevist om, at sandheden på et tidspunkt kommer for en dag.

FL: Irene, har du en afsluttende bemærkning?

IKD: Jeg har været heldig at møde Tarzanetto, som er et førstehåndsvidne til Pasolinis færden her i området.  Pasolini er nu kendt overalt i verden, men jeg finder disse beretninger om hans møde med de fattige i forstædernes barakker yderst fascinerende. Og jeg vil selv hjælpe med at udbrede dem.

PPT: Ciao Pierpà!