De Knækkede Blomsters Kor har dybe rødder i virkeligheden. De er en gruppe af mennesker, som er røget helt ud af sygedagpengesystemet, men de har fundet ud af at samle sig. Fra rødderne breder dette sangkor sig videre ud for velfærd og retfærdighed med deres sang og musik.

Vi synger for at blive set og hørt, anerkendt og respekteret, som borgere på lige fod med alle andre.
Bente Hansen
 

Koret blev dannet i 2018 som Jobcentrets Ofres Kor, men selv om det nu er et selvstændigt kor med navnet De Knækkede Blomsters Kor, så stiller de gerne op, fulde af energi, hvor der er et arrangement eller en sag, de kan støtte med deres buket af sange med satire, humor og alvor.

De er klar, hvis nogle af jobcentrenes ofre skal have musik med på vejen ind til møder, hvor det bliver afgjort, om de skal have fleksjob eller endnu en arbejdsprøvning - eller slet ingenting.

Synger i solidaritet

Arbejderen har mødt Thomas Wagner og Bente Hansen fra De Knækkede Blomsters Kor til en snak om, hvilken styrke sang og musik kan give. Som den dag Kim Madsen, formanden for foreningen Jobcentrets Ofre, skulle have sin sag for sidste efterår. En stor del af det daværende kor mødte op med sange udenfor jobcentret.

De mennesker, der var mødt frem lyttede og sang til korets sange. Sikkert fordi de kender via facebook. Stemningen var god, og Kim Madsen fik tilkendt fleksjob den dag efter mange arbejdsprøvninger, men andre ryger helt igennem det sociale sikkerhedsnet.

– Jeg er en af dem, der er røget helt igennem, siger Bente Hansen (navnet er opdigtet af hensyn til hendes sag, men hendes rigtige navn er redaktionen bekendt). Hun synger i koret og fortæller, at hun har været ude for en stor ulykke.

– Jeg blev bare sendt hjem, og da jeg ikke havde en helhedsplan med hjem, var der ingen, der troede på mig. Når lægerne ikke anerkendte kraniebruddet, så anerkendte min familie det jo heller ikke. Jeg kæmpede, men var så påvirket af ulykken, at endte jeg med at ryge igennem det sociale net, forklarer Bente Hansen, der, ligesom Thomas Wagner, er omkring de 50 år. Hun har tidligere arbejdet som kontorassistent.

Thomas Wagner havnede i jobcentermøllen, fordi han som ung og arbejdsløs i firserne aldrig kom ind på arbejdsmarkedet, trods evne, vilje og motivation, som han siger. I fjorten år havde han en psykiatrisk fejldiagnose, men nu har han endelig fået et lille fleksjob. Han fortsætter med at synge i solidaritet og har blandt mange sange skrevet Kontrolsangen:

Vi sidder her og tjekker
Om svindel finder sted,
Vi kontrollerer både stort og småt,
Og får det hele med,
Hver gang du er på facebook,
Og sender noget afsted,
Så ta'r vi os en kigger,
Mens vi skriver alting ned…
(Fra Kontrolsangen)

Kun 22 uger skiller

I dag er det kun 22 uger på sygedagpenge, der adskiller folk fra at være i arbejde eller falde igennem det sociale sikkerhedsnet.

– Som jeg ser det, så sidder folk i middelklassen og tror, at den hellige grav er velforvaret, og at de har en forsikring, og de tænker "Det sker jo ikke for os". Det bare er "pøblen" derude, det rammer, siger Bente Hansen og folder sin erfaring ud:

– Så bliver man syg, og så kommer kommunen og siger haps og tager deres biler og deres hus, og folk går fra hinanden – der skal så lidt til!

Kun 22 ugers sygemelding skiller. For folk, der altid har været i arbejde, kan det være noget af et chok. Både Bente Hansen og Thomas Wagner har hørt om folk, der slet ikke vidste, hvad et jobcenter var for noget.

– Man tror på velfærdssamfundet. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle komme ud for en ulykke, og efterfølgende ikke kunne få det anerkendt. Altså bare det at få en diagnose er en kæmpe kamp. Jeg troede på det velfærdssamfund, men jeg skal love for, at livet har lært mig noget andet, fortæller Bente Hansen.

Man finder først ud af det, når man står der selv, er de to enige om.

– Derfor bliver mange borgere fuldstændig usynlige i det her samfund, for man ser tydeligt de hjemløse og narkomanerne, men man ser ikke alle dem, der prøver at overleve, men som faktisk ryger igennem, konkluderer Bente Hansen.

Omkring 15.000 personer landet over er i gang med den slags sagsbehandling, derfor kommer flere og flere af De Knækkede Blomsters sange også til at handle om, at der er noget ravruskende galt med velfærden i det hele taget.

Bente Hansen og Thomas Wagner er enige om, at man kan være en knækket blomst både som et af jobcentrets ofre, som flygtning, som udsat for hustruvold eller som et barn på udrejsecentret Sjælsmark.

Så kom ideen til et kor

Ideen til at samle et kor kom, da medlemmer af Jobcentrets Ofre, som er en forening og facebookgruppe, skulle ind at modtage Enhedslistens Græsrodspris 2018.

– I stedet for at holde en tale kunne det være sjovt, hvis vi kom ind med sang som vores tak, fortæller Thomas Wagner, der både synger, spiller guitar og skriver sangtekster til De Knækkede Blomster. Han synes, det blev et vældigt møde med Enhedslisten:

– De sad med deres røde og grønne skilte i Korsgadehallen og halvsov, men jeg skal love for, at de fik noget af en opvågner på den positive måde. Det gav et brus i salen!

Alle i salen sang med, og de rejste sig op og klappede, og det satte gang i sangere og musikere fra Jobcentrets Ofre.

– Så kom idéen med at lave en slags kor, fortæller Thomas Wagner videre. Første sang fik titlen Jobcentrets Ofres Slagsang. Mange sangere og skuespillere støttede op, som Anne Marie Helger, Karina Willumsen, Peter Ingeman og mange flere.

Kamp for velfærd

Egentlig vil de to ikke se sig selv som ofre, men at blive trukket igennem jobcentrets sagsbehandlinger, arbejdsprøvninger og kontrol i årevis, kan få selv den stærkeste til at tabe pusten. Så hellere bruge sit åndedrag på at synge i protest og i kamp for velfærd.

– Vi er ikke kun ofre, men vi tog navnet Jobcentrets Ofres Kor for at påpege, hvordan det står til med velfærden i det her land. Koret ser sine sange og aktiviteter som en kamp for velfærd, og vi synger for at blive set og hørt, anerkendt og respekteret, som borgere på lige fod med alle andre, præciserer Bente Hansen og uddyber:

– Fordi vi er kommet ud for en ulykke eller har fået en eller anden sygdom, gør det os jo ikke til dårligere mennesker.

De er cirka 20 medlemmer i De Knækkede Blomsters Kor, og aftaler deres øvning fra gang til gang, fordi folk har forskellige sygdomme som dårlig ryg, slidgigt, posttraumatisk stresssyndrom, angst og psykiske sygdomme.

Vi kan ikke gå ud at ændre verden alene, men kan vi få nogle til at snakke sammen og diskutere og få nogle smil på ansigterne.
Thomas Wagner

For mange kommer de psykiske sygdomme oven i de fysiske sygdomme og ulykkestilfældene, men det der slider mest, er uvisheden om helbredelse og økonomi, siger de to samstemmende.

Koret mødes gerne klokken 11 og synger tre timer med mange pauser undervejs af hensyn til folk. De oplever at gå glade derfra, og at koret giver deltagerne et godt  fælleskabet.

Satiren som styrke

Sangerne i De Knækkede Blomsters Kor bliver musikalsk bakket op af deres formand Sten Hartman på banjo eller mandolin, Heydi Baltzer på percussion og Henrik Yeller på elguitar. Han er ejer af TVMarineret, hvis studie ligger i Rødovre. Her indspiller koret sine sange.

Når koret mødes, snakker man altid om, hvad der er sket fornylig og vælger sange derudfra.

– Især hvis der er nogle politikere, der har markeret sig meget kraftigt, griner Bente Hansen og nævner Støjbergsangen, som er en af mange sange, Thomas Wagner har skrevet.

Når jeg ser de mange men'sker,
Der er samlet i en båd
Tænker jeg: " Tag mod de dygtige
Og mod den som der har råd."
Resten de kan ta' tilbage,
Det skal fejres med en kage
Vi har droppet empati,
Det' der ingen stemmer i.

Plante angst og plante ufred,
Plante løgn og sammenbrud,
Skabe hverdag om til frygt,
Og lukke had og vrede ud.
(Fra Støjbergsangen)

Repertoiret veksler mellem det alvorlige og satiriske, og det giver dynamik som på turen til Grenå sidste sommer, fortæller Thomas Wagner:

– Kaptajnen stod faktisk og ventede på os, da vi skulle ombord, for at spørge, om ikke vi var Jobcentrets Ofre. "Hvis I giver et nummer, så giver jeg en kop kaffe", sagde han, og så stillede vi os op i cafeteriet og spillede for nogle helt almindelige "Kronjyder".

Efter færgekoncerten kom folk hen og takkede Jobcentrets Ofre for sangene og gav tommel op.

– Det var en imponerende og stor anerkendelse, kommer det begejstret fra Bente Hansen.

– Vi kunne få dem til at gynge med og skabe noget positiv respons. Vi kan ikke gå ud at ændre verden alene, men kan vi få nogle til at snakke sammen og diskutere og få nogle smil i ansigterne samtidig, så har vi gjort det godt, mener Thomas Wagner.

Vil ikke slås om krummerne

Bente Hansen peger på, at det ikke kun er den syge, men hele familien, der bliver ramt:

– Alle de børn, der ikke får den rette hjælp i tide, fordi at den ene eller måske begge forældre er syge. Familierne bliver splittet ad. Alle børn er jo Danmarks fremtid, men de ressourcesvage knækker bare nakken og tager deres børn med i faldet. Dét synes jeg, at pressen burde skrive noget mere om.

I stedet synes hun, at pressen flytter fokus fuldstændig fra de store penge over på for eksempel en gruppe som indvandrerne.

– Men hvis man kigger på, hvad de koster, kontra alt det der bliver snydt for i skat, og alt det vi ikke ser - som Britta Nielsen, der jo bare er en lille brik - på den måde er der mange, der ikke ser, hvor de virkeligt store penge ruller, som hos Danske Bank og erhvervslivet.

Thomas Wagner istemmer:

– Så længe vi skændes om krummerne, så længe undgår vi at kigge op og se den store lagkage.

Så De Knækkede Blomsters Kor vil gerne ud og møde folk på gaden. Det er ikke nok at mødes på facebook, synes Bente Hansen og Thomas Wagner. Så man vil nok kunne møde dem rundt omkring i gadebilledet.

– Koret er et lille frø, der nu er vokset op til en plante, og nu skal vi gerne have nogle arrangementer, hvor vi bliver set og hørt. Og De Knækkede Blomsters Kor kan bestilles! siger Bente Hansen som en opfordring.