Søndag d. 27. september fejredes efterårsjævndøgnet med den traditionsrige dragefest. Hillerødgade 30A blev indviet i børnehøjde med musik, leg og kage.
Kl. 14 tog dragen imod i døren, og fik lige dele tæv og kram af de ankommende gæster - den var dog i sædvanligt godt humør, og krammede både dragebekæmpere og -krammere ligeligt. Festen bød på ordjagt, dragetegnestue, loppemarked, balloner og kagebord. Midt i festen blev dragen puttet i sit vinterhi med en sang, og bagefter underholdt Asger Jeppesen med børnesange på guitaren.
Festen skulle egentlig have varet til kl. 17., men de fleste af de unge deltagere havde festet så godt igennem, at de blev trætte og måtte gå tidligt hjem - ikke desto mindre havde de inden da nået at lægge 1148 kr., som går til Arbejderens indsamling.
Til foråret står dragen op igen. Når den har lagt sine æg i redaktionslokalerne, går æggejagten ind.
Dragen ønsker alle deltagerne en god vinter - og på gensyn til marts!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278