Første måned med Arbejderklasselotteriet er nu overstået, og rigtig mange mennesker har støttet Arbejderen ved at købe lodder. Tak til alle, der har bidraget.
Arbejderens redaktør, Anders Sørensen, har foretaget den elektroniske trækning, og de første vindere i Arbejderklasselotteriet er fundet.
Vindernumrene er: Rød 174, Gul 22, Grøn 54, Blå 63, Lilla 14, Brun 12.
De heldige vindere kan kontakte Hanne Svensson på mail hs@arbejderen.dk eller sms 50 77 79 12, så de kan få deres gevinst.
Nye flotte gevinster
Arbejderklasselotteriet kører i samlet tre måneder, og der sættes nu gang i anden måneds spil med seks nye og flotte gevinster. Du kan købe lodder på disse gevinster frem til den 14. april klokken 18.00. Se i boksen til højre, hvordan du gør.
Sideløbende med månedens lotteri kører Arbejderklasselotteriets hovedgevinst, en tur for to til hotel Gästis i Varberg, Sverige, som trækkes den 1. maj.
Lodder til hovedgevinsten koster 25 kroner, og til de øvrige gevinster er prisen 15 kroner per lod. Du kan købe lige så mange lodder, du vil, og du kan købe på én gang eller i flere omgange.
Ny dato for Lenin-prisuddeling
Det er indeholdt i hovedgevinsten, at man kan deltage i overrækkelsen af Lenin-prisen og festlighederne i den forbindelse. Dette arrangement er imidlertid nu blevet flyttet fra den 8. maj til den 23. oktober på grund af corona-situationen.
Den heldige vinder af hovedgevinsten har derfor, efter aftale med hotel Gästis i Varberg, mulighed for at vælge en anden og almindelig weekend, hvis vedkommende ønsker det, forklarer Hanne Svensson fra Kommunistisk Partis afdeling Nord i København, som står bag lotteriet.
– Vi håber selvfølgelig, at vinderen vælger at vente til 23. oktober for at opleve denne helt særlige weekend med alle festlighederne omkring prisoverækkelsen, festmiddagen og den efterfølgende fest, siger hun.
Lyserød serie
Miguel, NV og gavlmalerierne
Guidet tur i KBH Nordvest med Miguel Baez og Helge Knudsen. Oplev den bydel der er ved at udvikle sig til det nye in-sted i København.
Hør multikunstneren Miguel Baez fortælle om sin kunst, oplev de hemmelige og eksotiske steder i NV, og se de store politiske gavlmalerier Miguel har malet med gode venners hjælp. En af de venner er musikeren Helge Knudsen.
Turen slutter på et af de lokale vandhuller. 3 timer for max 6 personer.
Værter: Miguel Baez, Helge Knudsen
***
Turkis serie
Magasinet Arbejderen, vin og varme fødder
Hold fødderne varme, mens du nyder et glas eksklusiv vin og læser de rigtigt gode og dybdeborende artikler, der er i Magasinet Arbejderen.
Gevinsten indeholder to flasker eksklusiv rødvin, et års abonnement på Magasinet Arbejderen og et par hjemmestrikkede sokker lavet af Lisbet Christiansen helt specielt til dig.
***
Lysegrøn serie
Rød sommerlejr til halv pris
Deltag på næste Rød Sommerlejr og få den til halv pris. Uge 29 er lig med fællesskab og Svendborg, og det er "et must" for næsten 200 mennesker hver sommer. Sidste år måtte vi desværre blive hjemme. Vind din næste Rød Sommerlejr til halv pris. Vi håber meget, at det bliver allerede her i 2021.
Vi ses!
Værter: Kommunistisk Parti. Varighed: 6 døgn
***
Lyseblå serie
Rom og unikke bøger
En flaske ekstra god Santiago rom fra Cuba og helt specielle antikvariske bøger doneret af en entusiast indenfor bøger.
Fordyb dig i både rommen og bøgerne, det fortjener de begge.
***
Pink serie
Weekend i sommerhus på Odden
Oplev det dejlige Odsherred med kun 300 m til strand og halvanden km til yderste spids på Odden. Hus og to annekser har plads til seks personer og ligger på en dejlig naturgrund med dådyr, der kommer på besøg hver dag.
To overnatninger for max 6 personer.
***
Sort serie
Aarhus havn og frokost i Café Oskar
Se de spændende steder på Aarhus havn, den store arbejdsplads havnen engang var, og se den forandring stedet har gennemgået de sidste år.
Café Oskar må siges at ligge ret centralt for et hvil, når turen slutter. Her serverer caféen en let frokost samt en øl og rom til at styrke sig på.
God fornøjelse!
Værter: Kommunistisk Parti - Aarhus afdeling. Max 6 personer
***
Orange serie
Gästis, Brudesuite og Leninpris
Hovedgevinsten: En overnatning for to på hotel Gästis i Varberg. Med adgang til overrækkelse af Leninprisen, festmiddag m.m. Læs mere i boksen til højre.
***
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278