En ting er sikkert: Superheltene hitter! Men hvorfor er forlaget Marvel så besatte af at udgive så mange af deres tegneserier som film?
Det kommer næppe bag på nogen, at de fleste superheltefilm har kæmpe budgetter at råde over, eller også får de det som regel.
Hvad er det der gør, at vi skal have så mange helte på film?
Det har længe været superheltene, der har fyldt biograferne, og intet tyder på det ændrer sig. Tendensen ser ud til at fortsætte længe frem endnu.
Men spørgsmålet er så: Hvorfor?
Jo, hvis vi starter med at dele det op i tre hovedårsager, så tegner der sig et klart billede:
Fanbasen består af Fanboys
Fanboys. Det er en betegnelse, der dækker over de fans, der ikke er tilknyttet en bestemt film eller serie, eller i dette tilfælde en bestemt superhelt. Eller måske er de, men de har nemt ved at blive tillokket en ny, og dermed bliver de fans af flere helte i samme genre. De hopper så at sige nemt med på bølgen. Man beskriver også denne tendens som "Fanboyisme".
Der er generelt mange fans af superhelte, eller tegneseriehelte, som det startede med. De fleste generationer er vokset op med disse, og giver dem ofte videre til de næste. Altså er der, og vil der nok også altid værre, en stor og etableret fanbase for de fleste helte og genren generelt, verden over.
Pengene / indtjening
Det kommer næppe bag på nogen, at de fleste superheltefilm har kæmpe budgetter at råde over, eller også får de det som regel. Ligesom indtjeningen stort set altid er enorm. Med andre ord er det en sikker vinder for Marvel, når man for femte gang på 10 år udgiver en ny Spiderman-film, eller når DC allerede efter få års pause fra Batman genopliver ham i ny form.
Så som så meget andet i Hollywood og verden i generelt, er det altså pengene, der har det sidste ord. Der er ganske enkelt penge i skidtet.
Heltenes universer
Et sidste parameter, der gør genren og heltene næsten udødelige, er deres universer. For der er så uendelig mange af dem at bore i og tage fat på, og nogle af dem lapper endda over hinanden. Netop som vi ser for tiden, i Marvel's Avengers univers, DC's Batman, Superman og Justice League, og som for nylig også Deadpool og X-Men.
Man siger, at filmens univers er nøglen til en god fortælling. Det giver altså mange nye muligheder for forfattere og producenter, når de gamle historier tages frem fra gemmerne. De kan finpudse dem lidt eller måske endda sammesmelte dem. Det ser altså også ud til at være tendensen med fremtidens helte i Hollywood.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278