Da justitsminister Morten Bødskov i torsdags fremsatte sit forslag til en fornyelse af offentlighedsloven, var det ifølge medieeksperter, redaktører og journalister begyndelsen til enden for den danske presses adgang til at afsløre politisk magtmisbrug. Det nye lovforslag er resultatet af en aftale i begyndelsen af oktober sidste år mellem de tre regeringspartier, samt Venstre og De Konservative, se Arbejderen den 25. oktober 2012.

Offentlighedslovens formål er grundlæggende at give pressen og den øvrige befolkningen adgang til at kigge blandt andet ministre og embedsmænd i kortene gennem den såkaldte aktindsigt. Det er pressens og andre interesseredes lovfæstede ret til at få adgang til dokumenter og andre papirer i sager af offentlig interesse.

Det var for eksempel denne aktindsigt, der førte til afsløringen af, at en departementschef i Skatteministeriet havde holdt fem møder med sagsbehandlere i SKAT København om statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag. Den oplysning fik dagbladet Politikens journalist Bo Maltesen ved at kræve aktindsigt i skattedirektørernes kalendere.

Forringet aktindsigt

Med den nye offentlighedslov vil den slags aktindsigt ikke længere være muligt. De fem partier er blandt andet enige om at undtage "alle sager om førelse af en kalender fra retten til aktindsigt", som der står i Justitsministeriets baggrundspapir. Det samme gælder lovforslagets paragraf 24 om papirer og oplysninger mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder, samt forskellige ministre "der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådigivning og bistand".

Regeringens forslag til en offentlighedslov ligner til forveksling VK-regeringens lovforslag fra december 2010. Det byggede på Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009, men ved fremsættelsen dengang havde VK-regeringen ikke sikret sig et flertal på forhånd. Ved den efterfølgende høring og offentlige debat faldt der mange kritiske bemærkninger fra de daværende oppositionspartier, og Folketingets Retsudvalg havde en grundig drøftelse af lovens eventuelle konsekvenser.

S, R og SF var ved den lejlighed tilsyneladende særdeles kritiske over for paragraf 24, der beskyldes for kraftigt at ville indskrænke adgangen til aktindsigt ved at skabe et beskyttet rum i arbejdsgangene mellem ministre og embedsmænd.

Socialdemokratiets daværende finansordfører Morten Bødskov, der nu fremlægger offentlighedsloven som justitsminister, sagde dengang til Information:

- Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig enhver begrundelse.

Også De radikales Lone Dybkjær var kritiske over for forslaget.

- Vi har brug for offentlighed til at se en reel flertalsregering i kortene. Der er langt mere lukket nu end tidligere, og det er ikke tidspunktet at indskrænke tingene.

SF sagde til journalisten.dk i december 2010:

- Formålet med ændringen af offentlighedsloven er at give mere åbenhed. Og så rører man ved det helt centrale om ministerbetjening. Det synes jeg er et paradoks.

S og SF skifter mening

Paradoks eller je, så forudsagde en kritisk kreds af journalister allerede i marts 2011, at den daværende oppositions kritik af VK-regeringens lovforslag var spil for galleriet. På det tidspunkt begyndte medlemmer af S og SF at tale om nødvendigheden af et såkaldt "frirum" mellem ministre og deres embedsmænd. Det undrede journalist Lars Rugaard. Han udsendte sammen med Cavling-vinderen Erik Valeur hvidbogen "Ministerbetjening" i 2010.

- Der er ikke under Folketingets behandling kommet det mindste belæg for, at der er behov for et sådant "rum" med adgang forbudt for borgere og pressefolk. Man kan blive lidt nervøs for, at de to partier forbrereder sig på at undgå, at magtens veje bliver for tydelige, når eller hvis den blev deres, sagde Lars Rugaard dengang til journalisten.dk

- Debatten om den nye offentlighedslov har handlet meget om den siddende (VK)-regerings forsøg på at manipulere danskernes viden om deres samfund. Måske for meget. For der er en hel del, der tyder på, at en ny S-SF regering ikke har fundamentalt anderledes ideer til, hvad borgerne skal have lov til at vide om, hvad deres ministere går og laver, skrev han dengang på WordPress-websitet "ministerbetjening".

Det fik han ret i, da justitsministeren fremlagde sit lovforslag i torsdags.

Enhedslisten trodser regeringen

Partierne uden for aftalen er stærkt fortørnede over, at justitsminister Morten Bødskov ikke vil sende det nye forslag til offentlighedslov til høring før Folketingets behandling. Justitsministeren forsvarer sin beslutning med, at både betænkning og lovforslag har været i bred høring, men det argument giver hverken Dansk Folkeparti, Liberal Alliance eller Enhedslisten noget for.

- Det er hamrende arrogant, og efter min mening et udtryk for, at regeringen har besluttet sig for at ignorere al kritik på forhånd, når det fremsætter lovforslaget uden at sende det i høring, skriver Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper torsdag i en pressemeddelelse.

Enhedslisten har nu egenhændigt sendt forslaget i høring hos de cirka 100 parter, der har afgivet høringssvar ved lignende lovforslag. Det drejer sig om medier, retspolitiske foreninger, universiteter, offentlige forvaltninger og institutioner, private oplysningsforbund og andre interesseorganisationer. De indkomne svar vil Enhedslisten give justitsministeren og til samtlige ordførere for de øvrige partier.