I en analyse af FN's tal for fattigdom og sult noterer en række eksperter årsagerne til sult og død i en verden, hvor der - som de påpeger - produceres fødevarer nok til at sikre hvert eneste menneske mindst 2720 kalorier om dagen.

Konflikter, krige, naturkatastrofer og klimaforandringer er en række centrale årsager til at 870 millioner mennesker sulter i en verden med fødevarer nok.

Men hovedårsagen er fordelingen af fødevarerne, og her skriver eksperterne lakonisk, at den utilstrækkelige fordeling skyldes "et skadeligt økonomisk system".

I ulandene sulter hvert sjette barn. Det er tre gange så stor en andel som i det borgerkrigsramte Syrien.

Det kan oversættes til dansk klarsprog: Det er et dødeligt økonomiske system, og det hedder nyliberal kapitalisme.

Der skal ikke herske et sekunds tvivl om, at tusinder af ildsjæle i hundredevis af humanitære organisationer kæmper for at løse sultens svøbe. Men det kan være nyttigt at hæve blikket op over den daglige humanitære kamp for at få det rigtige perspektiv på tingene og bedre forstå, hvornår man står over for en praktisk opgave, og hvornår man står over politisk opgave.

Når organisationen Red Barnet i går udsendte en harmdirrende appel om at hjælpe underernærede børn i Syrien, hvor 'hver tyvende barn er underernæret', kan man kun ønske, at appellen bliver mødt med velvilje og gavmilde hjerter. For det er en skandale, at konflikten i Syrien har så forfærdelige følger for landets børn, der var bedre vant med hensyn til mad og social sikkerhed i hverdagen.

Men det være nyttigt med mere perspektiv på sagen - så den politiske kritik af sult i Syrien og i resten af verden bliver rettet det rigtige sted hen. Læseren af Red Barnets appel burde mindes om, at i ulandene som sådan er det hvert sjette barn, der er underernæret og sulter. Hver sjette barn - altså mere end tre gange så stor en andel som i det borgerkrigsramte Syrien.

Og at det er på grund af et "et skadeligt økonomiske system".

Vi kan ikke bombe børsen i New York, Verdenbanken, IMF, ECB i Frankfurt eller andre knudepunkter i den nyliberale kapitalisme. Men vi kan give kritikken den rigtige retning.