06 May 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejderen udfordrer terrorloven

Støtte til Roj TV's ytringsfrihed

Arbejderen udfordrer terrorloven

På dagen for dommen mod den kurdiske tv-station Roj TV lader Arbejderen den kurdiske oprørsbevægelse PKK komme uforkortet til orde i avisen. Det sker for at udfordre terrorloven, som Roj TV er anklaget efter.

Både Roj TV og den kurdiske frihedskamp har opbakning fra eksilkurdere og andre mange steder i Europa. Her fra en demonstration i forbindelse med sagen om ROJ-TV i efteråret 2012.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

I dag bringer Arbejderen en kronik af vicepræsidenten for den kurdiske oprørsbevægelse PKK, Cemil Bayek. Det sker i forbindelse med ankesagen mod den kurdiske tv-station Roj TV, som Østre Landsret i morgen klokken 12 fælder dom i.

Det er redaktøren og ikke domstolene, der skal afgøre, hvordan vi dækker verdens mange konflikter.
Birthe Sørensen

Roj TV er anklaget for at lade netop PKK komme for ensidigt til orde, fordi bevægelsen står opført på EU's og USA's terrorlister. Justitsministeriet mener, at det er i strid med terrorlovens paragraf 114e, der gør det ulovligt at opfordre til terror, og ønsker på den baggrund at fratage Roj TV sendetilladelsen.

Redaktørens ret

Arbejderen mener derimod, at det er et angreb på ytringsfriheden, hvis domstolene kan diktere, hvordan medierne skal dække konflikter.

Derfor bringer avisen den uforkortede kronik af Cemil Bayek. Her præsenterer han PKK's syn på de aktuelle fredsforhandlinger med Tyrkiet.

>> LÆS CEMIL BAYEKS KRONIK HER

- På Arbejderen fastholder vi retten til at formidle synspunkter fra en part i en konflikt - uanset hvilke terrorlister, de måtte stå opført på. Det er ikke domstolene, men avisernes redaktører, der skal afgøre, hvordan vi dækker verdens konflikter, skriver ansvarshavende redaktør Birthe Sørensen i en kommentar om sagen.

>> LÆS BIRTHE SØRENSENS KOMMENTAR HER

Arbejderen var også i skudlinjen sidste gang terrorloven blev taget i brug mod et medie.

Det skete i 2006, da politiet beslaglagde en appel fra foreningen Oprør om at støtte frihedsbevægelser på EU's terrorliste, fra avisens hjemmeside. Dengang udtalte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, at terrorlovgivningen står over medieansvarsloven, men der aldrig faldet en egentlig dom i sagen.

Journalistisk uafhængighed

Ytringsfrihedsekspert fra Institut for Menneskerettigheder, Christoffer Badse, siger i en artikel om de mulige konsekvenser af sagen mod Roj TV, at det er et problem for den journalistiske uafhængighed, hvis domstolene begynder at blande sig i mediernes redaktionelle indhold.

- Det er ikke en domstols opgave, det er journalistens og redaktørens, mener han.

>> LÆS ARTIKEL: Dom mod Roj TV kan sætte uafhængig presse under pres

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jul. 2013 - 06:00   03. jul. 2013 - 06:15

Ytringsfrihed

fe@arbejderen.dk
Sagen mod Roj TV
  • Med en dansk sendetilladelse i hånden har den kurdiske tv-station Roj TV siden 2004 sendt udsendelser om kurdisk kultur, sprog, debat og nyheder fra København til millioner af kurdere verden over.

  • Men den 31. august 2010 tiltalte daværende justitsminister, Lars Barfoed, Roj TV for at udøve propaganda for den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, der er opført på EU’s og USA's terrorlister.

  • I januar 2012 kendte Københavns Byret Roj TV skyldig i at være talerør for PKK. Retten slog samtidig fast, at der ikke er hjemmel i loven til, at dommere kan fratage Roj TV sendetilladelsen. Det er kun Radio- og tv-nævnet, der kan tildele og fratage en radio- eller fjernsynskanal sendetilladelser, understregede retten.

  • Sagen blev anket, og den 3. juli 2013 frakendte Østre Landsret Roj TV sin sendetilladelse og idømte de to selskaber bag tv-stationen dagbøder på i alt ti millioner kroner. Beslutningen om at fratage Roj TV's sendetilladelse blev stadfæstet af Højesteret i februar 2014.

>> Læs mere om sagen på Arbejderens temaside her