Vil den nye PET-lov forhindre politisk overvågning og sikre demokratisk kontrol med efterretningstjenesten?

Sådan lyder spørgsmålet til tidligere PET-chef Ole Stig Andersen, advokat Bjørn Elmquist og tidligere medlem af Folketinget for Venstresocialisterne Preben Wilhjelm, som i dag mødes til debat om den nye lovforslag om fremtidens kontrol med PET.

Siden regeringen i januar fremlagde sit forslag til Danmarks første lovregulering af PET, er kritikken haglet ned over forslaget. 

Ingen sanktionsmuligheder

Amnesty, Retssikkerhedsfonden og Retspolitisk Forening kritiserer enstemmigt, at det nye tilsyn ingen sanktionsmuligheder har overfor PET, hvis tilsynet opdager, at PET foretager ulovligheder. Kontroltilsynets primære opgave er blot at holde sig orienteret og komme med sin mening. PET kan til enhver tid nægte at følge tilsynets henstillinger.

Retssikkerhedsfonden kalder det helt afgørende for tilsynets gennemslagskraft, at tilsynet får mulighed for at komme med direkte påbud og forbud overfor PET.

Amnesty kalder det dybt skuffende, at justitsministeren har valgt den mest tandløse model, han kunne vælge. I slutningen af januar sendte Amnesty et brev medlemmerne af Folketingets retsudvalg. Amnesty advarer mod at et stækket kontrolorgan, der blot bliver orienteret om PET's virksomhed - af PET selv og af PET's øverstansvarlige, justitsministeren.

Wamberg-udvalget nedlægges

Et andet kritikpunkt er, at det såkaldte PET ikke længere skal spørge om lov, når man vil registrere en borger i sine arkiver. Justitsministeren foreslår nemlig, at det eksisterende kontrolorgan Wamberg-udvalget - der hidtil, forudgående har godkendt PET's personregistreringer. I stedet oprettes et nyt tilsyn og en stikprøvekontrol, der (måske) opdager ulovlige PET-registreringer, når skaden er sket.

Det nye tilsyn kan komme på uanmeldte besøg hos PET og lave stikprøvekontroller for at tjekke, om tjenesten registrerer borgere i strid med princippet om at borgere ikke må registreres alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed.

Kun kontrol med en flig af PET

Organisationer som Advokatrådet er bekymrede over, at fremtidens kontrol kun komme komme til at dække en flig af hele PET's virksomhed. Det nye tilsyn kan kun kigge PET's personregistreringer efter i kortene. Det betyder, at der fortsat ikke er nogen uafhængige juridiske eksperter, der vurderer, om PET overholder folkeretten, når tjenesten bruger agenter. Netop nu beskyldes PET for at have brugt en civil agent til at indsamle personlige oplysninger, som USA brugte til at udføre et dronedrab på den mistænkte terrorist al-Awlaki.

Én gang årligt får tilsynet en orientering af PET-chefen (eksempelvis om PET's brug af civile agenter). Herudover kan tilsynet bede justitsministeren udlevere oplysninger om eksempelvis hvor mange gange PET har indhentet oplysninger fra andre offentlige myndigheder.

Men der bliver altså fortsat ingen kontrol af omfanget PET's tvangsindgreb (eksempelvis PET's hemmelige ransagninger, agenter, indgreb i sms'er, mails og telefonaflytninger).

Samtlige Folketingets partier - minus Enhedslisten og Liberal Alliance - stemmer for det nye tilsyn, der skal være klar til at arbejde fra den 1. januar 2014.

Endnu et forslag på vej…

I slutningen af denne måned fremlægger justitsministeren endnu et PET-lovforslag, der fastlægger rammerne for, hvordan PET kan operere i dagligdagen.

Dette lovudkast er endnu ikke fremlagt. Men Arbejderen har talt med flere retsordførere tæt på forhandlingerne. De bekræfter, at udkastet tager udgangspunkt i anbefalingerne fra det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg. Det betyder, at borgernes beskyttelse mod at blive overvåget af PET er hullet som en si. I stedet for at gøre op med PET's overvågning af lovligt politisk arbejde, lovliggør den nye PET-lov, efterretningstjenestens overvågning af klimaaktivister, EU-modstandere og andre aktivister.

Wendler Pedersen-udvalget anbefaler nemlig, at PET skal kunne indsamle oplysninger om borgernes lovlige politiske aktiviteter for at kunne "forstå generelle, samfundsmæssige forhold" eller "tegne og vurdere et trusselsbillede" forud for eksempelvis et EU-topmøde. Endelig skal PET fortsat kunne registrere enhver borgers lovlige politiske arbejde for at afklare om det lovlige arbejde ikke udvikler sig til ulovligheder. Der er ingen øvre grænse for, hvor lang tid PET's afklaring må stå på.

Adgang til "enhver oplysning"

Samtidig skal PET kunne overvåge, aflytte og ransage sig til "enhver oplysning, der kan have betydning for tjenestens virksomhed".

Det er formuleringer som denne, der har fået Retsikkerhedsfonden til at advare imod, at den kommende lovgivning for PET er på kant med menneskeretten. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal indgreb i borgernes privatliv og bolig nemlig hvile på et "klart og sikkert" lovgrundlag. Men når det foreløbige lovforslag er så bredt og generelt skruet sammen, skaber det kun i ringe grad klarhed og sætter grænser for efterretningstjenesterne, advarer Retssikkerhedsfonden.

Amnesty kritiserer, at PET med den nye lov i hånden kan indsamle og udveksle oplysninger der "kan have" betydning for tjenestens arbejde. Menneskeretsorganisationen beklager den slags upræcise retlige kriterer for, hvornår PET kan indsamle personoplysninger.