07 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Eksperter støtter whistleblower-ordning

Uafhængig instans nødvendig

Eksperter støtter whistleblower-ordning

Både ngo'en Transparency International og Amnesty Danmark bakker op om, at danske ansatte i militæret skal kunne gå til en uafhængig whistleblowerinstans.

Chefjurist Claus Juul fra Amnesty understreger, at ordningen skal være uafhængig og sikre whistleblowers mod repressalier.
FOTO: Amnesty
1 af 1

En whistleblowerordning for ansatte i militæret er en god ide. Det mener den uafhængige vagthund Transparancy International, der kæmper for mere åbenhed i den offentlige og private sektor:

Det må ikke være sådan, at det kræver exceptionelt mod at rapportere om menneskerettigheds-krænkelser eller ulovligheder.
Claus Juul, Amnesty

- Erfaringerne har vist, at der har været en del betændte sager indenfor Forsvaret, som måske var kommet frem før, hvis der havde været en uafhængig instans, de ansatte anonymt kan kunne gå til. Blandt andet den nyeste sag, hvor Anders Kærgaard stod frem og offentliggjorde en video med beviser for overgreb mod civile i Irak, efter han forgæves havde forsøgt at komme af med sin viden internt i systemet. Derfor er det vigtigt, at der eksisterer en uafhængig instans, hvor man kan gå udenom systemet - især fordi viden om uregelmæssigheder kan risikerer at implicere chefen, siger Marina Buch Kristensen til Arbejderen.

Hun er talsperson for Transparancy International i Danmark og seniorkonsulent i det private firma Nordic Consulting Group, der arbejder med god regeringsførelse og blandt andet rådgiver Udenrigsministeriet.

Frygt for fyring

Både Transparancy International og Amnesty i Danmark bakker op om det forslag til en whistleblowerordning, som Enhedslisten netop har rundsendt til de andre partier i Folketinget.

- I et retssamfund må vi gøre det muligt for whistleblowers at gøre offentligheden opmærksom på, når systemer eller myndigheder begår fejl. Det må ikke være sådan, at det kræver exceptionelt mod at rapportere om menneskerettighedskrænkelser eller ulovligheder, siger chefjurist i Amnesty, Claus Juul.

Den nye whistleblowermyndighed skal kunne indlede en efterforskning på baggrund af et tip. Og hvis der er tale om en alvorlig sag, skal whistleblowerinstansen kunne melde sagen til politiet eller til Forsvarets Auditørkorps.

- Det er en god ide at oprette en uafhængig instans, som ansatte i Forsvaret kan rapportere anonymt til. En undersøgelse fra hovedorganisationen for de tjenestemands- og funktionæransatte, FTF, viser, at mange ansatte i det private og det offentlige sidder inde med viden om, at der foregår uregelmæssigheder og ulovligheder. Men de tør ikke stå frem, fordi de er bange for, at det får alvorlige konsekvenser for deres karriere eller at de bliver fyret, siger Marina Buch Kristensen.

Uafhængighed nødvendig

Transparancy International mener, at en whistleblower-instans vil gøre en forskel:

- Alene oprettelsen af sådan en instans vil i sig selv have en præventiv virkning, fordi både de ansatte selv og forsvarstoppen ville vide, at de ansatte har mulighed for at gå til et uafhængigt organ og fortælle om eventuelle ulovligheder eller uregelmæssigheder i deres dagligdag, siger Marina Buch Kristensen.

Hos Amnesty fremhæver Claus Juul Enhedslistens krav om, at ordningen skal være uafhængig og sikre whistleblowers mod repressalier.

- Det kan blandt andet ske ved at sikre dem advokatbistand, og ved at man respekterer deres ønske om at være anonyme. Det må være sådan, at whistleblowers har en uafhængig myndighed at gå til med deres oplysninger - uden at de skal være klar til at opgive deres arbejde og deres dagligliv, siger han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jun. 2013 - 11:15   20. okt. 2013 - 23:24

Forsvaret

ml@arbejderen.dk
Whistleblowerordning for militæret
  • Enhedslisten vil oprette en instans, hvor ansatte i militæret anonymt skal kunne ringe eller skrive ind, hvis de har mistanke om at der foregår uregelmæssigheder, eller der er blevet begået handlinger i strid med dansk eller international ret.

  • For at sikre, at det ikke bliver militæret, der undersøger sig selv, skal instansen være uafhængig af militæret.

  • Instansen skal have mulighed for selv at undersøge sager og for at anmelde sager til politiet og Auditørkorpset, hvis man har mistanke om, at der er begået noget strafbart.

  • Der skal ikke være straffrihed for anmelderen. Men anmelderen skal være beskyttet mod repressalier - som eksempelvis at blive fyret eller at blive retsforfulgt som vidne, fordi man ikke vil fortælle, hvorfra man har sine oplysninger - for at gøre instansen opmærksom på sagen.

Hvad er en whistleblower?

En whistleblower (da.: "fløjteblæser") er betegnelse for en person, der afdækker og informerer om hvad h@n anser som kritisable eller direkte ulovlige forhold i private eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret.

Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske bobbies (politimænd), som blæser i fløjten når de observerer en lovovertrædelse eller andre uhensigtsmæssigheder.

Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at h@n i kraft af sit ansættelsesforhold eller lignende er underlagt en eller anden form for loyalitetspligt, som h@n tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden, når den pågældende vælger at træde frem.

Juridisk befinder en whistleblower sig ofte i et lovgivningsmæssigt gråzoneområde mellem loyalitetspligt eller loyalitetsaftaler over for arbejdsgiver på den ene side og et loyalt oplysningsansvar i henhold til ytringsfriheden på den anden side. Der er ingen klare danske regler på området, og internationalt er de enkelte landes lovgivning indbyrdes forskellig. Da en whistleblower ofte offentliggør fortrolige informationer, vil det i praksis ofte være whistlebloweren, der står med bevisbyrden, samtidig med at modparten i mange situationer er store organisationer eller virksomheder med omfattende juridisk opbakning. Derfor har pressens indflydelse ofte været udslaggivende for såvel budskabets gennemslagskraft i offentligheden samt under den efterfølgende juridiske behandling.

Kilde: Wikipedia