Kun én enkelt af de i alt 64 indberetninger og anmeldelser om militærets håndtering af fanger i Irak og Afghanistan, som Forsvarets Auditørkorpset har modtaget, har rent faktisk ført til en dom i retten.

Vi har behandlet 64 sager fra Irak og Afghanistan. Langt de fleste sager er dog henlagt uden efterforskning.
Kristian Kirk Petersen, viceauditør

Det viser en aktindsigt, som Arbejderen har fået i antallet af sager om fangehåndtering i Irak og Afghanistan, som Auditørkorpset har behandlet i perioden 2003-2013 (primo).

I Irak har Auditørkorpset modtaget 13 indberetninger og anmeldelser. Kun én enkelt har ført til en dom. Det var den såkaldte Annemette Hommel-sag, som førte til en dom i byretten. Annemette Hommel blev senere frikendt i Østre Landsret.

I Afghanistan har Auditørkorpset modtaget 51 indberetninger og anmeldelser. Ikke én eneste af sagerne har efterfølgende ført til en dom.

Optællingen af Auditørkorpsets sager kommer i kølvandet på en række skandaler omkring operation Green Desert i Irak i 2004. Her har Auditørkorpset tre gange været inddraget i sagen, uden at der er blevet rejst sigtelser mod andre end den tidligere efterretningsofficer, der sidste år offentliggjorde en video fra operationen.

I dag fortæller tidligere sergent Thomas Bøkman Jacobsen i Arbejderen, hvordan han oplevede, at Auditørkorpset syltede en sag om fangemishandling i Afghanistan, som han anmeldte.

Overholder reglerne

Auditørkorpset ser på tallene med sindsro:

- Jeg ser ikke noget påfaldende i, at der ikke er flere sager vedrørende fangehåndtering, der er endt i retten. Det indikerer for mig, at de danske soldater har fokus på at overholde reglerne, siger viceauditør Kristian Kirk Petersen til Arbejderen.

- Vi har behandlet 64 sager fra Irak og Afghanistan om eller med et element af fangehåndtering. Langt de fleste sager er dog henlagt uden efterforskning. Vi indleder kun en efterforskning, hvis vi har en rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som skal forfølges af den militære anklagemyndighed. De fleste af de 64 sager er efter vores vurdering rutinemæssige indberetninger fra HOK, som vi ikke har fundet anledning til at efterforske, uddyber Kristian Kirk Petersen.

Ifølge auditøreren er det især et problem, at flere af sagerne når at blive forældet, før auditørerne sigter de involverede. Og hvis en sag først er forældet, er der "ikke noget at komme efter" selvom der engang har været tale om et strafansvar, forklarer viceauditøren. Men også sager, der ikke er forældede, er svære at efterforske, mener han:

- Selvom en sag måske ikke er forældet, kan den være svær at efterforske. Vi støder eksempelvis på vidner, som i dag - med god grund - har svært ved at genkalde sig detaljer og skelne en operation fra en anden, fordi de fandt sted i samme periode, forklarer Kristian Kirk Petersen.

Ø: Brug for uafhængighed

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, mener, at tallene fra Auditørkorpset understreger behovet for en uafhængig whistleblowerordning. Han har netop sendt et forslag om en sådan ordning rundt til de øvrige partier i Folketinget.

- Tallene viser, at der er brug for at prøve noget nyt. De seneste år har vi set flere fangeskandaler, som menige soldater har rejst i medierne, fordi Forsvarets ledelse eller Auditørkorpset ikke er gået videre med sagerne, siger Nikolaj Villumsen til Arbejderen. 

- Sagerne om fangemishandling under operation Green Desert og sagen om fangen i tårnet er konkrete eksempler på de dybt problematiske følger af den danske krigsdeltagelse, som det nuværende system ikke har taget hånd om. Det er et stort problem.

- Kun ved at placere et ansvar, sender vi et signal om, at vi ikke ønsker den slags skandaler i fremtiden, siger han.

Whistleblowerordning

Enhedslisten foreslår en uafhængig instans, som ansatte i militæret skal kunne ringe eller skrive til, hvis de har mistanke om, at der foregår uregelmæssigheder. Forslaget bliver behandlet efter sommerferien.

Whistleblowermyndigheden skal kunne indlede en efterforskning på baggrund af et tip. Og hvis der er tale om en alvorlig sag, skal whistleblowerinstansen kunne melde sagen til politiet eller til Forsvarets Auditørkorps.

- Det er dybt problematisk, at den eneste strafferetslige instans for Forsvaret reelt ikke er uafhængig af dem, de skal kontrollere. Det viser, at der er brug for en uafhængig undersøgelsesinstans, som de ansatte i Forsvaret kan gå til uden at være bange for at blive fyret eller retsforfulgt.

- Problemet med Auditørkorpset er, at de jagter budbringeren i stedet for at finde de ansvarlige for de lovbrud, som angiveligt har fundet sted i Irak og Afghanistan. Det efterlader et indtryk af, at Auditørkorpset er mere interesseret i at vaske Forsvarets beskidte hænder end at komme til bunds i de alvorlige sager, lyder det fra Villumsen.