I dag vil tidligere udsendte soldater marchere igennem gågaderne og stå parade i 28 danske byer – lige fra Aalborg, over Nakskov, Jyllinge, Hirtshals, Køge til Sønderborg og København. I København ventes op mod 2200 tidligere udsendte soldater at stå parade og marchere.

Danmark kan have nok så mange raketter og tanks. Men hvis ikke vi har en befolkning, der er klar til at bruge dem, er det jo bare en bunke metal.
Claus Kold, militærsociolog

Overalt i Danmark vil der blive affyret kanoner, holdt taler, nedlagt kranse, afholdt et minuts stilhed for at fejre de hjemvendte og mindes de døde.

Flagdagen er blot et af flere initiativer, der skal forsøge at skabe folkelig opbakning til Danmarks krige: Der bliver solgt gule sløjfer, som borgerne kan sætte på deres biler og vise at de støtter soldaterne. I dagligdagen fortæller medierne om kampe Afghanistans Helmand-provins. Vi ser forsvarsministeren til bisættelse af danske soldater. Mens statsministeren i skudsikker vest besøger de danske soldater. Og PET kommer jævnligt med trusselsvurderinger mod det danske samfund, som følge af Danmarks krige mod Irak og Afghanistan.

Flagdagen er blevet holdt siden 2009, og markerer en generel udvikling. Krigen er for alvor rykket ind i det offentlige rum.

Skal spinne pressen

I sidste måned kunne flere medier fortælle, at de danske soldater, der netop er vendt hjem fra Afghanistan, har modtaget en intern skrivelse, der instruerer dem i, hvordan de kan give et positivt billede af krigen i pressen.

I den interne orientering opfordrer den militære ledelse under overskriften "Hjem til pressen" blandt andet soldaterne til at slå fast, at krigen har hindret al-Qaeda i at udføre terrorangreb i Danmark, og at Taleban ikke udgør en samlet trussel for de afghanske sikkerhedsstyrker. 

Sagen er blot det seneste eksempel på, hvordan dansk militær forsøger at skabe en bestemt fortælling om sine internationale missioner, forklarer militærsociolog Claus Kold.

Sammen med hjemkomstparaderne i de danske kassernebyer er det eksempler på at militær og politikere forsøger at konstruere en fortælling om "de positive internationale missioner":

- Danmark kan have nok så mange raketter og tanks. Men hvis ikke vi har en befolkning, der er klar til at bruge dem, er det jo bare en bunke metal. Derfor skal fejringerne af de internationale missioner skabe et slags "krigs-mindset" hos danskerne, som skal gøre os i stand til at forstå at det kan være nødvendigt at bruge militær magt i dansk udenrigspolitik, forklarer Claus Kold.

Den psykologiske krig på hjemmefronten har flere formål end at gøre danskerne positivt stemt overfor at bruge militær magt i udlandet.

- Flagdage, parader og støttesløjfer spiller også et formål overfor de hjemvendte soldater. Det er lettere at vende hjem, hvis samfundet anerkender din indsats. Hyldesten spiller også en rolle i forhold til at kunne rekruttere nye soldater til kommende missioner, vurderer Claus Kold.

Men flagdage, parader og støttesløjfer er ikke kun henvendt til soldater, deres pårørende og kommende soldater. 

- De internationale missioner koster milliarder, og der er planer om  blandt andet at købe nye kampfly. Derfor forsøger Forsvaret og politikerne at skabe opbakning blandt de danske skatteydere til de missioner, som er vedtaget, til kommende missioner og til fortsatte indkøb af militært materiel.

Enkel og billig anerkendelse

Claus Kolds vurdering bliver bakket op af sociolog Gorm Harste fra Aarhus Universitet:

- Flagdage, hjemkomstparader og sløjfer skal vise, at Forsvaret og krigene i Irak og Afghanistan er en succeshistorie, siger Gorm Harste, der blandt andet underviser i Krigens Sociologi på Aarhus Universitet.

- De militære parader gør soldater til helte. Det er en enkel og billig måde at omgås de problemer og omkostninger, der er ved at være i krig og ved at få en lang række psykisk skadede veteraner hjem, som har brug for støtte til revalidering og psykologhjælp, uddyber Gorm Harste.

Udover flagdage og parader uddanner Forsvaret såkaldte "PSYOPS-officerer", der skal holdningspåvirke allierede og modstandere. 

Militærets definition af PSYOPS er: "Planlagte psykologiske aktiviteter i fred, krise og krig, der er rettet imod allierede, potentielle modstandere og modstandere med henblik på at påvirke holdninger og adfærd for derved at understøtte opnåelsen af de politiske og militære formål".