I dag starter retssagen op mod 11 dansk-kurdiske mænd, der er sigtet for at have samlet penge ind til den kurdiske oprørsbevægelse PKK.

De blev i november sidste år anholdt og anklaget efter terrorlovens paragraf 114 for at have indsamlet penge til PKK, der står opført på EU's og USA's terrorlister.

De nye oplysninger om støtte til PKK, som ligger til grund for sagen, kom frem, da politiet efterforskede sagen mod den kurdiske tv-station Roj TV. Under efterforskningen fandt politiet oplysninger der ifølge politiet er "indikationer på, at der igennem flere år var indsamlet penge i Danmark til fordel for PKK".

Den tyrkiske stat har i årtier presset på for at få sine NATO-allierede til at retsforfølge politisk aktive kurdere i Europa, som flygtede efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980.
Daniella Kuzmanovic, mellemøstekspert

Retssagen er blot det seneste eksempel på at de danske myndigheder har strammet grebet om kurderne herhjemme.

I juli kendte Østre Landsret den kurdiske tv-station Roj TV skyldig i at have fungeret som talerør for den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på EU's terrorliste. Roj TV fik frataget sin sendetilladelse, og blev idømt bøder på ti millioner kroner.

I juni tiltalte anklagemyndigheden 11 kurdere for at have samlet penge ind til den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står opført på EU's og USA's terrorlister. Forud for sigtelserne otte kurdere siddet tre måneder i varetægtsfængsling - heraf 45 dage i isolation. Samme dag kurderne blev anholdt, ransagede politiet - uden at vise en dommerkendelse - Dansk-Kurdisk Kulturcenter i Viktoriagade i København, hvor en lang række kurdiske foreninger holder til og underivser i kurdisk folkedans, musik og sprog.

Døren blev smadret og indenfor ødelagde politiet døre, et skab, puder og foreningens loft i deres jagt på beviser. Politiet ransagede foreningen i syv timer og beslaglagde foreningens medlemsliste. Det får kurderne til at frygte for deres familier i Tyrkiet, fordi de ved, at dansk politi samarbejder med det tyrkiske politi.

Over hele Europa

Det er ikke kun i Danmark, at myndighederne slår hårdt ned på de kurdiske flygtninge og deres organisationer. Også i lande som Tyskland, Frankrig og Belgien bliver de overvåget og sat på anklagebænken.  

- Den tyrkiske stat har i årtier presset på for at få sine NATO-allierede til at retsforfølge politisk aktive kurdere i Europa, som flygtede efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980. Tyrkiet opfatter det miljø af kurdere, som kom til de europæiske lande efter 1980, som et miljø der er sympatisk over for PKK, og mistænker dem derfor for at støtte terrorvirksomhed gennem politisk aktivitet, støtteindsamlinger og lignende,  forklarer Daniella Kuzmanovic til Arbejderen. Hun er mellemøstekspert på Københavns Universitet.

De fleste PKK-sager har været ført i Tyskland og i Frankrig, fordi der her findes en stor minoritet af kurdere, der er politisk aktive. Herudover har der også været ført retssager i Belgien, hvor kurdernes har haft et eksilparlament, uddyber Daniella Kuzmanovic.

Især i Tyskland forfølger myndighederne de kurdiske flygtninge og deres organisationer.

- Myndighederne forsøger, at gøre det svært for de tyske kurdere at organisere sig og samle penge ind. Det sker ved at lukke deres foreninger og påstå at de samler penge ind til PKK. Men hver gang, myndighederne har lukket ned for en kurdisk forening, bliver der kort efter dannet en ny, fortæller Imdat Yilmaz til Arbejderen. Han er direktør for den kurdiske tv-kanal Roj TV, og er tidligere formand for Sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark (FEY-KURD) og har fortsat kontakt til mange kurdere rundt om i Europa.

I 1993 vurderede det tyske indenrigsministerium, at der var cirka 6000 medlemmer eller sympatisører af den kurdiske oprørsbevægelse PKK. I 2013 vurderer ministeriet at tallet er steget til 12-13.000 kurdere.

- Trods undertrykkelsen er antallet af kurdere, der bakker op om den kurdiske frihedskamp og PKK fordoblet. Kurderne har altså ikke mistet modet, men er blot blevet styrket, vurderer Imdat Yilmaz.

Roj TV blev i 2008 forbudt i Tyskland. Det betød, at Roj TV ikke må optage udsendelser i Tyskland eller lave støtteforeninger og samle ind til kanalen.

Efter de danske domme over Roj TV i Københavns Byret og i Østre Landsret i 2012 og 2013, lukkede flere lande for signalet til den kurdiske tv-station:

- Dommene i Danmark blev brugt af flere lande til at lukke ned for Roj TV. Eksempelvis stoppede vores satellitudbydere i Frankrig, Grækenland og Slovenien for vores udsendelser.

Også Storbritannien har lukket ned for en kurdisk tv-kanal. 

Forfølgelse overalt i Europa

Frankrig har i årevis foretaget flere af kurdere og dømt dem for at samle penge ind til PKK, og det var netop i Frankrig, at tre politisk aktive, kvindelige kurdere blev dræbt i Paris i januar i år.

Belgien ransagede i 2010 Roj TV's lokaler, og foretog en række anholdelser andre steder i Belgien.

Kurderne har ret til at gå på gaden og demonstrere. Men i det skjulte overvåger politiet kurderne - især i Tyskland og i Frankrig.

- Det er blot nogle eksempler på, at europæiske lande forfølger kurderne. Hetzen mod kurderne er blevet mere massiv efter at EU i 2002 satte PKK på sin terrorliste.

Herudover er der en række EU-lande, der har gjort det svært for kurderne at rejse frit. 

Eksempelvis tilbageholdt spansk politi en kurder, der var på vej til Madrid for at tale på en konference. Tilbageholdelsen skete fordi Tyrkiet havde udstedt en arrestordre på kurderen. Efter at være blevet tilbageholdt i ti dage, blev kurderen løsladt igen. Og i Italien blev en kurder tilbageholdt i flere uger med samme begrundelse.

Men han glæder sig over, at andre ser mere nuanceret på kurderne. Blandt andet valgte Europarådet i april at droppe betegnelsen "terrororganisation" om PKK.