Den 19. maj fyldte Minna Skafte Jensen 77 år. Men hun er stadig aktiv forsker, selvom hun gik på pension fra sin professorstilling på Syddansk Universitet for 11 år siden.

Minna Skafte Jensen er en af verdens førende forskere i de homeriske digte, Illiaden og Odysseen, fra oldtidens Grækenland.

- Da jeg gik på pension, troede jeg, at jeg ville komme til at savne undervisningen. Men det har jeg egentlig ikke gjort, for det er en stor glæde, at kunne bruge alle ledige timer på forskning, siger Minna Skafte Jensen.

Hun understreger, at der også bliver tid til andre ting, som for eksempel at være sammen med de seks børnebørn og tage en vagt for Fredsvagten foran Christiansborg. 

- Men jeg nyder, at kunne sidde hjemme og forske, og jeg synes, at det stadig går meget godt, selvom jeg selvfølgelig er blevet langsommere med årene. Man har jo den kæmpe fordel som humanist, at ens forskning ikke er afhængig af et laboratorium, assistenter og store pengebeløb, erklærer Minna Skafte Jensen.

Hun har netop vundet den anerkendte svenske Gad Rausings Pris for blandt andet sin forskning i Homer og har foræret en del af prisen til Arbejderen.

>> LÆS OM PRISEN HER

Prinsesse som vaskekone

Iliaden og Odysseen er noget af verdens allerældste litteratur.

- De ligger så langt tilbage i tid, at der ikke er pålidelige kilder til, hvordan de er kommet til veje. Der er også stor uenighed om, hvornår de er digtet. Tidligere har man ment omkring 900 f. Kr. I min levetid har den fremherskende opfattelse været cirka 700 f. Kr., selv mener jeg slutningen af 500-tallet og endda, at man kan tidsfæste dem helt præcist til 522 f.Kr. At man har kunnet rykke dem frem og tilbage inden for en periode på mange århundreder, siger noget om hvor kompliceret det er, siger Minna Skafte Jensen.

Vi hører om højtstående kvinder og gudinder der spinder og væver, vasker tøj og den slags.

Tidligere var det en udbredt opfattelse, at Homers fortællinger henvendte sig til samfundets rige mænd. Men Minna Skafte Jensens forskning har afdækket, at værkerne i høj grad er henvendt til arbejdende folk, både slaver og fri, og i høj grad til kvinder. 

- Man forsøger at læse ud af digtene, hvem de har henvendt sig til. Fortællingerne handler om guder og helte, konger og dronninger. Men personernes handlinger og oplevelser er bygget over almindelige menneskers erfaringer. Vi hører om højtstående kvinder og gudinder, der har gøremål, som almindelige græske kvinder havde dengang. De spinder og væver, vasker tøj og den slags, forklarer Minna Skafte Jensen.

Hun beskriver et eksempel, hvor Odysseus ankommer til et eventyrland, splitternøgen efter et skibbrud. Han møder en prinsesse, der er taget ned til stranden for at vaske familiens tøj sammen med sine slavinder. Prinssessen tager godt imod ham og fører ham op til kongeslottet. Det hele er meget detaljeret og underfundigt beskrevet.

- Det har nok aldrig været en prinsesses opgave at vaske familiens tøj. Jeg tror derimod, at der blandt fortællerens publikum var unge piger, som havde den opgave til daglig. Fortællingen om prinsessen skulle være med til at gøre det sure arbejde lidt sødere, og at vaskedagen oven i købet førte prinsessen sammen med en flot fyr, har ikke gjort effekten ringere. Ved at flette dagligdagen ind, fanger digteren sit publikum og giver hverdagen mere glans. Fortællingerne har været rettet mod både mænd og kvinder og høj som lav i samfundet.

Slaver hørte også digtene

Minna Skafte Jensen har i løbet af sit lange forskerliv skrevet en række bøger. En af dem er "Homer og hans tilhørere". Den er meget brugt af gymnasielærere, fordi den giver eleverne en anden indfaldsvinkel til Illiaden og Odysseen og får værkerne til at virke mere interessante. 

Man hører også meget om slavernes liv i digtene. Deraf konkluderer Minna Skafte Jensen, at slaver også har været en del af det publikum, som hørte fortællingerne.

Illiaden og Odysseen er to kæmpestore værker på henholdsvis 16.000 og 12.000 vers. Der er delte meninger i forskerkredse om, hvorvidt de er digtet af en mand, der hed Homer, om der måske var to digtere, en til hver digt, om der har siddet en redaktør og klippet i ældre digte og klistret dem sammen til de digte, vi kender i dag, eller hvordan de i det hele taget er skabt.

Det skyldes, at digtene på mange måder er gådefulde, affattet på et sprog, der er sat sammen af flere forskellige former for græsk, og her og der med nogle brud og inkonsekvenser i handlingen, der har vakt læsernes undren.

Minna Skafte Jensen har med sin forskning flyttet Iliaden og Odyssen nedad, både kronologisk og socialt. 

- Jeg mener nøglen til forståelse findes i de store mundtlige epostraditioner, der stadig eksisterer mange steder i verden blandt andet i Indien og Kina. Antropologers redegørelse for den slags digtes livsvilkår kan bruges til at konstruere en forståelsesramme for de homeriske digte. Stærkt forenklet er en mundtlig epostradition et stort kompleks af mytiske fortællinger, som forvaltes af professionelle sangere, der ved hver opførelse udvælger en episode, de finder egnet, og tilpasser den til det publikum, de har. Det vil sige, at opførelserne er forskellige fra gang til gang, fortæller Minna Skafte Jensen.

Hun mener, at der fandtes en umådeligt gammel epostradition i oldtidens Grækenland, som man troede var grundlagt af en, der hed Homer. Fordi traditionen var mundtlig, ville vi ikke have kendt til den, hvis der ikke på et tidspunkt havde været nogen, der besluttede at få noget skrevet ned.

- Nogen engagerede to sangere til at diktere et digt hver – Iliaden og Odysseen. Selv om de er så lange, er de kun et lillebitte eksempel på, hvad traditionen indeholdt. At få digtene nedskrevet var dengang en kæmpemæssig skriveopgave, som kostede mange, mange penge. Jeg er materialist, så for mig er det interessant at se på, hvem der havde interesse i at få skrevet digtene ned, og hvem der havde råd til det. Hvordan jeg så når frem til, at det netop var i Athen i år 522, må man læse mine bøger for at få at vide, erklærer Minna Skafte Jensen.

- Sammenligningerne med mundtlige traditioner i Langtbortistan er ikke velset i alle kredse. I vore dage hører den slags traditioner til i tilbagestående, fattige samfund, og der er ikke meget respekt for dem. Men det skyldes moderne snæversyn, der vurderer ting ud fra det, man kender. Mundtlig poesi er ikke nødvendigvis mindre sofistikeret end det, der digtes skriftligt. Hvis sammenligningen med Homer kan styrke interessen for nutidens mundtlige traditioner, ville det glæde mig, tilføjer hun.

Man kan sige, at Minna Skafte Jensen med sin forskning har flyttet Iliaden og Odyssen nedad, både kronologisk og socialt. 

Når hun finder Illiaden og Odysseen så spændende, hænger det sammen med, at de er helt unikke og har spillet en kæmpestor rolle i den europæiske kulturhistorie. 

- Digtene er med til at lære os noget om, hvordan mennesker levede rundt omkring i verden tilbage i tiden. Det bliver så levende, når man kan genkende sig selv i de gamle tekster, erklærer Minna Skafte Jensen entusiastisk.

Digte på latin

Udover Homer har hun også forsket i nylatinske skrifter. Det vil sige digte på latin, som er udkommet efter reformationen i starten af 1500-tallet.

Her gik kirken fra at være katolsk til at være protestantisk og latin blev afskaffet som kirkesprog.  

- Vi har lært i skolen, at derefter var det slut med latin. Men faktisk kom der i 1500-tallet en kæmpe opblomstring af latinske skrifter, som i århundrede har været nærmest helt glemt, forklarer Minna Skafte Jensen.

Blandt andet videnskabsmanden Tycho Brahe skrev digte på latin. 

De digtere, som på den tid skrev på latin, lod sig inspirere af oldtidens digtere. De satte deres egen tids problemer ind i en oldtids-ramme. De danske nylatinske skrifter er i høj grad under påvirkning fra udlandet.

- Digtene udfylder et behov for individualisme. At have lov til at synes, at det enkelte menneske har en betydning, fortæller Minna Skafte Jensen.

Gennem fem år i slutningen af 80'erne var Minna Skafte Jensen med i et fælles nordisk projekt om nylatinske skrifter.

- Det var enormt sjovt. Vi gravede mange skrifter frem, som ingen havde læst de sidste mange hundrede år.

I mange af dem kom modsætningerne mellem Danmark og Sverige frem. Der var krig mellem de to lande, også ideologisk krig.

- Det var tankevækkende at læse. For eksempel beskriver et 1500-tals epos et middelalderligt slag mellem Danmark og Sverige. Alle danskerne er ædle og dydige, mens svenskerne er totalt korrupte og fordrukne. Der skulle ikke meget fantasi til hos samtidens læsere for at forstå, at sådan påstod digteren, at svenskere og danskere også var på hans egen tid, siger Minna Skafte Jensen.

Hun ser paralleller til nutiden.

- Udtryksformerne er anderledes, men ellers ligner det de ideologiske slagsmål, om hvad der foregår i Ukraine, som vi ser lige nu.

Socialistisk ståsted

I Dansk Kvindebiografisk Leksikon beskrives Minna Skafte Jensens politiske tilhørsforhold. Her står, at hun var medlem af SF nogle år i 70'erne, at hun sympatiserede med Kommunistisk Arbejderparti i en årrække og derefter blev medlem af det kommunistiske parti DKP/ML. 

- Men det er nu ikke helt rigtigt. Jeg blev aldrig andet end sympatisør. Jeg har aldrig været en dygtig politiker eller en del af det universitetsmarxistiske miljø. Det er mere en emotionel lyst til retfærdighed, der driver min politiske overbevisning. Men min materialistiske tilgang til humanistiske spørgsmål, har jeg kunne bruge meget i min forskning, forklarer hun selv.

Jeg har et behov for at protestere mod krigspolitikken.

Interessen for Homer som en mundtlig tradition fik i 70'erne Minna Skafte Jensen til at studere albansk mundtlig epos. Hun arbejdede i en periode ved Videnskabernes Akademi i den albanske hovedstad Tirana. Det var, mens landet stadig var socialistisk.

Lige nu arbejder hun med at skrive en bog om den albanske humanist og forfatter, Marin Barleti, som skrev den store latinske biografi om nationalhelten Skanderbeg i slutningen af 1400-tallet. 

Men ved siden af forskning og skrivearbejde er der altid tid til at få besøg af børnebørnene. Det står højt på prioriteringslisten. Og et par gange hver uge, taler Minna fredens sag foran Christiansborg, hvor hun er en del af Fredsvagten. 

- Jeg føler mig godt hjemme der, hvor jeg ikke skal tage stilling til et samlet politisk program, men kun til at være mod militarismen. Jeg har et behov for at protestere mod krigspolitikken. Det er godt at få meldt klart ud, at jeg ikke vil være en del af det, som foregår.