Hvis det står til regeringen åbner der et splinternyt Frihedsmuseum dér hvor det gamle stod i 2018. Det fremgår af finanslovsforslaget 2015, hvor der er afsat 64 millioner kroner til i perioden 2013-2018 "at genetablere Frihedsmuseet i en ny bygning på den samme plads".

Frihedsmuseet nedbrændte stort set til grunden 28. april. Mirakuløst blev alle museets effekter reddet af Københavns Brandvæsen, men bygningen fra 1957 var for svært beskadiget til at kunne bevares.

I begyndelsen af januar i år meddelte Nationalmuseet, at nedrivningen af Frihedsmuseets brandtomt var sat igang, og at en arkitektkonkurrence til et nyt museum på samme sted ville blive udskrevet i løbet af året. Forhåbningen var, at en ny bygning skulle stå klar til indflytning i 2017/2018.

Kampen om frihedskampen

Siden har Nationalmuseet, som Frihedsmuseets genopbygning hører under, gennemført de bebudede forundersøgelser og er i gang med at udarbejde konkurrencemateriale. Men det er langt fra afgjort, hvad de nye bygninger skal rumme.

Spørgsmålet er, om det nye museum fortsat skal tilegnet de danske mænd og kvinder, der trodsede regeringens samarbejdspolitik og gik til væbnet kamp mod besættelsesmagten.

På den anden side står den historiefaglige elites ønske om at omdanne det nye Frihedsmuseum til et upolitisk besættelsesmuseum. De støttes af regeringspartierne, Enhedslisten og De Konservative, mens Venstre og Dansk Folkeparti støtter de gamle modstandsfolk.

I en udateret pressemeddelelse fra 2014 på Frihedsmuseets hjemmeside med titlen "Fremtidens Frihedsmuseum" giver en unavngiven medarbejder et bud på, hvad det nye Frihedsmuseum skal indeholde:

"Det nye Frihedsmuseum vil fortsat have fokus på frihedskampen, modstandsfolkene og de mange, der i allieret tjeneste bidrag til kampen mod nazismen og Danmarks frihed." Men formidlingen af det budskab bliver ikke det samme, som i det nedbrændte museum. Fortællingen skal ifølge Frihedsmuseets ledelse "indgå i en ramme og udformes, så der med brug af blandt andet elektroniske virkemidler byder på et andet oplevelsesbilllede end det, som det nedbrændte museum kunne levere."

Samarbejdspolitik til salg

I en kronik i Politiken 28. maj sidste år præciserede Nationalmuseets ledelse planerne om "et andet oplevelsesbillede". Direktør Per Kristian Madsen, forsknings- og formidlingschef Lene Floris og Frihedsmuseets direktør Henrik Lundbak skrev her, at "udgangspunktet for at nå nutidens og fremtidens publikum er meget anderledes end ved museets grundlæggelse (i 1957, red.)"

De foreslog derfor, at det officielle Danmark skulle "overveje hele konceptet for Frihedsmuseet." Det nye museums fortælling skulle fortsat være centreret omkring besættelsesårene, men der skulle også være plads til "at udfolde sidehistorierne i deres egen ret: Det officielle Danmarks tilpasning som udtryk for demokratiets overlevelsesstrategi".

Aktive Modstandsfolk protesterer

Den udtalelse er faldet mange for brystet. De frygter, at fremtidens formidling af besættelsestiden blandt andet skal legitimere samarbejdspolitikken. Den ikke alene kriminaliserede enhver modstand mod den tyske besættelsesmagt men førte også til udlevering af danske kommunister til tyskerne og tvangsudskrivning af arbejdsløse danskere til tyske fabrikker i de besatte områder.

Aktive Modstandsfolks formand Frede Klitgaard protesterede i et læserbrev i Arbejderen 6. juni over de tanker, der ligger bag Nationalmuseets ledelses planer. Han gør blandt andet opmærksom på, at Frihedsmuseet blev opført for modstandsfolkenes mdiler og en stor pengeindsamling.

Han slutter læserbrevet således:

"Aktive Modstandsfolk insisterer efter indgående drøftelser på, at Frihedsmuseet genopføres på samme sted og i samme arkitektur og samme ånd, som det var kendt for før det påsatte fascistiske brandattentat. Alt andet vil være fatalt svigt af modstandsfolkenes og deres deres uselviske kamp for genoprettelsen af Danmarks frihed og selvstændighed."