07 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

SF foreslår ny whistleblowerordning

Ytringsfrihed i efterretningstjenesterne

SF foreslår ny whistleblowerordning

Mens regeringen ikke vil sikre, at offentligt ansatte kan fortælle om lovbrud uden frygt for repressalier, står SF og Enhedslisten nu parat med forslag til whistleblowerordninger for ansatte i politi og militær.

Tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard er en af dem, der har oplevet konsekvenserne ved at fortælle om lovbrud i militæret. Han blev selv straffet, mens de overtrædelser, han afslørede, aldrig blev undersøgt. Her deltager han på en konference i Folketinget om whistlebloweres rettigheder sidste år.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Mens regeringen i sidste uge afviste en ny lovgivning for whistleblowere i den offentlige sektor, står SF og Enhedslisten nu parat til at sikre, at ansatte i militæret kan fortælle anonymt om lovbrud uden at frygte for repressalier.

Det er ikke nok at overlade beskyttelse af whistleblowere til de enkelte offentlige myndigheder.
Mads Pramming, Veron

SF har fremsat forslag til Folketinget om en whistleblowerordning for ansatte i Forsvarets og Politiets efterretningstjenester

"Folketinget pålægger regeringen at etablere en whistleblowerordning for ansatte i forsvarets og politiets efterretningstjenester, så de kan henvende sig anonymt til det uafhængige Tilsynet med Efterretningstjenesterne eller til Folketingets Kontroludvalg, når de oplever ulovligheder," hedder det i forslaget, som Folketinget førstebehandler 7. maj.

Enhedslisten, der tidligere har fremsat forslag om en whistleblowerordning for de ansatte i militæret, bakker op om SF's forslag.

Regeringen afviser

SF's forslag kommer samtidig med, at justitsminister Mette Frederiksen i sidste uge afviste, at lovgive for at sikre whistleblowere i den offentlige sektor mod repressalier. Det sker på baggrund af en rapport fra regeringens whistleblowerkommission, som fastslår, at der ikke erbehov for lovgivning på området.

Det er også på den baggrund, at Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen afviser at støtte forslaget fra SF.

- Der indgår ikke en whistleblowerordning i anbefalingerne fra udvalget. Derimod indgår en række andre forslag. Vi lytter til de fagforeninger og eksperter, der har siddet med i arbejdet – og som altså ikke peger på, at en whistleblowerording er den bedste løsning, siger hun til Arbejderen.

Siden kommissionens rapport blev offentliggjort er det kommet frem, at regeringen har bedt dens egne embedsmænd om at trække sig fra rapportens konklusioner, og det betød, at der ikke kunne rejses flertal for en anbefaling af blandt andet ny lovgivning.

Whistleblowere: Uacceptabelt

Whistleblowerkommissionen blev nedsat i oktober 2013 efter en række skandalesager i især militæret, hvor ansatte, der fortale om alvorlige lovovertrædelser blev mødt med repressalier og straffet, mens sagerne selv aldrig er blevet undersøgt.

Det gælder ikke mindst sagen om Operation Green Desert, som også fremhæves i SF's forslag. Her afslørede tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, hvordan danske soldater medvirkede til fangemishandling af civile under en dansledet militæroperation i Irak i 2004. Den eneste, der endte med at blive dømt i sagen, var Anders Kærgaard selv, som fik strafbøder for ikke at ville røbe kilden til hans dokumentation, mens de ansvarlige for operationen endnu ikke er blevet retsforfulgt.

Men selvom langt de fleste alvorlige whistleblowersager finder sted på forsvars- og politiområdet, havde kommissionen et bredt fokus på hele den offentlige sektor.

På den baggrund mener Mette Frederiksen, at det skal være op til de offentlige myndigheder selv at etablere whistleblowerordninger.

Men det er helt utilstrækkeligt, mener whistleblowerorganisationen Veron.

- Det er især på forsvars- og politiområdet, at de alvorligste sager er. Derfor er det heller ikke nok at overlade det til den enkelte offentlige myndighed at indføre whistleblowerordninger, som regeringen lægger op til. Selvom flere kommuner og regioner nok vil gøre det, er der intet der tyder på, at Forsvaret eller politiet følger trop. Derfor er vi også i Veron meget glade for både SF's og Enhedslistens forslag, siger foreningens formand, advokat Mads Pramming.

Regeringen lovede i sit grundlag for 2011 at sikre, at offentligt ansatte kan bruge deres ytringsfrihed uden repressalier.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. apr. 2015 - 18:19   16. apr. 2015 - 14:23

Whistleblower

ml@arbejderen.dk
Whistleblowerordning i Danmark?
  • Modsat Sverige og Norge har Danmark ingen særlige instanser eller beskyttelse i lovgivningen for whistleblowere.
  • Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på offentligt ansattes ytringsfrihed og undesøge spørgsmålet whistleblowerordninger.
  • Udvalget er nedsat efter fornyet debat om whistlebloweres retssikkherhed i kølvandet på dommen mod den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard.
  • I sit grundlag fra 2011 lover regeringen, at den "vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden – uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder."
  • Organisationerne Amnesty og Transparency ønsker et uafhængigt nævn, som kan rådgive fremtidige whistleblowere og sikre, at alvorlige sager bliver efterforsket af de relevante myndigheder. Organisationerne ønsker samtidig at offentligt ansatte whistleblowere beskyttes mod repressalier i lovgivningen.
  • Enhedslisten har rejst forslag om en særlig whistleblowerordning for ansatte i forsvaret. Ordningen skal kunne forhåndsundersøge sager og sikre, at der bliver indledt efterforksning af de relevante myndigheder for at whistlebloweren på den måde kan fastholde sin anonymitet.

>> Se alle Arbejderens artikler om temaet her

Whistleblower-udvalget

Udvalget blev nedsat i oktober 2013 efter at Arbejderen havde sat fokus på den manglende beskyttelse af whistleblowere og få uger før Arbejderen i samarbejde med Amnesty International og Transparency International havde arrangeret en konference på Christiansborg om retssikkerhed for whistleblowere.

Udvalget skulle vurdere, om der er behov for lovgivning på området, herunder om der bør ske en lovfæstelse af gældende ret om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret.

>> Læs kommissoriet for udvalget på Justitsministeriets hjemmeside her

Udvalget afleverede sin rapport til Justitsministeriet i februar. Efter at have ligget i ministeriet i to måneder besluttede justitsministeren den 10. april 2015 at offentliggøre rapporten.

Udvalget mener ikke, at der er behov for at oprette whistleblower-ordninger ved lov.

Udvalget er splittet på spørgsmålet om der bør sikres bedre ansættelsesretslig beskyttelse af offentligt ansatte, der vil blæse i fløjten.

I udvalget sad universitetseksperter, Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet, faglige hovedforbund som LO, AC og FTF, de offentlige arbejdsgivere i kommuner og regioner og medierverdenen repræsenteret ved Danske Mediers Forum og Dansk Journalistforbund samt repræsentanter fra en række ministerier.

>> Læs udvalgets rapport på Justitsministeriets hjemmeside her