- Det smarte ved et supermarked er, at det har alle de faciliteter, der skal til for at opholde sig derinde. Det er jo stopfyldt med varer og hygge. I nogle er der også en bistro, hvor man kan spise, og vi har sådan en af slagsen i Kalundborg, hvor jeg bor. Det kombinerede jeg med, at de havde udsalg af boxmadrasser og sengetøj til juletid. Man kan faktisk indrette sig som et stort hotel - eller et hyggested, som det udvikler sig til efterhånden, efter der er taget nogle gidsler, siger forfatteren Klaus Haase til Arbejderen.

Klaus Haase er inkarneret udkantsdansker, men han understreger, at bogen også kan læses med et glimt i øjet.

Han er blevet inviteret ind til byen til et interview om baggrunden for hans tredje bog, den satiriske roman "Da Havenissen kom til udkantsdanmark". Den er netop blevet udgivet på Forlaget Underskoven.

- Jeg er inspireret af to ting. Det ene er Solvognen, der engang i 70’erne gik rundt i et supermarked og delte julegaver ud, forklarer Klaus Haase og henviser til teatergruppens berømte happening "Julemandshæren" 1974 i det københavnske stormagasin Magasin.

- Så er jeg også inspireret af de der bz’ere, der tog røven på politiet med Allotria ved at grave en tunnel ud og stikke af. De to begivenheder er en slags grundlæggende spændingselement i min roman.

Skellet mellem land og by

Klaus Haase er inkarneret udkantsdansker, men han understreger, at bogen også kan læses med et glimt i øjet.

- Selve gidseldramaet er ikke spor politisk. Det er nogle amatørskuespillere, der udklædt som havenisser vil lave en happening, fordi en af dem havde læst om Solvognens julehærsaktion. Men happeningen tager fart. Den sker søndag aften, lige inden supermarkedet lukker. De udvælger nogle folk, der skal lukkes inde, og de har forstand på elektronik, så de blokerer hele molevitten, så man ikke kan komme ud. Til at starte med er det egentlig bare noget, de har lavet for sjov, fortæller Klaus Haase.

- De har også en hemmelig udgang. De kan komme ud gennem en gammel tunnel, der blev gravet under krigen af nogle frihedskæmpere, der brugte stedet som samlingssted.

Han understreger, at bogen har et budskab, selv om det ikke er særligt forkromet.

- Bogen er både sjov og ballade, og så handler den om kontrasterne mellem Udkantsdanmark og Centrumsdanmark. Udkantsdanmark har jo på mange måder ikke den store nyhedsværdi. Der optræder også en mand, der ligner Carsten Hansen, udkantsminister under den forrige regering. Men hvad fanden har manden lavet?, spørger Klaus Haase og slår ud med armene.

- Hele det store medieshow fra København kommer så ud til det “besatte” supermarked, og blandt dem er der en af de her forfærdelige reportere, der dyrker følelsesporno og popjournalistik, ligesom hende med programmet “På hat med Udkantsdanmark”. Hun tager rundt til diverse udsteder, “slår sig ned” og interviewer folk. Hun er en af dem, der kommer inde fra byen. Hun er sådan en, der kan græde med folk og få dem til at føle, at hun er helt nede på jorden, men i virkeligheden er hun en snobbet dame.

- Så er der også nogle lokale folk med i romanen, folk “fra den anden side”, så der er et spil mellem de lokale og dem der kommer inde fra byen. Så budskabet er lidt forskellige former for mentalitet mellem land og by, siger Klaus Haase, der kaster sig ud i en lang forklaring om livet og menneskene i det besatte supermarked, og hvordan den ellers så dødsforladte by blomstrer op.

Rød satire

Klaus Haase, der er fra årgang 1957, har en forkærlighed for at sætte tingene på spidsen. Det startede med den satiriske digt- og tekstsamling “Politiske dyr i samfundsreservatet”, der kom på Forlaget Arbejderen i 2009. 

Den blev efterfulgt af “Men nogen har valgt dem ind”, der blev udgivet på eget forlag i 2013. Det er en slags kartotek over de forskellige politiske dyr, der befolker Borgen, det såkaldte centrum for Danmarks folkestyre.

Han gør lystigt op med både levebrødspolitikerne og det varebegær, der ifølge hans mening har erstattet fællesskabet.

- Alt bliver beregnet ud fra forbrug. Det handler om varer, og det handler om penge, pointerer Klaus Haase. Han peger også på kontrasten mellem værdierne ved det nære samfund og de politikere, der måske kommer fra et landsbysamfund, men som skynder sig ind for at bo i København, så snart de er blevet valgt ind på Borgen.